diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Tag: Tanker om stort og småt Side 21 af 48

Glædelig Påske

Påskedag 2020 – den vil gå over i historien. Ganske som påskedag for ca. 2000 år siden gjorde det.

Nu ringer alle klokker mod sky;

det kimer i fjerne riger.

Hver søndag morgen højt på ny

stor glæde mod Himlen stiger. (Den danske Salmebog 408,1)

 

Der kimes til påske og der ringes til gudstjeneste. Sådan har det været i århundreder – og det sker faktisk også i år, selv om kirkerne er lukkede. Men ord og budskab går heldigvis på tværs af tykke mure og lukkede døre, så kirkeklokkens lyd fortæller i år, at påskedag fejrer vi, at graven var tom. Og flaget er strøget til tops og fortæller, at noget godt og glædeligt bliver fejret.

“Kristus er opstanden” som man sagde i gamle dage, eller med nutids sprog – “Jesus er stået op fra de døde.” Uanset hvilken vending vi bruger, så er udsagnet utroligt! Men det møder os – for at vi må tro det.

 

Jeg skal ikke holde gudstjeneste i dag – vildt underligt. Men som jeg har skrevet om, at har jeg lavet en lille videohilsen – og den kommer her: 

Påskehilsen

Med ønsket om en glædelig og velsignet påske til dig.

Kærlig hilsen

Jette

Sommerhusglimt

Vejret er fantastisk disse dage. Den høje himmel med den smukke blå farve og solens livgivende varme – det er godt for krop og sjæl.

I går blev det til et besøg i sommerhuset. Kun Diva og jeg, og med langt til andre. Der var ikke mange mennesker i sommerhus på sydfyn. Men jeg nød en dag med tid til at lave ingenting. Der blev rodet lidt i højbedene og flyttet et par fliser.

For et par år siden lagde vi en lang række trædefliser på grunden. Tanken var, at så kunne man gå tørskoet ind i sommerhuset. Men virkeligheden blev en anden – græsset voksede godt og grundigt ind over de små runde fliser, så det var uden betydning, om du gik på græsset eller du gik på fliserne. Så nu skal de pilles op – og sættes til salg! Du kan se her, hvordan det oprindelig så ud 🙂

Jeg er næsten altid en tur nede ved vandet – og sådan også i går. Og kontrasten er stor – Vesterhavet kan noget, Helnæs bugt noget andet 🙂

Der går også en fin lille sti langs med vandet, og på et tidspunkt bliver den til en del af Øhavsstien.

Her gik det ind gennem lidt skov, og bunden lyste med fine anemoner.

Vel tilbage igen, så var solen nået om til vest, og der var så fint at sidde på terrassen. Det er altså en velsignelse at have sådan en plet at kunne side og nyde udsigten og lade tankerne løbe ad egne veje. Terrassen skal vaskes af for alger – det blev ikke lige i denne omgang 🙂

I denne underlige tid er der kommet et nyt fast indslag – morgensang. Så selv i sommerhus var der tid til morgensang. Det er både lidt spøjst – men virkelig også en fornøjelse. Jeg synger glad og gerne med. Også i aften, hvor DR sender et program om fællessang, hvor for sig.

Og endelig fandt jeg en lille påskelilje. Den stod i ly for brændelyet – og blev ramt af solens stråler. Den er så fin. Og står lidt der, hvor ingen regner med at finde den – så den lever ret godt op til Grundtvigs spørgmål: “Påskeblomst, hvad vil du her?”

Alle forårsblomsterne bringer bare lys og glæde og håb i denne tid. Heldigvis har vores gravere fået lov til at gå på kirkegården igen, og inden længe få plantet et hav af stedmoderblomster. Så er det ved at være forår.

God weekend.

Jette

En anderledes weekend

Mon ikke også du har syntes, at denne weekend havde sin egen stemning. Alting i det offentlige rum ændrede sig hurtigt og gang på gang. Konsekvensen af, at alt lukker ned, bliver tydeligere og tydeligere. Trafikken på motorvejen her til morgen var meget mindre end normalt – det var langt flest lastbiler, som kørte på vejen.

Lige i disse dage er det faktisk rart at bo på landet – det er det også normalt, men lige nu gør det bare nogen ting nemmere. Der er fri adgang til luft og en tur ud på marken eller i skoven.

Men jeg kan ikke lade være med at tænke på alle dem, som bor tæt og i mindre lejligheder inde i byerne – da kan tiden godt blive lang, og meget er mere besværligt. Og grundlæggende dette med, at ens frihed er begrænset – det kan godt være lidt svært at forliges med.

Men weekenden bød også på hyggelige ting – og ikke mindst en meget smuk lørdag. Med sol og rimfrost i græsset. Påskeliljerne er godt på vej – og tages de ind, ja så går der ganske kort før de folder sig ud og lyser op.

Der var tid til nye opskrifter, så der kommer snarest en lækker nem pastaret og en opdatering af skønne hindbærsnitter 🙂

Eftersom alle gudstjenester er aflyst indtil 1. april, så er der tid i overskud, men også plads til tanker om, hvad kan vi så gør som kirke og som præst. Og Facebook viste faktisk igen sit værd, for der lå flere små videoer med præster, der holdt en andagt – bare uden menighed. Jeg var ikke helt så kreativ, men kiggede i Oles gamle konfirmations salmebog og fandt dette vers, som blev bragt på kirkens Facebook side i går:

“Styrk du og støt os, da faste vi stå,

stride og sejre i striden!

Frelser og fører, du æren skal få

nu og evindelig siden!” (Den danske Salmebog 753,5)

Ordene er 150 år gamle, men de passer meget godt til tiden lige nu.

Må du få en god og stille mandag.

Jette

Dagen derpå – bananbrød og andre sysler

Det er virkelig dagen derpå. De første konsekvenser er ved at gå op for en, og noget er faldet på plads siden i går. For første gang nogensinde – tror jeg – er alle folkekirkens gudstjenester blevet aflyst. Det er virkelig en underlig følelse at sidde med – ikke at skulle skrive en prædiken eller forberede noget.

Når det hele bliver slået lidt ud af kurs, så er det godt at gøre noget velkendt. Sådan har jeg det i hvert fald, og da er det at bage en kage eller bage et brød altid et godt sted at kigge hen. Så i går, efter at den værste turbulens havde lagt sig, og mange mails var modtaget og læst og tilsvarende en del skrevet, så forlod jeg hjemmekontoret og gik i køkkenet 🙂 Og ingredienserne var alle nogle jeg havde på lager. Bananerne var overskud efter konfirmanderne havde lavet deres ikoner.

Bananbrød

2 bananer

1 æg

50 gr. rørsukker

½ dl. olie

25 gr. grahamsmel

100 gr. hvedemel

½ tsk. bagepulver

et nip groft salt

½ revet citron

50 gr. chokolade

Pisk æg og sukker godt, luftigt og lækkert. Tilsæt olie og de mosede bananer og pisk det let sammen. Til sidst vendes de øvrige ingredienser i – chokoladen groft hakket. Det hele røres godt sammen, kommes i en lille brødform beklædt med bagepapir og brødet bages ca. 35 minutter ved 175 grader. Køler af og skæres i skiver. Og du har en lidt robust kage, eller et lækkert brød – alt afhængig af hvilken vinkel du anlægger på det 🙂

Der er tid til andre ting – så jeg fortsatte i køkkenet. Jeg havde nogle økologiske citroner liggende, og havde lige læst om, at man selv kan lave citronolie – til brug i dressinger. Så nu er der skrællet citron og hældt olie over og så står det og trækker et døgns tid, inden det sies og olien er klar til brug.

Nu var der jo så en citron uden skræl, den blev presset, og så brugt i en lækker dressing. Nu er der dressing til weekendens salater. Selv om det ind imellem er vådt, gråt og regnfuldt – så begynder lysten til salater at snige sig ind 🙂 Og med en dressing klar i køleskabet, så er man allerede godt på vej 🙂

God weekend – den bliver sikkert anderledes end planlagt, og der bliver talt mere i telefon end normalt, for det er rart også lige at følge med i, hvordan ens nærmeste lige her det i denne tid.

Jette

Konfirmandernes ikoner

En god formiddag er til ende – konfirmanderne har koncentreret sig og hver lavet et ikon, et lille billede, som fortolker og viser deres konfirmationsord. Det er der kommet mange fine billeder ud af – og i morgen afsløres de alle ved en gudstjeneste i kirken.

Helle Noer var vores dygtige underviser. Hun har arbejdet med kristen kunst i mange år, og har udviklet konceptet her, hvor konfirmanderne selv kommer i gang. Og det lykkes. Imponerende nok, så kommer alle i mål med et billede, som de både er stolte over – og som samtidig gør, at de bedre kan huske deres konfirmationsord senere hen.

Farver, skabeloner og figurer findes og sættes sammen – og til sidst er der en ikon. Her er et glimt af dem – i morgen vil de alle være gemt under et klæde, og så afsløres de, som ved en rigtig fernisering 🙂

Inden da, vil jeg fortælle om et par stykker af dem, og to af konfirmanderne vil præsentere deres ikoner. Der er et helt andet ejerskab til sådan et arrangement, her er mere på spil. Og det er dejligt at opleve.

De to på billedet her, da er det til venstre en ikon over “Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode.” (Rom. 12,21) Og det til højre: “Stol altid på Herren” (Esajas26,4)

Undervejs i dag var der lidt spiseligt. Og hvor er det sjovt at konstatere, at kræsne, det er de faktisk ikke de unge mennesker. Så mine grovbollersaltspecier og frøkiks var alt sammen spist, da tiden var gået 🙂

Og nu sidder jeg og sunder mig lidt – det har været en anderledes formiddag – med antennerne ud, men også med god hjælp af en af konfirmand mor.

God tirsdag.

Jette

Nytter det noget ?

Jeg er jo rigtig glad for den skov, der med tiden kommer bag præstegården. Og er helt med på, at det tager noget tid, før de små træer har vokset sig store og kan danne bosted for både fugle, dyr og insekter.

Jeg var til et møde forleden, hvor netop skoven og skovrejsning igen var på dagsordenen. Og hvor en kommenterede, at det slet ikke var nogen god ide med det skov. Det var langt bedre med nogen solceller! Og det med, at træer optager CO2 – det var vildt overdrevet – de små træer ville være årtier gamle, før det ligesom battede noget.

Jeg bliver helt træt – bare ved at høre udsagnet. Og det er faktisk også to forskellige diskussioner. En om grøn energi og en om vores CO2 problematik. Og læser man lidt på nettet, kan du finde argumenter for næsten hvilken holdning – og blive mega forvirret. For hvad er nu mest rigtig. Et eksempel:

Experimentarium: “Tidsdilemma: På en flyvetur udleder man 1 ton CO2 i løbet af ganske få timer. Et træ i troperne vil optage op til 2 ton CO2 i løbet af hele dets levetid. Så hvis du planter et træ for at blive CO2 neutral, tager det 50-100 år, før regningen er betalt.”

I en anden artikel om danske træer stod så dette: Et bøgetræ i Danmark kan optage det dobbelte (4 ton CO2) – det stod, der bare ikke noget om i artiklen fra Experimentarium.

Det bliver ret hurtigt meget teoretisk og nørdet – men grundlæggende, ja så nytter det at plante flere træer 🙂

Begynder vi først at tænke over, om det nytter noget, det vi gør – så sker der ofte det, at tvivlen også dukker op. At det kan også være lige meget. Det er som en dråbe i havet. Eller det gør ingen forskel.

På søndag er der igen sogneindsamling.

Folkekirkens Nødhjælp går rundt i landets sogne og samler ind. Og i år spiller klimaet med – de indsamlede penge går til de mennesker, der er hårdest ramt rundt om i verden af klimaforandringerne.

Også her tror jeg på, at ethvert bidrag er med til at gøre en forskel. Jeg bliver igen helt træt ved tanken om, at indsamlinger til gode formål mistænkeliggøres. Så jeg støtter hver gang, en frivillig kommer og ringer på min dør – alene det, at de vil investere tid og kræfter i det – det er al støtten værd.

Et helt andet eksempel på, om det nytter noget – handler om de små huer, jeg ind i mellem strikker til for tidligt fødte børn. Jeg har netop fået ryddet op og fundet dem, som jeg har strikket og blot mangler at blive sendt afsted. Men nytter det noget? Kunne sygehuset ikke bare købe små hvide bomuldshuer og sætte på de små hoveder? Jo, men jeg tror alligevel, at det gør en forskel, når nybagte forældre får en lille fin hjemmestrikket hue til deres barn, i en situation, hvor alt er unormalt.

Jeg fik en gang også et meget venligt brev fra sygehuset, som tak for huerne – så jo, jeg tror bestemt de nytter 🙂

Og så vil jeg gerne slutte med endnu et citat – denne gang fra en kronik i Information: “Vi holder af devisen om, at handlingens optimisme altid er bedre end intellektets pessimisme.”

Og jeg kan ikke være mere enig – det er altid bedre at gøre lidt end slet ikke gøre noget!

Og hermed vil jeg holde weekend – en friweekend 🙂 Også god weekend til dig, og tak fordi du læser med.

Jette

Det er forår, alting springer ud

Det er nu ikke helt rigtigt citeret. Holger Lissner skriver egentlig: Det er påske! Alting springer ud. Men det andet er jo også sandt. Men man kan jo også sige som Benny Andersen: Det er forår. Alting klippes ned. Og begge udsagn er jo rigtige 🙂 Men hvor fokus ligger to forskellige steder – den ene ser op og ud, den anden ser ned.

Jeg har været i haven et par gange på det seneste. Når der lige har været solskin og tørvejr, og luften har føltes god at være ude i 🙂 Som i går.

Her var det gamle brombær, jeg gik i krig med. Der er der en egen fornøjelse ved. At klippe og rykke og til sidst få vundet over dem og lagt dem i trillebøren. Jeg er med på, at de kommer igen. Men lige for nu, da er de klippet (lidt) ned.

Og der er flere endnu – næsten et helt hegn, der grænser op til den nye skov. De bliver klippet ned i snarest 🙂 Men dem lader jeg ligge, så må de blive til et kvas hegn med tiden.

Mit gamle Ingrid Marie æbletræ har jeg også fået klippet i. Jeg har fjernet en del af de lange, tynde grene, som bare strittede ud i luften. Dem i toppen, kan jeg ikke nå, så de får lov at blive 🙂

Man kan se, at det er et gammelt træ efterhånden. Det er helt knudret, der, hvor jeg gennem årene har klippet grene af. Træet var også noget af det første, der blev plantet, da vi kom her til for 25 år siden.

Nu venter roserne på at blive klippet. Det er også ren fornøjelse. Det stille arbejde i frisk luft og med et strejf af solskin – det er da så fint. Men det bliver ikke i dag – igen er det regnvejr.

Det er forår, alting springer ud – helt præcist. Og hvor er det fantastisk.

God tirsdag.

Jette

Filosofi er ikke farligt …

Sådan indledte foredragsholderen Dorthe Jørgensen sit foredrag. Hun deltog i vores kirkehøjskole, og havde et oplæg, der hed “Hvad med det uforklarlige?”

Foredragsholderens CV er langt og imponerende, og ordene mange – så allerede ved den indledende omtale kan jeg godt blive lidt nervøs, og tænke det går langt forbi min evner. Det er noget med ord i mange og snirklede forklaringer – og det er ikke min stærke side.

Derfor var det også lidt befriende, da hun indledte med at sige, at filosofi er ikke farligt – bare det sætter nogle tanker i gang og lader nogle overvejelser tilbage i ens hoved, så var meget nået.

Og det sidste lykkedes 🙂 Men jeg kan ikke gengive meget af hele foredraget. Jeg falder mere over enkelte udsagn, som jeg så tænker lidt videre over. Og det må så være godt nok.

Jeg vil nævne tre ting, som jeg synes har beriget mig, og givet mig ny viden.

For det første – så brugte hun i en mail til mig ordet: Tentativ. Det ord havde jeg aldrig før hørt eller læst, så alleredere her blev jeg udfordret. Google hjalp mig, og ordet betyder: Forsøgsvis.

For det andet – så brugte hun et andet ord for transcendent – altså det som ligger uden for erfaringens eller erkendelsens grænser. Her talte hun i stedet om mer-betydning. Og det synes jeg giver god mening. At noget i sig selv også rummer en mer-betydning. Hun fortalte et “tankebillede”, hvor en person havde fået en lille påskelilje i gave – og den lille blomst havde givet ham håbet tilbage. Det havde den gjort, for den lille påskelilje havde mindet ham om salmen: Påskeblomst! Hvad vil du her – dermed hele påskens historie – om Jesus og opstandelsen. Håbet om, at livet er stærkere end døden. Den lille gule påskelilje kan fint beskrives af en biolog med videnskabelige ord – men den kan altså også rumme en ekstra dimension – en mer-betydning, som løfter vores forståelse og opfattelse af blomsten.

Og det tredje – hun talte også lidt om forskel på oplevelser og erfaring. Oplevelser, som det vi oplever gennem fjernsyn eller underholdning – a propos oplevelsesgaver. At det kan godt blive lidt overfladisk. Overfor erfaringer – som hvis man taler om dem, så kommer man et spadestik dybere. Samtalen får en andet indhold – man kan blive klogere på sig selv og på hinanden.

Mit indlæg her byder på ingen måde hendes foredrag retfærdig gengivelse. Men det, jeg har skrevet, er min oplevelse og erfaring af det, hun talte om. Og sådan må det være ok.

Og det er da interessant, at noget, som er så svært tilgængeligt kan blive ved med at rumstere i ens eget hoved. Jeg tror, det er en god ting.

Tilbage til min egen boldgade her på bloggen – et lækkert surbrød er netop kommet ud af ovnen 🙂

God onsdag.

Jette

Grønne glimt

Forleden talte jeg blandt andet med min datter Trine om, hvordan vi mennesker ændrer os gennem livet. Altså faktisk kan ændre holdning undervejs – eller begynde at interessere sig mere for noget, end man gjorde tidligere.

Og her var hendes kommentar, at jeg altid havde haft dette grønne tvist – med mange grøntsager og et blik på det vegetariske. Som lille havde hun fået serveret bønnebøffer – og det var ikke til hendes udelte begejstring 🙂 Det har så siden ændret sig – nu spiser hun mest vegansk mad.

Hjemmebagte cookies til en tom dåse 🙂

Og for mit eget vedkommende, ja så er retningen drejet, og det grønne, klimaet, CO2, økologien og bæredygtighed på mange niveauer er kommet til at fylde meget mere end det gjorde for år siden. Trine var helt overbevist om, at den dag hun fik børn, så ville jeg tage dem med til alt, der havde en grøn profil 🙂

Og måske. Jeg kigger altid nysgerrigt med, når jeg finder en ny grøn hjemmeside. Som denne – Motatos. Jeg har ikke købt noget derfra, men princippet minder om Folkekirkens Nødhjælps butikker – Wefood – blot uden en fysisk butik.

Mel i en krøllet pose (pris : 11 kr.)

Og at dåser med en bule, eller en pose mel med et trykket hjørne kan sælges lidt billigere i stedet for at ryge ud – det kan kun være en god ide.

Sommerhuset giver stadig anledning til lidt grønne snakke – og det synes jeg er spændende. Netop nu er jeg i kontakt med nogle studerende, som laver et Bachelorprojekt omkring bæredygtigt byggeri. Indtil videre er det på det indledende plan – men jeg fortæller jo altid glad og gerne om byggeriet – og synes det er så fint, at unge mennesker også interesserer sig for denne anderledes måde at bygge på. Jeg håber, at kunne fortælle lidt mere om det her en anden gang.

På en grå torsdag.

Jette

Citronkage i solskin

Netop nu har solen kigget frem. Hvor er det dejligt. Alt bliver bare så meget lysere. Jeg nåede lige at tage et billede af min nybagte citronkage, mens solen lyste ind gennem vinduet 🙂

Det er tid for lækre citroner, og med at par stykker i skålen, så kunne der fint bages en lille citronkage. Og den smager ganske fortrinlig her, hvor der laves administativt arbejde ved computeren.

Jeg har netop ajourført vores vielsesliste og skrevet den ind i vores nye kalendersystem – og må samtidig bare konstatere, at 2020 er et år, hvor mange gerne vil vies. Og det er da kun dejligt at det er sådan.

Konfirmanderne hørte i dag blandt andet om nadveren. Og derfor var jeg oppe og bage boller her til morgen – eller rettere, jeg lavede dejen i aftes, og så var den bare klar til at bage, da jeg stod op. Jeg er ret vild med den her lange hævetid. Det giver meget smag til brødet, og fordeler arbejdet lidt 🙂

Og selv om det var boller jeg havde lavet, så fungerede det fint, da jeg tog en og brækkede midt over – som da Jesus tog brødet, brød det og gav sine disciple det. Vi forstår næppe nadverens budskab og indhold til bunds – men noget konkret, og noget der kan smages på, det er med til at det hele huskes.

God tirsdag.

Jette

Side 21 af 48

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal