Vi var forbi grunden i Jelling forleden. Og selv om der er lang vej til huset er bygget, så er det lidt hyggeligt at komme forbi – og se, om træerne vi plantede sidste år – om de har det godt. Både og. Det ene er gået helt ud, det andet er væltet og det er lidt tvivlsomt, om det rejser sig. Men det tredje ! Det står og trives og har givet de fineste røde æbler. Hvilken fornøjelse.
Derfor kom jeg også til at tænke på sensommersangen:
Æbler lyser rødt på træernes grene, høsten går ind.
Går igennem skoven ganske alene, stille i sind.
Gyldne farver og sensommerbrise
fylder hjertet med vemodig musik,
går og nynner en sensommervise
fjernt fra byens larmende trafik.
Den fine tekst fra sensommersangen passer perfekt til billedet af mine røde æbler på det forholdsvis nye træ.
Og jeg glæder mig allerede til næste år – hvordan vil det hele så se ud? Måske flere æbler – og måske et hus på grunden? Det bliver da spændende 🙂
Tilbage til sangen – som også har høsten med. Den er næsten overstået. Rundt om ligger bjerge af korn og marker, hvor stubbene flere steder er vendt rundt, og der nu er harvet. Det er en helt særlig tid lige nu. Forårets arbejde bringer frugt.
Taknemmelighed og en sang i hjertet – det ligger lige for.
God onsdag.
Jette
