Om få dage er det pinse, og det er tid til at synge:
Skin over vang som en morgen med sang,
morgen i maj, når det grønnes!(Den danske salmebog nr. 291,4)
Om få dage er det pinse, og det er tid til at synge:
Skin over vang som en morgen med sang,
morgen i maj, når det grønnes!(Den danske salmebog nr. 291,4)
Så er det på søndag, den 17. maj, at der igen er Vild Havedag. Og som en, der synes, at ordspil er lidt sjove, så gælder det også denne titel. For en vild havedag kan jo både være en dag, hvor man ser på vilde haver. Men det kan jo også være et billede på, at man er vild med haver 🙂 Begge betydninger tillægger jeg overskriften 🙂

Og glæder mig til igen i år at invitere til Vild Havedag. Og sagt med det samme, så er det ikke fordi min del af haven er så vild igen – men der er mange forskellige ting og planter i haven – og det er i sig selv også godt for dyreliv og biodiversitet. Og godt for mit velvære – for det er hyggeligt at gå rundt og hilse godmorgen til asparges og rabarber og det lille havebassin og alle træerne. Lige nu er frugttræerne fyldte med blomster – det ser så fint ud.
Jeg har en gang før købt et lille hønsehus – og glædede mig til at få høns. Det var virkelig hyggeligt at have de første høns, og jeg lærte noget om, hvordan de skal holdes og passes, og hvad de kan finde på. Mine første to høns var jævnligt på besøg i naboens have – ikke helt optimalt, men naboen tog det heldigvis pænt.
Hold nu op, hvor jeg glæder mig til forår! Til veje uden sne og is. Til at se vintergækker og erantis og alle de andre forårsbebudere. Jeg glæder mig til, at min flyverdragt får fri og jeg kan nøjes med en helt almindelig jakke, når jeg skal uden for døren 🙂
Og jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der har det sådan. Det er hyggeligt indenfor – men det bliver så godt at kunne komme ud i haven igen. Komme i gang med små projekter – plante lidt, klippe stauder ned og nyde hver enkelt lille grøn spire der kommer op af jorden.
Sidste år begyndte jeg at skrive i min havebog. Nok nærmere et hæfte, hvor planer, tegninger og ideer og tanker bliver nedfældet. Så er det bare lettere at huske. Men lige nu er det mest drømme og forventning 🙂 For sneen ligger stadig tykt som en fin dyne over den ny-såede græsplæne og min vilde have.
Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Billund har endnu en gang skiftet adresse. På de godt fire år jeg har været frivillig i butikken er vi allerede flyttet to gange. Første flytning var fra små lokaler og en beliggenhed gemt godt af vejen 🙂
Så fik vi tre år på i store lokaler og placeret på en indfaldsvej til byen – og det var et gevaldigt løft i forhold til tidligere. Og alle os frivillige var efterhånden også faldet til og faldet til ro efter arbejdet med at pakke ned, flytte og pakke ud.
Dette er virkelig et helt unyttigt projekt på mange måder 🙂 Men jeg hyggede mig med at lave det, få brugt de allersidste rester af et stykke stof og få syet nogle fine sting med lækkert DMC garn hele vejen rundt. Nørdet – sikkert. Men at gøre noget unyttigt bare fordi man selv finder glæde ved det – det mindes jeg, at dronningen en gang sagde var godt at gøre. Så derfor dette lille indlæg 🙂
Min bærbare computer har fulgt mig trofast de sidste fem år, men nu er et at hængslerne ved at give efter, så jeg kan ikke længere åbne og lukke skærmen ned over tastaturet. Men selve teknikken fungerer endnu, så jeg skriver fortsat på computeren. Men da jeg normalt lukker min computer sammen, når jeg er færdig, så syntes jeg at tastaturet havde brug for et lille tæppe, når den ikke var i brug. Så nu har den fået sit eget lille tæppe – med en elefant som motiv 🙂

Måske genkender du stoffet – det er rester fra den heldragt jeg syede i forsommeren 🙂 Jeg har altid syntes, at det var sjovt at få brugt de allersidste rester af et stykke stof – også selv om det betød, at der kom nogle ekstra sømme, for at få det til at strække. Det skete også her, men det betyder intet – jeg har til gengæld hygget mig med det helt unyttige DIY projekt 🙂
God mandag – på endnu en kold vinterdag.
Jette
Skuret i haven tager langsomt form – eller det har det nu haft længe, men der kommer flere og flere elementer på plads i skuret.
Vi har en tømrer til at bygge og stå for indkøb af materialer. Men Ole hjælper også til. Han har stort set isoleret hele huset med træfiberisolering – jeg tror jeg nåede at sætte 1 m2 op 🙂

Nu er det så blevet beklædt med en dampbremse – vi havde noget til overs fra byggeriet af huset. En dampbremse er åndbar i modsætning til en dampspærre.

Og der var næsten nok 🙂 Der mangler vel 2 m2 – så nu må vi på udkig efter en rest, eller bide i det sure æble og få et lille stykke dampspærre af tømreren og så sætte det op. Jeg skal lige vænne mig til tanken 🙂

Der er kommet vinduer i – og med et ser det mere ud som et hus. Og der er kommet klemlister rundt om huset, så det er klar til at få sat beklædning på.
Så alt i alt, så går det bare fint fremad.

Alt imens at haven er dækket i sne 🙂 Det ser flot ud, solen glimter i den frosne sne. Men uanset hvor flot det ser ud – så glæder jeg mig til forår 🙂
God weekend.
Jette
Måske du husker, at jeg var ret begejstret for, at der kom et lille depot i det i forvejen lille træhus ? 🙂 Og er der noget, jeg er glad for, så er det depotet. Det er jo i virkeligheden bare et stort skab, man kan gå ind i. Men med hylder og muligheden for at lukke døren – så er det et rum med plads til usandsynligt mange ting. Af forråd, bagegrej og alle forskellige apparater, som bare tager plads op. Nu er det hele kommet af vejen.
Vejen derhen har dog været lidt længere 🙂 Det begyndte ganske småt – med er arvet reol, og siden endnu en reol fra byggemarkedet – og det har fungeret indtil nu. Men nu er den endelige løsning kommet på plads.

Hylderne er ikke standardvare – de er lavet af overskudstræ fra da jeg byggede sommerhuset. Lækre douglasbrædder er blevet limet sammen og slebet og savet til – og til sidst har jeg givet dem linolie. Jeg er glad for tråden tilbage til sommerhuset – når man nu begynder stort set forfra, så er det rart med nogle ting, der samtidig fortæller lidt historie.

Ole satte hylderne op – målte og regnede og nu sidder hylderne som de skal. Så var de klar til at jeg kunne flytte alle tingene tilbage igen.
Her var udfordringen dog, hvordan sættes det hele, så overblikket bevares.

Jeg tror ikke, at jeg har fundet løsningen endnu – men jeg ved nogenlunde, hvor hvad står. Og ikke overraskende, så fylder bageudstyr og forme en del – dernæst kommer ret mange dåser konserves – flåede tomater og bønner i mange afskygninger – og endelig en lille smule sukker og mel og pasta. Men der er plads til mere – og det er jo altid en god ting.
Og ikke et ord nævnt om at preppe – men jeg er sikker på, at vi godt kan få mad i tre dage med mit lager 🙂
Nu glæder jeg mig over hylder og rum – det er luksus bare at kunne åbne døren og så finde det, jeg lige mangler. Det er blevet præcis så godt, som jeg håbede det ville blive.
God torsdag – på kanten af december.
Jette
Jeg er vist flere år bagefter den her slags julepynt – sløjfer syet i stof 🙂 Men jeg har dog set, at de også i år kan købes i butikker. Men nu har jeg fået syet de første selv. Og er ret begejstret. De er forholdsvis lette at lave og ser bare fine og elegante ud, når de først er kommet op at hænge.
Alt stoffet har jeg fundet i genbrugsbutikken. Der er mange forskellige tekstiler at vælge imellem, og der skal ikke bruges meget stof til en sløjfe, så der er god mulighed for at finde noget, der kan bruges.

Der er julepynt og nisser overalt – og jeg er ved at få det hele galt i halsen. Nej ikke det fine pynt, lavet med omtanke og gode materialer – men alle nisserne, det er ikke lige mig. I genbrugsbutikken har vi haft julepynten fremme de sidste par uger, og hold nu op, hvor er der mange nisser i alle mulige afskygninger til salg. Og de bliver solgt – det er næsten mere imponerende.
Du fornemmer nok, at jeg ikke er den store fan af nisser 🙂 Men til gengæld hygger jeg mig meget med at lave små dekorationer og pynt med alt godt fra naturen. Jeg har en ret stor samling af grankogler – jeg kan ikke gå en tur i en skov uden at have et par kogler med hjem 🙂
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal