diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Tag: Bæredygtighed Side 1 af 11

Optændingspinde

I sidste uge var Ole ved at klippe noget af et læhegn ned – der skulle skabes lidt farbar vej. Hurtigt gik det – med en motorsav i hånden så sker der noget. Og alt afklippet røg hen over trådhegnet, for så siden at kunne blive samlet sammen til en kvasbunke.

Og den opgave kunne jeg godt se noget ide med. For i stedet for blot at slæbe af sted med alle de afklippede grene, så kunne jeg jo tage de mest egnede fra og lave optændingspinde af dem. Og resten – bladene og de tyndeste grene blev så til kvasbunke.

At være frivillig

I går begyndte årets Klimafolkemøde i Middelfart. Og i modsætning til sidste år, så var der bare mange mennesker på gaden og rundt ved de forskellige scener. Så selvom den grønne omstilling kan være lidt tung at danse med, så var der både interesse og mange gode bud på vejen til en grønnere verden.

Jeg var frivillig, sammen med en masse andre. Og det var virkelig en sjov opgave. Spændende og med mulighed for selv at få udbytte af de mange taler og stande. I går skulle jeg arbejde med sociale medier og i dag er jeg scenepasser. Og jeg hygger mig – og nyder, at det ikke er mig, der har det overordnede ansvar 🙂

Morgenmad på tur

I weekenden var vi på en hyggelig tur med gode venner. En heldagstur, som blandt andet indeholdt formiddagskaffe/morgenmad på vejen op til Hobro. Ofte er sådan et pitstop ensbetydende med rundstykker købt hos en bager. Og det er bestemt også godt. Men jeg tænkte, at det kan også gøres anderledes.

Så jeg tilbød at bage koldthævede boller – som jo så næsten ville være lune endnu, når vi holdt pause. Den ide var de andre heldigvis med på 🙂

Klimafolkemødet i Middelfart

For femte gang holdes der klimafolkemøde i Middelfart – det begyndte i det små, men er så vokset og har udviklet sig, så det nu er for hele landet. Tre dage fyldt med spændende oplæg, debatter og work-shops og meget andet. Blandt de mere kendte personligheder er klimaministeren og en lang række politikere og andre personer, med en grøn agenda.

Årets hovedtema er “Klimahandling sammen”. Og som arrangørerne skriver:

Vi har valgt at sætte fokus på fællesskabet til årets tema. Der er brug for fælles fodslag og fælles handlekraft, hvis vi skal nå de ambitiøse klimamål….

Spidskålsalat – stop madspild

 På min vej gennem Føtex i går for at finde grønt til min aftensmad, spottede jeg lige et spidskål med gul mærkat. Det var nu ikke min plan at handle spidskål – men dette var bare så lille og fint og til 4 kr.! Det var umuligt at gå forbi 🙂

Så planerne om aftensmaden blev ændret. Og i stedet bød den på spidskålsalat. 

I sommerhushavens højbed har jeg plantet grønne asparges af flere omgange, og en enlig fin grøn asparges havde nu fået spisestørrelse 🙂 Hvor lækkert at kunne hente en asparges i egen have. Nu glæder jeg mig til næste år, så kan jeg forhåbentlig høste lidt flere. 

Men nu med både spidskål, en grøn asparges og små løg gemt i skuret, så var jeg godt på vej til en salat. 

Spidskålsalat (1-2 personer)

½ spidskål

lidt grønne asparges

½ løg

½ squash

1 tsk. kapers

50 gr. feta

2-3 spsk. dressing

Snit spidskålen fint, skær asparges i skiver, løget skæres i tern, det samme gøres med squashen. Det hele blandes i en skål sammen med kapers og feta i tern. Til sidst tilsættes dressing og der vendes godt rundt. Det ser ikke ud af meget, men salaten smager altså ret godt 🙂 

Og tanken om, at der blev lavet aftensmad for næsten ingen penge, og et spidskål, der blev reddet på målstregen, det er da en god tanke.

God onsdag.

Jette 

Et kvasbed – kalder professoren det :-)

 Jeg er på det seneste begyndt at interessere mig lidt mere for vilde haver 🙂 Og hvis man har set præstegårdens store have, så har den vist været vild i mange år. Og sommerhusets lille have er heller ikke den mest friserede have. Men nu er det blevet mere italesat – det med at have en vild have. Eller i hvert fald at have et hjørne i sin have, som er lid mere vild.

Bag begrebet ligger tanken om at haven arbejder lidt mere sammen med naturen omkring den. Så der er fokus på biodiversitet, naturligt forekommende blomster og planter, træer og buske, der får lov at stå og passe sig selv. Og kvas, der ligger urørt hen, så insekter og måske et pindsvin kan finde sig et bosted der.

På en ny grund

 For fem år siden købte jeg sommerhusgrunden – og stod midt på den og tænkte over, hvordan kommer der dog et sommerhus her 🙂 Der er sket meget siden da, og der er kommet et fint hus på grunden på Sydfyn.

 Nu er jeg så blevet ejer af endnu en grund – denne gang dog ikke alene, men sammen med Ole. Og ja lige nu ligner det en græsmark, hvad det også er. Og jeg står endnu en gang og er spændt på, hvordan det mon går med at få et hus bygget her 🙂

For det er planen. At bygge endnu et lille træhus – som helårshus og med plads til både Ole og jeg. Endnu er vi helt i den indledende fase, og horisonten på byggeriet er mindst et år frem. Men arkitekten synes, det er en god ide at komme i gang – papirarbejde tager også tid.

Grunden ligger i Jelling. Og hvorfor så lige her 🙂 Det er et dejligt sted, masser af historie, ikke for langt fra familie på den ene og anden side, og så var det økonomisk til at komme til. Og ikke mindst så er grunden en udstykning af et økologisk landbrug, og der er ret frie rammer, når det kommer til lokalplan og muligheder for at bygge lidt anderledes. 

Det bliver også her der en gang skal anlægges en have – her er jeg helt blank. Men bliver vel klogere undervejs. I første omgang bliver æbletræerne, som jeg fik i fødselsdagsgaveplantet bagerst på grunden. Så kan de forhåbentlig komme i gang med at slå rod – og give lidt liv til den ret kedelige mark. 

Det bliver en spændende proces igen at bygge hus – denne gang skal det ikke certificeres, men derfor skal der alligevel træffes mange bæredygtige valg. Jeg glæder mig til processen, selv om det også tager tid og kræfter. Og denne gang er vi jo to, der skal blive enige – men det skal nu nok gå 🙂

Fortsættelse følger 🙂

God weekend.

Jette

Min bil fylder rundt

 Det er ikke så almindeligt at fejre sin bils fødselsdag 🙂 Men på onsdag er det præcis 10 år siden, at jeg trillede ud over kantstenen og var blevet den lykkelige ejer af en Audi A1. Jeg havde sat mig ind i en spritny, velduftende og lækker bil.

Jeg havde altid drømt om at få en Audi, og da den gamle Ford, som efterhånden var blevet 16 år, ikke kunne mere, så gik drømmen i opfyldelse.

Og jeg har nydt at køre i den lige siden. Og der er blevet kørt mange kilometer i den. Tallene afslører det. Billedet er i øvrigt lidt sjovt – med de mange nuller og femtaller – og 365, som hver af årets dage 🙂 Jeg har før vist et billede som dette, det kan du se her.

10 år – skal jeg så ikke have en ny bil? Nej. Som i slet ikke. Det troede jeg vist engang. For det har ellers været den opfordring, der har lydt, at skifte gamle biler ud med en nyere model – af hensyn til CO2 aftrykket. Og der er helt sikkert kommet biler, der kører længere på literen end min lille bil gør. Men den gør det nu meget godt alderen i betragtning – i gennemsnit ca. 19 km/liter. Og hvis man så tager i betragtning, hvor meget CO2 det kræver at fremstille en ny bil – så synes jeg, det er bedre at køre i den gamle udgave, til den er helt færdig. Og det er den slet ikke endnu.

Den er netop blevet synet og har fået det fineste mærke i forruden 🙂 Og gennem alle årene er den blevet tjekket og repareret og talt pænt om. Og hver gang en pære lyser orange i instrumentbrættet, så finder bilen næsten selv vej ned til mekanikeren – for lys i lamper i bilen, det er ikke en god ting. 

Så jeg fejrer rund fødselsdag sammen med min bil, og glæder mig over trofast følgeskab. Skal den engang skiftes ud – så bliver der tænkt i andre alternativer. El eller hybrid, eller hvad der nu er fremme på det tidspunkt. Men det ligger nogle år ude i fremtiden. Den lille grå bil og jeg, vi fortsætter ud af landevejen.

God mandag.

Jette

Pastasalat og pesto – stop madspild

 Den nye sæson med udlejning af sommerhuset er gået i gang – og det er altid spændende at se, hvordan huset er blevet efterladt. Især her første gang 🙂 Men alt var som det skulle være, så det var lige til at gå til med hensyn til vask og støvsugning og andet, som følger i kølvandet på at låne sit hus ud.

Det første hold gæster havde efterladt nogle få rester i køleskabet. Nogen bliver irriteret over det – jeg synes det er ok, og bruger det, hvis det er muligt. Og det var det her. Der lå en hel uåbnet pose rucolasalat – med gult mærke, men ellers i orden. 

Så mine planer omkring aftensmad blev ændret – og i stedet stod den på pastasalat med rucolapesto.  Det skønne solskinsvejr indbyder til at lave salater. Det er en helt enkel salat med pasta, avocado, squash, rød peber og rucola. Alt sammen vendt i en marinade af citronsaft og olie, salt og peber. På et tidspunkt har jeg købt en pose med frosne bønner og kikærter, dem kom der også lige lidt med af 🙂 Super enkelt – og hvis du spørger mig, så smager det så dejligt.

Noget af rucolaen blev lavet til pesto. Det er let at lave og en god måde at få brugt lidt overskydende rucola på. Rucola bliver lynhurtigt lidt kedeligt at se på, når først der er åbnet for posen. 

Pestoen her består af rucola, hvidløg, lidt hård ost, solsikkekerner og olie og en anelse salt. Det hele blendes til en fin pesto. Og den lyser da gevaldigt op og smager tilmed dejligt.

Pestoen kan holde sig nogle dage i køleskabet, så i stedet for at gå til spilde, blev den efterladte pose rucola til Stop madspild retter. 

Det er forår, men stadig ret koldt om aftenen og natten, så brændeovnen er godt i gang 🙂 Jeg hygger mig med at holde ilden ved lige.

God onsdag.

Jette

Et anderledes arbejde

 Bæredygtighed er mange ting. Og derfor kan man næsten blive træt bare ved at høre ordet, for hvad følger nu 🙂 I denne omgang handler det om at vedligeholde. Og det er faktisk noget af det mest bæredygtige, vi kan – at holde vores ting ved lige, så de holder lidt længere og der derfor ikke skal produceres nyt.

I denne weekend var det Ole, der var i gang med at reparere – eller rettere fuge – en god del af gavlen på hans staldbygning. Et fint bygningsværk i røde sten, bygget engang i tresserne. Men nu var det tid til at skifte fugerne ud – det yderste gamle mørtel blev fjernet og så skulle der fuges om med en ny cementblanding. Ikke at jeg har forstand på det – men jeg lærte at fylde fugerne ud, inden de så blev børstet og til sidst vasket ned, så der kun var cement imellem stenene 🙂

Det er et arbejde, der tager tid, og mine akademiker hænder, synes det til sidst var lidt hårdt at holde fast i bræt og mureske 🙂 Men resultatet blev overraskende godt.

Udover at jeg lærte noget nyt, så er der også en vigtig pointe i dette at vedligeholde og reparere. For jo længere tid noget holder, jo længere tid går der, før der igen skal produceres nye materialer. Det skal ikke forstås sådan, at vi slet ikke skal producere nyt, for det skal vi. Men vi skal samtidig tage hensyn til, hvor meget jorden kan holde til. Nu kan denne mur i hvert fald holde en del år, før der igen skal gøres noget.

Og jeg vil glæde mig over synet, når jeg lige kommer forbi 🙂

På en smuk mandag.

Jette  

Side 1 af 11

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal