Så er jeg så småt ved at være kommet godt i gang som vikarpræst i Sønder Omme 🙂
Og det er helt klart anderledes og meget mere velkendt og let at begynde igen et sted, hvor jeg har været før. Og det har været hyggeligt at møde de ansatte og kollegaerne fra sidst 🙂
Når man begynder som præst i et sogn bliver man indsat af provsten. Der holdes en tale og der læses biskoppens kollats (udnævnelse). Det er en tekst i gammelt sprog som kundgør, at man er værdig til at påtage sig opgaverne i sognet og kirken.
Her på en frostklar lørdag morgen, hvor jorden er dækket af sne og bladene tynget ned af fin hvid sne og alt vand er frosset til, så er det med at nyde det. For det varer vist ikke ved, hvis vejrudsigten ellers holder stik. Så bliver det tøvejr og masser af regn meget snart.
Det var nu ikke sne, der var udenfor her til morgen – men det fineste frostvejr. Det kan nu også noget. Den klare luft og synet af rimfrosten på alle ting.
Og måske især, når jeg så heller ikke skal ud at køre i det måske glatte føre 🙂 Jeg kan bruge dagen på mit lille kontor, og få skrevet en prædiken.
Men se lige julerosens fine udtryk. Terrassebrædderne ligger bag ved – så rosen venter på, at der bliver plads til den på terrassen 🙂
Haven – eller det, der engang bliver mere en have – er også blevet gjort lidt vinterklar. Jeg har taget blade med fra Oles store have og dækket jorden i det lille staudebed. Måske luner det lidt, men også for at give lidt næring til jorden.
Og måske du sidder og synes, det lyder lidt underligt at slæbe blade med herover 🙂 Men haven har brug for en håndsrækning, lidt ekstra næring, så jeg tænker, at alt det jeg kan føre ind i haven af gode ting til jorden – det er meget godt. Derfor er der også blade i mit kompostbur. Og lige nu er de så fine og dækket af rim 🙂
Den overskrift har jeg brugt før 🙂 Men den giver mening igen nu, for på fredag begynder jeg mit andet barselsvikariat i Sønder Omme sogn. Det er kommet lidt tidligere end jeg nok havde forestillet mig – men nu venter præstefamilien igen baby, og så fik jeg muligheden for at vende tilbage 🙂
Så nu skal der igen skrives prædikener, undervises konfirmander og tages hånd om kirkelige handlinger. Det bliver helt fint at komme tilbage til kirkelivet på den måde for en stund. Og så er det rart, at det er kendt personale og menighedsråd jeg møder nu.
I dag blev der sendt salmer, og så må jeg til at vende tankerne rundt omkring sidste søndag i kirkeåret. Og søndagens navn fortæller samtidig at vi står på kanten af noget nyt. Vi tager afsked med kirkeåret 2024 – og glæder os til at møde det nye kirkeår, der begynder 1. søndag i advent. Sikke en dejlig tid at begynde et vikariat på. Og så er det 29 år siden, at jeg begyndte som sognepræst i Kauslunde og Gamborg. Hold nu op, hvor er der sket meget siden da 🙂 På alle planer – nu ser vi hvad de kommende måneder bringer i Sønder Omme sogn.
Tilbage på kontoret – det er samtidig på plads i mit nye kontor i det nye hus 🙂
Eller små projekter. Sådan opleves det i hvert fald, når sammenligningen er med mine natsværmersjaler 🙂 Dem holder jeg meget af at strikke – men det er også fint med noget, der bliver færdigt inden for en overskuelig tidshorisont. Og sådan med de to projekter her.
Øverst et par sokker – de var tiltænkt genbrugsbutikken til salg – men de blev lige brogede nok 🙂 Så nu glæder jeg mig til at bruge dem selv. Det er restegarn hele vejen igennem. Små rester, som jeg delte i to, så jeg vidste der var nok til begge strømper 🙂 Og resultatet er jeg faktisk blevet okay tilfreds med – og lune, det er de.
Og det andet projekt – er mit livs første strikkede nissehue. Selv med tre børn, så har jeg aldrig hverken syet eller strikket en nissehue. Og jeg ejer stort set ikke en nisse i min julepyntskasse 🙂
Men der sker åbenbart noget, når det kommer til børnebørn 🙂 Så nu er der strikket en lille nissehue, som jeg så håber måske kan komme i brug. Om ikke andet, så har jeg da hygget mig med at strikke den. Opskriften har jeg fra Kirkens Korshær, som har udgivet et lille hæfte med opskrifter på Strik med mening. Det vil sige modeller, som kan strikkes, og så sælges i butikken, og hvor overskuddet går til udsatte mennesker i Danmark.
Så hvis jeg nu var virkelig flittig kunne jeg strikke nogle nissehuer til salg i butikken. Det bliver dog vist ikke i år 🙂
Det lille glas er til barnebarnet 🙂 Hun har netop fundet ud af, at jul rimer på julebag. Så første glas blev tømt på forbavsende kort tid – nu er der en ny forsyning på vej 🙂
Og så blev det til sammenbagte kanelsnegle. Efter Oles herrejulefrokost var der en del kanelsukker i overskud – og det kunne jo fint bruges til remonce til kanelsnegle. Så nu dufter hele huset af kanel og jul – selv om vi kun er midt i november 🙂 Men det er ligesom juleforberedelserne sniger sig ind, de er nu også ganske hyggelige. Men julepynten – den står stadig i kasser på loftet – og kommer først ned til advent 🙂
Ja, det lyder måske lidt pudsigt. Men at stå med et færdigbygget hus er ikke ensbetydende med, at det også lige med det samme opleves som ens nye hjem. Det tager tid at komme på plads, finde ud af smarte og funktionelle løsninger og ikke mindst at få plads til hunden 🙂 Alba tager det nu med ophøjet ro, og finder fint ud af det.
På min ugentlige vagt i Genbrugsbutikken når jeg ind imellem også at få øje på nogle ting eller noget tøj, som jeg faktisk godt selv kan bruge 🙂 Så bliver telefonen fundet frem, mobilepay aktiveret og jeg betaler gladeligt for mine køb.
Det lyder lidt som en selvmodsigelse. Men det er nu rigtig nok – det er boller bagt med blandt andet gammelt rugbrød. Jeg så ideen på Instagram, og syntes det så ret interessant ud – så det måtte prøves 🙂
Så der er blevet bagt boller – uden æltning – af hvedemel og daggammelt rugbrød. Og resultatet er virkelig godt. Så hvis du har et par skiver rugbrød, der bøjer lidt i kanten, så kan de få nyt liv i denne opskrift 🙂
Jeg synes ethvert guldbryllup er en fejring værd. 50 års ægteskab vidner om tålmodighed, overbærenhed, rummelighed, vilje og kærlighed. Og det må vi gerne fejre og hylde.
I weekenden var vi til min svoger og svigerindes guldbryllup. En festlig brunch lagde grunden til hyggelige timer – med taler, sang og samvær. Helt nede på jorden – og helt i guldbrudeparrets ånd.