Ja, det lyder måske lidt pudsigt. Men at stå med et færdigbygget hus er ikke ensbetydende med, at det også lige med det samme opleves som ens nye hjem. Det tager tid at komme på plads, finde ud af smarte og funktionelle løsninger og ikke mindst at få plads til hunden 🙂 Alba tager det nu med ophøjet ro, og finder fint ud af det.
Nu, hvor det bliver tydeligt, at jeg snart kan flytte flere ting over i det nye hus, så bliver der også mere travlt med at få nogle ting gjort klar 🙂 Jeg har jo købt ind længe og sat på lager – men nu begynder tingene at komme frem i lyset igen.
Så jeg har slebet og malet en stor palle, olieret de første dele til en trallebænk og givet linolie til en nyindkøbt bordplade. Og hver gang, så glæder jeg mig. For det hele skal jo snart i brug. Men der er ikke som sådan nogle helt færdige projekter at præsentere i dag – men til gengæld godt på vej 🙂
Jeg bliver helt glad, bare jer ser ordet 🙂 Jeg synes, det er så godt et isoleringsmateriale. Det dufter godt, det klør ikke i næsen og det bevarer sit co2 indhold og isolerer på lige fod med andre materialer. Eneste minus er prisen. Men det er lidt generelt for de grønnere valg.
I dag kom en lang lastbil proppet med paller fyldt med træfiberisolering.
Og fik dem alle læsset af, så de lige nu står og danner en helt mur foran det lille hus i Jelling.
Og læg lige mærke til – det regner ikke ! Det er så sjældent i denne tid, så hver gang der bare er lidt tørvejr, er det næsten en fest 🙂
På følgesedlen kan man se hvilken certificering, træfiberen har. Denne gang er der ikke så meget fokus på fsc-certificeringen, men jeg glæder mig da, hver gang den dukker op 🙂 Pefc er den anden certificering inden for træ, og den er bestemt også ganske god.
Nu venter vi bare på at tømreren dukker op igen og får sat noget af alt det isolering på plads.
Vi er på vej – og det er så dejligt.
God mandag.
Jette
Det måtte næsten være overskriften i dag – efter ugens to andre indlæg. Det har været små glimt fra morgenerne i uge 26 🙂 En dejlig uge i sommeren 2021. Og fredagen er fortsat i samme spor – jeg vågnede med et åbent vindue og solskin og fuglesang. Det er en skøn måde at vågne på – især når der også er tid til lige at ligge og nyde det hele lidt 🙂
Solen spiller så fint gennem de høje træer, som står i det beskyttede dige og danner skel til naboens mark. Sommerhusets beklædning (cedertræ) er med tiden blevet mere patineret og er gråligt i farven, men solen får det til at lyse i røde nuancer.
Så blev sommerhusets sidste terrasse færdig 🙂 Det er så dejligt. Det bliver nu nok næppe i år, at jeg kommer til at bruge den så meget – men så er den klar til næste år. Det er da meget godt at gå og glæde sig til – en tidlig morgen at følge solen stå op og samtidig kunne sidde og nyde morgenkaffen og naturen omkring en.
Terrassen har været undervejs det meste af sommeren 🙂 Men det er altså ikke mandens skyld, at den først blev færdig nu. Men huset har jo været lejet ud det meste af sommeren, og vi har holdt ferie andre steder – så derfor blev det først nu, at der blev tid til projektet her. Det var dog nær druknet i regn i søndags – men i går, så var det fint vejr.
Alle udregninger og forberedelser de var jo lavet tidligere, så det handlede primært om, at få de sidste cumaru brædder skruet på. Og så til aller sidst, at få skåret enderne af, så terrassen kom til at se super skarp ud 🙂 Denne terrasse er lavet med samme slags brædder som terrassen mod vest.
At lægge en terrasse er ensbetydende med at skrue rigtig mange skruer i 🙂 Og fordi cumaru er hårdt træ, så skal der bores for, inden de rustfrie skruer sættes i.
Træ er levende og skifter farve. Det er tydeligt på selve huset, hvor cedertræet var næsten rødt, da det blev sat op, nu er det patineret og grånet ved solens påvirkning. Det samme gælder terrassebrædderne, de bliver også i løbet af kort tid grålige. Men fine med deres forskellige mønstre i.
Jeg glæder mig til forår og tid på den nye terrasse 🙂 Men egentlig er det også ok, at der nu venter lidt tid inden døre – det har helt klart også sin charme.
God tirsdag.
Jette
Det har været en dejlig weekend – med fantastisk vejr. Solskin, lune vinde og tid til at være ude. Det er blevet nydt i stor stil. Og heldigvis kunne jeg konstatere, at mange andre i går også havde valgt at gå en tur i sensommeren og mærke den helt særlige september stemning og skønne blå himmel.
Jeg har ikke selv lavet meget mad i weekenden, men det blev dog til enkelt pastaret.
Turen til Toscana efterlod mange gode minder – både fra naturen, kulturen og ikke mindst maden 🙂 At få serveret en pastaret hver dag – det passede mig så godt 🙂 Der var mange forskellige retter og variationer, men især en synes jeg særlig godt om. Måske fordi den er enormt enkel. Internettet hjalp til at finde en opskrift, og her kommer den så i min variation.
Tomater, der har simret i olivenolie, tilsat hvidløg og perfekt kogte pasta – det smager godt 🙂 Lyder det kedeligt ? Måske. Men det er virkelig et forsøg værd.
At lade noget simre i olie – det giver bare en skøn smag og naturlig fedme til retten.
Enkel pastaret (2 pers)
ca. 300 gr. små tomater
2-3 fed hvidløg
½ dl. olivenolie
1 tsk. tørret basilikum
lidt salt, peber og sukker
200 gr. pasta
Skær tomaterne i halve og hvidløgene i tynde skiver. Kom olien i en bred gryde og varm godt op, tilsæt hvidløg og tomater og lad det hygge sig. Rør en gang imellem, og tilsæt krydderier. Mens tomaterne mørner koges pastaen. Men kun ca 2/3 af tiden, så kommes den over til tomaterne og koger færdig der. Tilsæt evt. et par skefulde af kogevandet.
Når pastaen er tilpas kogt – så serverer du 🙂 Der kan evt. drysses parmesan på toppen, men det var jeg udgået for, så derfor blev det et drys basilikum.
Serveret til frokost i solskin og med et glas rosé ved siden af – og i godt selskab. Så var det bare godt 🙂
Det er stadig sæson for tomater, så det er bare om at prøve retten 🙂
Jeg handlede i Oles lokale Dagligbrugs og var så heldig at finde både danske tomater på tilbud og bagepapir, der var FSC certificeret – så det var en god dag 🙂
Nu venter sidste uge i september – det ville være skønt med lidt mere af det dejlige vejr.
God mandag.
Jette
Menighedsrådene og den lokale pensionistklub arbejder sammen et par gange om året. Det er en fin aftale, for pensionistklubben samler hver uge mange ældre i forsamlingshuset, og så byder vi ind med et foredrag eller to i løbet af en sæson.
I efteråret var der besøg Toner af Guld, som fortalte Matador – i ord og toner – en rigtig fin eftermiddag.
I dag er det så mig, der er på programmet. Faktisk har jeg selv foreslået det 🙂 For jeg vil gerne fortælle om mit sommerhusbyggeri, og har lavet et oplæg tidligere, så det var rimelig let at gå til.
Nu ligger der mange små og større ting klar på bordet – alt sammen noget der fortæller om den proces, det var at få bygget Kærnehuset.
Der ligger træ fra savværket i Korinth, der ligger træfiberisolering – der er mit fine certifikat på FSC – certificeringen. Og så er der eksempler på logoet – at vi finder det bæredygtige træ-og papir i mange sammenhænge.
Der er ved at ske noget i byggebranchen, når man taler om materialevalg. Træ og genbrug er kommet langt mere på dagsordenen. I denne uge var der en udsendelse i TV om netop højhuse, bygget i træ, og lejlighedskomplekser i træ. Alt sammen som alternativ til stål og beton. Det er en spændende udvikling – og som puster til min drøm om engang at bo i et træhus. Den dag, tiden i præstegården er forbi.
Det med formidling – og lidt nørderi – omkring træ, gør jeg også i en anden sammenhæng. Jeg er blevet stillet 6 skarpe spørgsmål fra hjemmesiden Træ. Dem er jeg i færd med at få svaret på – så dem kommer du snart til at kunne læse der 🙂
På en grå torsdag.
Jette
På en dag, hvor der sker en del andet – bliver det til et kort indlæg om at finde fsc logoer 🙂 Altså dette lille mærke, der dokumenterer at produktet er fremstillet af bæredygtigt materiale.
Men det skal retfærdigvis siges, at mange produkter i træ og papir sagtens kan være fsc certificerede uden at det dirkete fremgår af papiret eller træet.
Men her er dem, jeg fandt rundt om mig i dag:
En bakke til tomater
Min kalender
En liter mælk
En piskefløde
En engangskop
Engangskoppen er indkøbt til brug i kirken. Graverne fortalte, at de havde mig i tankerne, da de fandt dem hos sælgeren – og vidste: “Så bliver Jette glad!” Og det er fuldstændig rigtigt 🙂
Jeg synes faktisk, det er lidt sjovt at kigge efter det lille mærke. For når de dukker op, ja så fortæller de om nogle tanker og et valg, der er truffet.
God tirsdag.
Jette
I dag er det præcis 2 år siden, at der rullede en lastbil ind på grusvejen ved sommerhusgrunden medbringende et stk. sommerhus. Det var virkelig en mærkedag. Og det var en kold dag, vi frøs om kap. Men i løbet af den ene dag lykkedes det tømrer og kranfører at få rejst konstruktionen til mit lille sommerhus.
Og så gik det ellers fremad – jeg har før skrevet om det første år efter byggetilladelsen, det kan du læse her.
Forleden var Ole og jeg i sommerhus for at aflæse vand, og bare hygge os. Det er skønt at kunne sidde og nyde morgenkaffen med et glimt af vandet og mærke varmen fra den meget effektive brændeovn.
Jeg glæder mig stadig over, hvor fint det er blevet, hvor godt det er udnyttet og hvordan det sidste træ er blevet brugt til små og store hylder.
Og der er blevet lavet en fin lille bakke til at stille alle olier og eddiker og andre ting, der lige skal bruges i madlavningen.
Der er virkelig ikke meget spildtræ fra dette hus.
Det er et skønt lille hus. Dufter af træ, er tørt og lækkert at opholde sig i. Og da vi kom forleden, var der godt 12 grader indenfor, selv om det nærmede sig frysepunktet udenfor. Og i løbet af et par timer var huset gennemvarmt og skønt at opholde sig i. Udelukkende ved hjælp af ild i brændeovnen – og den varme der kom fra ovnen, da jeg bagte brød og lavede aftensmad.
Undervejs er der kommet en ny beboer til – Alba 🙂 Hun synes det er helt fint at suse rundt på de store terrasser.
Projektet for 2019 bliver at få lavet en lille terrasse på østsiden af huset – her vil vi kunne nyde morgensolen og se ud over marken.
Det er jo et lille sommerhus, så man må også ud og kigge og mærke luften. Vi gik som altid ned til vandet – og det var mens stormen Alfrida blæste, så der var ret meget forhøjet vandstand. Aftenen før var vandet trukket langt tilbage og vi kunne fint gå over broen og langs vandkanten. Det er fascinerende at opleve – selv om det naturligvis også kan give udfordringer.
To år med sommerhus har været en stor oplevelse. Og jeg er så glad for det lille hus. Når jeg tager derned er præstegården langt væk 🙂 Og der er tid og rum til at slappe af.
God weekend.
Jette
Turen til Århus gik godt – det var fantastisk vejr, skønt selskab og dejligt at kunne fejre Peter.
Vi nåede det med skoene 🙂 Han fik et par skønne sko/støvler, som jeg tror, han bliver glad for. De skal selvfølgelig lige gås til, for gamle sko sidder bare bedre på fødderne 🙂 Men nu skulle han kunne gå efteråret i møde.
Og så besøgte vi Kulbroen. Jeg vidste ikke så meget om den – men vidste at FSC Danmark havde været involveret i opførelsen af den. Jeg tænkte mig et stort projekt – en bro, der kunne ses langt væk fra. Sådan var det ikke helt 🙂
Men nede på havnen, midt mellem byggekraner og containere var der opført lidt af den gamle kulbro. Den bro, der engang i 50’erne og 60’erne blev brugt til at transportere kul fra havnen til gasværket i området. Den bro var der kun rester tilbage af. Men sidste år begyndte et renoveringsprojekt – som skulle genskabe den gamle bro, så den bliver et bindeled mellem det gamle Århus og den nye bydel i Sydhavnen. Det lille stykke bro, der nu er renoveret, er beklædt med ikke mindre end 17 forskellige træsorter. Alt sammen FSC certificeret.
Sjovt at se, og med en ganske fin udsigt.
WeFood havde åbent, så der nåede vi også ind. Og købte en lille potte basilikum til 3 kr. Og hvor Ole, lidt forundret bed mærke i ekspedientens hilsen – “Tak for støtten”. Alle varer er donationer, stop madspild og forkert mærkning – så derfor sælges varene til lavere pris, og overskuddet går ubeskåret til Folkekirkens Nødhjælp.
Den fine basilikum skal senere blive til dejlig pesto 🙂
På endnu en blæsende dag.
Jette
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal
