Igennem årene har jeg været med til mange luciaoptog. Store piger og små piger, der på fineste vis har været med til at synge julen ind og lyset op. Hver gang en fornøjelse, og oftest med bedsteforældre som de meget stolte tilskuere 🙂 I går var det dog en koncert med fokus på sangen, som jeg deltog i. Her medvirkede Billund kirkes pigekantori – og også her var der mange stolte bedsteforældre, som fulgte med. Det var nu også en stor fornøjelse både at medvirke og tillige lytte til.
Det er en helt særlig dag – selv om det blæser, regner og er mega mørkt, så er det en god morgen. Som det står i den kalenderbog, jeg læser i:
Fra den ene dag til den anden sker der en forandring….. så bliver det den 1. december, og det er, som om kalenderskiftet gør underværker … (Margaret Lindhardt)
I går var det sidste søndag i kirkeåret. Det er sådan lidt specielt her sidst i november at tale om, at et år slutter. Men det gør det 🙂 Kirkens kalender er lidt ude af trit med omverdenens kalender. Eller vi kan sige, at Guds tid er lidt en anden end vores tid. Og det er der meget godt i. Vores lineære syn på livet bliver mødt med evighedens horisont.
Overskriften er fra en gammel høstsalme – Vi pløjed og vi så’de – og hvor det hedder i andet vers:
han klæder markens lilje
og runder himlens ring,
I går havde bloggen fødselsdag. Jeg kom lige i tanke om det – og kunne ikke lade være med at tænke på, hvor meget der er sket i mit liv siden første indlæg blev skrevet tilbage i 2013.
Fødselsdagskagen i år blev en græskartærte 🙂 Jeg har mikset forskellige opskrifter sammen, så dette blev min helt egen udgave. Jeg valgte at bruge valnødder i tærtedejen, for nu har jeg jo lige fået så mange. Og de giver en fin smag til dejen.
Græskartærte
Mørdej med valnødder
Det har været en travl weekend – på den helt gode måde 🙂 Trine og Martin skulle have plantet hæk omkring deres nye hus. En helt konkret opgave, hvortil hele familien var blevet hidkaldt 🙂 Brødre, svigerinder og forældre – så der var nok af hænder og kræfter at gøre godt med. Det viste sig også at være en opgave, der krævede sit. Jorden var hård og der skulle graves en del ud, inden de mange planter kunne komme i jorden og få rodfæste igen.
Jeg har nu været pensionist i præcis en måned 🙂 Og det er ubetinget et kæmpe privilegium at kunne være det.
Og jeg har naturligvis tænkt lidt over, hvordan den første måned har været. For jeg kunne af gode grunde ikke vide det på forhånd.
Jeg hørte forleden en podcast om overgange – og kan jo se, at det er det, jeg er midt i. Og at gå fra et til noget andet kræver noget af en. Om det så er konfirmation, begynde på arbejde, blive gift eller få børn. Eller at miste eller drosle ned. Det ændrer alt sammen ved ens billede af sig selv. Gør noget ved en.
I weekenden besøgte vi blandt andet Trine og hendes mand. Og jeg havde lovet at tage aftensmad med. Så derfor overskriften. Men den rummer også et hint om, hvad maden bestod af.
Vi bruger nemlig med jævne mellemrum appen To Good To Go – hvor man for ganske få penge får en pose fyldt med varer, som er nær sidste salgsdag. Det kan også være bagerbrød, som ikke kan sælges næste dag. Og posen forleden indeholdt masser af kager, men også et bæger cultura, kartofler, gulerødder, friske ærter og fine tomater – alt sammen til en pris på 29 kr. Så der var rig mulighed for at lave lækker mad med de råvarer.
Svigersønnen ønskede sig foccaci – så det lavede jeg. Æltede dejen hjemmefra og tog den så med og bagte den, da jeg kom frem. Så var der nybagt foccacia, og det er altid godt 🙂
Det er efterhånden længe siden, at Philip Faber tonede frem på skærmen og sang morgensang med os alle. Det var virkelig en god idé midt i en underlig tid.
Men nu er det igen muligt selv at synge med i fællesskab og ikke bag en skærm. Og det er vi mange, der har glædet os til.
I sidste uge var jeg til det første fællessangs arrangement i over 1½ år – og hvor var det dejligt at synge sammen. Min nye højskolesangbog kom i brug og det var en fornøjelse at bladre rundt og få sunget kendte og mindre kendte sange. Lige fra “Du kom med alt det der var dig” til “Nu går solen sin vej” og mange andre. Hejnsvig kirkes egen organist ledsagede sangene med fine kommentarer og dejligt akkompagnement – jeg glæder mig allerede til næste gang, der synges sammen 🙂
Der er en søndagsstille ro
imellem træer og tage
en munter glæde ved at gro
som var det sommerdage.
Ordene er fra den skønne efterårs sang – Septembers himmel er så blå. Og jeg kom til at tænke på verset, da jeg ville forsøge at sætte ord på pensionistens første søndag 🙂
I går begyndte årets Klimafolkemøde i Middelfart. Og i modsætning til sidste år, så var der bare mange mennesker på gaden og rundt ved de forskellige scener. Så selvom den grønne omstilling kan være lidt tung at danse med, så var der både interesse og mange gode bud på vejen til en grønnere verden.
Jeg var frivillig, sammen med en masse andre. Og det var virkelig en sjov opgave. Spændende og med mulighed for selv at få udbytte af de mange taler og stande. I går skulle jeg arbejde med sociale medier og i dag er jeg scenepasser. Og jeg hygger mig – og nyder, at det ikke er mig, der har det overordnede ansvar 🙂
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal
