I dag var første gang i det nye år, at konfirmanderne mødte ind igen til præst. Unge mennesker, der på den ene side er nysgerrige og gerne vil lære nyt, og samtidig så optaget af der sker lige rundt om dem, i dem og mellem dem. Så livligt er det 🙂
Tag: Tanker om stort og småt Side 1 af 46
Det er tid til at ønske dig, der læser med – et rigtig godt nytår. 365 ubeskrevne dage ligger foran en. Det er spændende, hvad de kommer til at indeholde – og ret uforudsigeligt at spå om. Men hver dag skal være velkommen.
Et nyt år er ensbetydende med et farvel til det gamle år. Et år fyldt med hverdage, festdage og unikke stunder. Barnebarn, bryllup og byggeri – er nok tre af ordene over 2024 🙂
Nu er det nye år begyndt – dessertkagen er spist – og den faldt heldigvis i god jord. Den havde lidt skarpe kanter og stod stabilt – godt for en kage, nu ser vi om det bliver kendetegnende for mig og det kommende år 🙂
I hvert fald:
Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Sandheds Gud! lad dit hellige ord
oplive, oplyse det høje Nord!
Velkommen, nytår, og velkommen her! (DDS 712,1)
Godt nytår!
Jette
Her, fjerde søndag i advent, er det blevet tid til at ønske dig, der læser med her – en rigtig glædelig jul. Nu er alle fire lys blevet tændt, og der er kun et par dage til, at det hele går løs.
Og som min kirkesanger skrev i dag – på gensyn på tirsdag til en festlig dag 🙂
Og det har hun jo ret i. Det er en festlig dag. Der er glæde og forventning, der er sang og velkendte ord. Og alt sammen skaber det et rum for at himmelsk tid og jordisk tid kan falde i slag.
Himlens lys kom i dig til jord,
skinner til ny oplysning stor,
godt kan vi nu ved nattetid
kende som børn vor Fader blid.
O, Gud ske lov! (Den danske salmebog 108,4)
Julen bringer os bud om, at Himlens lys er kommet til jord. På den mørkeste tid på året – det har netop været vintersolhverv – tændes lys i skyggers land. Gud trådte ind i vores verden – som et barn, lagt i en krybbe. Denne utrolige hændelse danner klangbund for vores jul.
Fantastisk – og derfor bliver juleaftens dag en festlig dag. Salmer klinger i vort sind, og gode ord kommer til os. Det nære, det kendte og elskede skinner i et højtideligt skær.
Det lille juletræ står i det nye hus i Jelling. Også selv om vi ikke skal være her juleaften – så skal der et juletræ ind i stuen. Og nu pyntet med stjerner og kugler i mange farver. Festligt ser det ud 🙂
Glædelig jul.
Kærlig hilsen
Jette
Juletræ – det er nok en overdrivelse. For det er toppen af et grantræ, der var blevet kørt ned og lå noget forpjusket med en del grene nede i mudderet. Ingen kunne bruge det træ til noget – sådan ude i verden. Men i min lille verden har det nu fået et nyt liv. Toppen blev savet af og sat i en potte med jord. Så skyllede jeg det værste mudder af og fik så sat en lyskæde på og vendt den pæne side ud ad 🙂 Så nu står det på den halvt færdige terrasse og lyser noget så smukt. Og fortæller på sin egen måde, at der er sket noget siden december sidste år.
Den overskrift har jeg brugt før 🙂 Men den giver mening igen nu, for på fredag begynder jeg mit andet barselsvikariat i Sønder Omme sogn. Det er kommet lidt tidligere end jeg nok havde forestillet mig – men nu venter præstefamilien igen baby, og så fik jeg muligheden for at vende tilbage 🙂
Så nu skal der igen skrives prædikener, undervises konfirmander og tages hånd om kirkelige handlinger. Det bliver helt fint at komme tilbage til kirkelivet på den måde for en stund. Og så er det rart, at det er kendt personale og menighedsråd jeg møder nu.
I dag blev der sendt salmer, og så må jeg til at vende tankerne rundt omkring sidste søndag i kirkeåret. Og søndagens navn fortæller samtidig at vi står på kanten af noget nyt. Vi tager afsked med kirkeåret 2024 – og glæder os til at møde det nye kirkeår, der begynder 1. søndag i advent. Sikke en dejlig tid at begynde et vikariat på. Og så er det 29 år siden, at jeg begyndte som sognepræst i Kauslunde og Gamborg. Hold nu op, hvor er der sket meget siden da 🙂 På alle planer – nu ser vi hvad de kommende måneder bringer i Sønder Omme sogn.
Tilbage på kontoret – det er samtidig på plads i mit nye kontor i det nye hus 🙂
God mandag.
Jette
Jeg synes ethvert guldbryllup er en fejring værd. 50 års ægteskab vidner om tålmodighed, overbærenhed, rummelighed, vilje og kærlighed. Og det må vi gerne fejre og hylde.
I weekenden var vi til min svoger og svigerindes guldbryllup. En festlig brunch lagde grunden til hyggelige timer – med taler, sang og samvær. Helt nede på jorden – og helt i guldbrudeparrets ånd.
Jeg er normalt ret begejstret for det, jeg er heldig at finde i genbrug – men det er også fint ind imellem lige at finde det, man synes er lige i skabet 🙂 Jeg har den regel med mig selv, at jeg skal sove på det, og synes jeg stadig, at det er en virkelig interessant ting – så kan den godt få lov at komme i indkøbskurven 🙂
Så her er et par glimt af noget, jeg er sikker på, jeg bliver glad for.
Uanset omstændighederne, uanset forholdene og uanset, hvor det foregår, så er en vielse altså bare noget helt særligt. I min tid som præst har jeg haft mange forskellige vielser, store og pompøse, små og intime og alle dem midt imellem. Og mange af dem husker jeg faktisk stadig, så det vidner om, at der er noget på spil, når to mennesker siger ja til at ville dele livet med hinanden.
I går var vi vidne til min søns og svigerdatters vielse. Det foregik på Aarhus Rådhus og var en vielse i en lang række af vielser. Datoen var helt tydeligt meget populær. 24 10 24 🙂
Nu hvor huset stort set er færdigt er det ved at være tid til at få afgrænset grunden. Altså få sat en hæk. Som dermed tydeligt indikerer, hvor vores have og grund går til. Det er helt fint.
Men det er også med til at trække skel mellem naboer – lukke sig lidt inde omkring sig selv. Men vi er selvfølgelig selv med til at bestemme, hvor høj hækken med tiden skal blive 🙂
Børnebørn er en gave 🙂 Det tror jeg alle, der har sådan nogle, vil skrive under på. De giver nyt liv til familien, de er elskelige og nysgerrige – og som bedsteforælder bliver man mindet om, da ens egne børn var små. Børnebørn er en gave – og om lidt er jeg velsignet med tre af slagsen 🙂
Christine er første barnebarn, og helt fra begyndelsen har jeg været så heldig at have en mormordag om ugen. Både dage, hvor jeg har passet hende alene, og dage, hvor resten af den lille familie også var hjemme.
