Det sidste julepynt er ved at være kommet i kasserne igen – og står nu tilbage på loftet og venter på næste jul. Det er der noget godt og trygt i – at det hele vender tilbage igen, og jeg vil glæde mig til gensynet. Men synes også, at det er helt ok, lige at holde en pause.
Da jeg lavede grøn fællesmiddag serverede jeg blandt andet dahl med auberginer. Opskriften havde os, der var værter fået tilsendt, så det var lige til at gå til. Og jeg synes det smagte dejligt – der var lidt mere tyngde i dahlen på grund af de robuste stykker aubergine.
I aftes lavede jeg en ny portion – denne gang med endnu flere grøntsager. Og resultatet blev ganske fint, krydderierne smagte ret meget igennem, og det er naturligvis en smagssag, så dem kan der godt skrues ned for, eller andre kan kommes i 🙂
Og lad dig ikke skræmme af billederne – dahl er ikke en særlig fotogen ret – men den smager godt 🙂 Jeg serverede bagte kartofler og en rustik salat med æbler til. En rigtig raita (yoghurt med rå æbler) ville have passet endnu bedre.
For noget tid siden købte jeg en ToGoodToGo pose – og det er altid spændende at se indholdet i posen. Og den aften var der 1½ kg rødbeder i posen! Det var ikke det allerbedste køb 🙂 Efterhånden har jeg fået brugt en del af rødbederne, ovnbagte i forskellige sammenhænge. Men der var stadig rødbeder tilbage.
Forleden tog jeg mig sammen – og syltede rødbeder, for første gang i mit liv 🙂 Og det er nu en meget overkommelig proces. Det er mere om at komme i gang. Og jeg husker fra min barndom, hvordan min mor syltede rødbeder. Kogte dem i vand, og hvorefter man så kunne smutte skallen af. Egentlig en lidt fascinerende proces. Men det virker.
I mandags havde jeg inviteret til grøn fællesmiddag. Og var lidt spændt på, hvordan det ville gå, og hvordan den invitation ville blive taget imod. For det er jo ikke alle, der er lige så optaget af grøn mad og genbrug som jeg er 🙂
Men det var en succes og blev en rigtig hyggelig aften – med snak om grønne tendenser og almindelig snak mellem naboer og bekendte. Alene det, at bo i samme område, giver jo noget at snakke om.
I nogen familier er der tradition for at spise pizza om fredagen – min søde veninde gjorde det i alle årene, hvor hendes drenge var små. Så var madplanen for fredagen ligesom på plads 🙂 Hos mig er det nu oftere en søndags pizza, der er på programmet. Et kig i køleskabet og en konklusion, der siger, at der er ikke så meget, og motivationen måske heller ikke helt i top 🙂
Men så kan en pizza altså gøre meget. Selv med et næsten tomt køleskab. Med lidt basisvarer og løg og revet ost – så er du godt på vej.
Jeg lavede min almindelige pizzadej – den passer til to sultne personer 🙂
Jeg har tilmeldt mig noget nyt ! Og er lidt spændt på det. Som jeg altid er, når jeg begynder på eller prøver noget nyt og ukendt. Jeg tænker altid mega meget over tingene, inden jeg endelig får gjort noget. For tænk nu – hvad siger folk, vil nogen være med osv.
Denne gang handler det om at invitere til en grøn fællesmiddag. Og hvorfor er det så grænseoverskridende ? Jeg har da mange gange før serveret grønne retter for mine gæster.
Men det skyldes, at det er en del af et koncept og dermed også har en form for dagsorden indlagt. En grøn dagsorden. Og vil mine gæster nu også være med på den ?
Men nu har jeg i hvert fald gjort alvor af det. Tilmeldt arrangementet og inviteret naboerne. Så må vi se 🙂
Bag initiativet er Grønne Nabofællesskaber. En forening eller et fællesskab, som vil inspirere til den grønne omstilling.
Jeg tænker dog, at min grønne fællesmiddag mest af alt bliver et par hyggelige timer med grøn mad. Og måske lidt snak om, hvordan et par kødløse dage om ugen også gør en forskel i den grønne omstilling.
Opskrifterne til maden er lavet af Claus Meyer. Men jeg har ikke fået dem endnu, så jeg ved ikke, hvad jeg skal i gang med at fremtrylle. Men jeg glæder mig 🙂
Fortsættelse følger 🙂
God onsdag.
Jette
I går lød det i fjernsynet, at strømmen var stort set gratis hele dagen. Det er selvfølgelig en sandhed med modifikationer, afgifter og lign. er der stadig – men fordi det blæste rimelig godt, så var der grøn gratis strøm i ledningerne. Så der var gang i både vaskemaskine og ovn 🙂
Den sidste endda i lang tid – for jeg fik lavet en portion henkogte tomater. De kræver en del tid i ovnen ved svag varme, men resultatet er lækkert 🙂 Opskriften var den samme som sidste år.
Det er blevet tid til at spise suppe. Og så er der også brug for lækre brød til at følge med på sidelinjen 🙂
Tiden lige nu peger hen på billige retter – og her er suppe virkelig en god ret. Vi har indført en ugentlig suppedag, og her bliver der eksperimenteret med mange forskellige slags. Så kartoffel-porre suppen har fået kamp til stregen. I går var suppen med sød kartoffel, gulerod, ingefær og chili. Det smagte godt og varmede på samme tid 🙂
Brødet, som fulgte med, var også lækkert. Som det meste nybagte brød nu er. Alene af den grund giver det så meget mening at bage sit eget brød 🙂
Opskriften her er inspireret af en video på youtube, se den gerne her.
For længe siden – tilbage i de sene forår – såede jeg grønkålsfrø, de spirede, blev plantet om og og voksede, inden de endelig flyttede ud i højbedet. Og det gik stille og roligt fremad.
Jeg var kommet lidt for sent i gang. Men jeg var blevet inspireret af foredraget om at lave en grøntsagsmark i haven – og her talte Lene for, at man kun skulle gøre det, man kunne overskue 🙂 Haven måtte ikke blive til en dårlig samvittighed. Og det tror jeg er rigtigt. Så derfor er jeg også super glad for højbede. De er virkelig til at overskue 🙂 Og jeg ved godt, at udbyttet ikke er overvældende – men det er til gengæld glæden ved at se noget gro og spire. Selv i det små.
Indtil i går havde jeg aldrig hørt om det 🙂 Men de findes rundt omkring. Og der er flere end det umiddelbart ser ud til på Biavlernes hjemmeside Jeg mødte nemlig en i går, da jeg var ude at vikariere. Bække kirkegård havde et diplom ved indgangen, hvor der netop stod, at de havde en bi-venlig kirkegård. Og det lød da interessant 🙂
Graveren fortalte om, at han i samarbejde med menighedsrådet havde fået kirkegården omdannet til et godt sted for både blomster, mennesker og bier. I et hjørne på kirkegården stod tre bistader, som graveren passede og samlede honning fra. Og kirkegårdens tomme gravsteder var plantet til med blomster, som var gode for bier at færdes i.
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal
