Jeg mindes hønsestrik fra min tidlige ungdom i 70’erne. Som noget meget farverigt strik med masser af små mønstre. Men ikke noget jeg selv strikkede. Det var vist lige en tand for moderne derude på landet, hvor jeg voksede op 🙂
Men nu er det kommet lidt tilbage. På biblioteket har jeg lånt en bog, som udkom for et par år siden – netop om hønsestrik. Skrevet af Anna Bauer. Og bogen er fyldt med nye modeller og masser af mønstre. Og som det hedder i forordet :
Denne bog er en hyldet til hønsestrik og den frie skaberlyst – til at bruge sin opfindsomhed og strikke efter sine egne ønsker og med sine yndlingsfarver.