Tiden iler afsted – men det er jo kun fint nok 🙂 Men det betyder jo ofte, at der er noget, man ikke helt når. Også her, så der kommer ikke noget bagværk i dette indlæg. Men til gengæld dejlige billeder fra naturen uden for. For hvor er det bare en skøn tid der ude – lige nu. Enhver tur rundt i haven er fyldt med glæde over smukke blomster og skønne dufte.
Jeg er hos Ole i dag, har flyttet kontoret herover 🙂 Og hans have har bare nogle flotte store og gamle rhododendron. De lyser op.
Ja, jeg er helt med på, at jeg lige i øjeblikket har fokus et helt andet sted end på bagning 🙂 Jo, der bliver bagt både kager, cookies og brød – men ikke sådan til andet end eget brug. Der er ingen møder eller besøg, der kan bages til – det savner jeg. Men det skal nok komme igen.
Så derfor strikkes der mere. Mit store sjal, som jeg blev færdig med fornylig, besluttede jeg, skulle sættes til salg. For jeg har et andet stort sjal, som jeg selv allerede bruger. Men jeg har hygget mig gevaldigt med at strikke de mange natsværmere. Og det blev solgt meget hurtigt. Og siden fulgte en bestilling på et sjal mere af samme slags. Jeg strikker ikke på tid, så jeg indvilgede i projektet under forudsætning af, at det tager den tid det tager at strikke et stort uldent sjal. Men sikke mange timer i godt selskab med garn og pinde, som nu venter forude. I går kom garnet – lidt mere farvestrålende end forventet. Men det skal nu nok blive et smukt sjal.
Jeg har lige fået begyndt 🙂 der er lang vej endnu.
I aftes holdt Bella mig med selskab – hun var nu ret uimponeret. Bare der er varmt og blødt, så synes hun det er helt fint 🙂
På en mild februar dag.
Jette
Så blev mit natsværmer sjal færdigt 🙂 Endelig, vil du måske sige – men jeg har nu hygget mig med at strikke på det igennem alle månederne. Sjovt, udfordrende og lærerigt. Jeg ved nu noget om at strikke, som jeg ikke vidste før, så det er da i sig selv en god ting.
Der kommer et indlæg med lidt flere detaljer fra tilblivelsen af sjalet – i dag er det mere det færdige resultat du kan se. Det er strikket i ren uld, så selv om billedet ser koldt ud, så frøs jeg ikke nævneværdigt omslynget af det ret store sjal. Det er næsten som et lille tæppe, man kan pakke sig ind i.
Og et billede af en natsværmer viser de forskellige farver, jeg brugte undervejs. Der findes næppe en natsværmer der ser sådan ud i virkeligheden 🙂 Men når man kigger på sjalet er man alligevel ikke i tvivl om, hvad det forestiller.
En har spurgt mig, hvad jeg så skal i gang med at strikke 🙂 Det ved jeg ikke endnu, men noget i samme stil er ikke utænkeligt. Jeg synes det er sjovt at strikke Fair Isle strik – dette at skabe smukke og farverige mønstre, alt imens du kun strikker med to farver af gangen. Men nu må vi se.
Morgenens lille gåtur sammen med Alba var i det smukkeste vejr. Solskin og knitrende sne – det er bare så fint. Og med vejbaner, der stort set er frie for sne, så må det gerne være vinter for mig 🙂
Må du få en smuk vinterlig weekend.
Jette
Jeg tror ikke, at det ord findes. Men det giver nu alligevel mening – for tiden nu, og de sidste mange måneder, den har bare været defineret ud fra corona. Når vi tænker på aktiviteter, nedlukninger og manglende fester og sammenkomster, så skyldes det, at tiden er en anden. Det er blevet coronatid.
Coronatid er også tydelig, når jeg holder gudstjeneste for tiden. 30 minutter max – så når gudstjenesten er slut, tjekker jeg tiden på uret i Sakristiet – jo det var under de 30 minutter – så alt var i orden. En underlig måde at planlægge gudstjeneste på. For når vi ellers tænker på Gud, så er tid ligesom anderledes i hans univers – som det står i Det gamle Testamente:
“Tusind år er i dine øjne
som dagen i går, der er forbi,
som en nattevagt.” (Salmernes bog 90,4)
Så at tænke alt i minutter og timer, det rimer ikke helt med Guds tid og kirketid 🙂
Men coronatid er også tid til at gøre noget af det, vi ikke gør så ofte ellers – fordi vi ikke har tid. Jeg kan se det på mit strikketøj – der er alligevel sket noget hen over efterår og jul.
Jeg er ikke færdig endnu med sjalet med de mange natsværmere– men jeg er på vej. Lige nu mangler der en strikket kant rundt om de to sider. Men jeg synes alligevel, at det godt kan vises nu 🙂 for jeg er faktisk lidt stolt af resultatet indtil nu.
Sjalet er strikket i ren uld, og det bliver enormt varmt at gå med. Men det er jo også meningen med sjalet. Jeg synes de små snefnug i øverste kant er så fine.
Og ned langs siderne er alle de opklippede masker nu blevet lukket inde, så de slet ikke kan ses 🙂 Jeg synes virkelig Ruth Sørensen, der har skabt den her opskrift, har gjort det så godt. Og det er virkelig sjovt at strikke det.
Der venter timer af strikketid endnu – så det varer noget, før det færdige resultat bliver vist. Men coronatid kan også noget godt. I julen var det puslespilstid – fordybelse og lidt samarbejde. Nu er det strikketid – mens der lyttes til en god og interessant podcast.
God mandag – i coronatid.
Jette
Velkommen hverdag 🙂 Det er helt ok, at nå hertil. Men det har været en underlig jul og nytår på mange måder. Og det er ikke mindre underligt lige nu. I kirkeverdenen holder vi igen vejret og ser, hvad dagen bringer af ændringer. Det sker ofte her – og tit i sidste øjeblik – men sådan er det givetvis også inden for andre faggrupper. Så jeg er næppe ene om at glæde mig til sol og sommer og hvidvin på terrassen 🙂 Skrevet mens der kommer hvidt ud af himlen.
I går blev tilbragt i sommerhus – der var fyret godt op i den lille brændeovn – så vi holdt fint varmen. Men der er også behov for at komme ud – så Ole, Alba og jeg tog i Svanninge Bjerge. En dejligt sted med kuperet terræn, skov og åbne steder og øverst oppe en god udsigt. 126 meter over havet. Den solide sten forkynder, at der ikke må tændes ild i en radius af 9 alen rundt om stenen 🙂
Det brune på stenens top er tre store kogler, jeg fandt på turen. Jeg har næsten altid kogler med hjem, når jeg går en tur i en skov. De gemmes, enten til jul eller bruges til optænding i brændeovnen. Uanset hvad, så er de dekorative at kigge på.
Og så er jeg begyndt på et lille bitte strikkeprojekt 🙂 Et lille hundedække til Alba. Jeg ved ikke om hun vil synes om det – og måske er det heller ikke nødvendigt. Men nu forsøger jeg at strikke et lille tæppe, som kan varme hendes ryg, når hun er med på tur. For hun vil altid gerne med på tur – de små ben piler afsted og hun nyder at være med.
Tilbage til hverdagen – det er helt i orden. Det meste af julepynten er kommet tilbage i kasserne og er stillet på plads med et på gensyn til december 🙂
God mandag.
Jette
Det er blevet november. Og udenfor blæser det og nogle blade flyver rundt, andre har fundet sin plads på græsplænen.
November begyndte i går med Alle Helgens dag – en eftertænksom dag, hvor vi i kirken mindedes de mennesker, der det sidste år er blevet bisat eller begravet i vores kirke. Vi havde i år valgt ikke at skulle synge – det gav plads til lidt flere personer i kirken – men jeg savnede nu at synge sammen. Hvis vi havde kunnet synge, skulle vi blandt andet have sunget disse ord:
“Som solskin over mark og hav
som forårsblæst og gyldent rav
var hvad du var og bragte.
Alt godt blev til. Jeg så min vej
var den, der skulle gås med dig
så langt som livet rakte.” (Jens Rosendal)
Sangen har titlen: Kærlighedssang ved tab, og er så at sige slutningen på sangen: Du kom med alt det der var dig. Det er en vemodig sang, men som meget fint også får formuleret taknemmeligheden og glæden ved den tid, man fik sammen med et andet menneske – så langt som livet rakte.
Eftertænksomheden sidder fortsat lidt i kroppen, så jeg nyder en langsom start på dagen.
Der er blevet strikket lidt på mit sjal. Det går langsomt fremad – og som Ole konstaterede, “det er vist ikke på tid” – og nej, det er et ikke 🙂 Det er bare et godt arbejde at sidde med i hænderne ind i mellem. Og efterhånden er sjalet blevet så stort, så bare det at få strikket en enkelt omgang tager ret lang tid. Men der dukker da flere og flere natsværmere op 🙂
Om lidt går jeg udenfor – det er så mildt, at en tur med traveskoene på ligger lige for.
God mandag.
Jette
Denne ferie har virkelig været uden de store planer. Men det betyder til gengæld, at der er ret meget tid – til at gøre ingenting, eller gøre noget, man bare lige synes falder en ind. Og denne fredag er sådan. En helt dag uden planer – jo, i aften skal jeg være sammen med børn og svigersøn – men ellers ingen planer.
Jeg har lovet at komme med kage til kaffen, så der er blevet bagt en æblelagkagebund, lavet hindbærpuré og blomme/æblepuré som sammen med et fornuftigt lag flødeskum nok skal blive til en lækker kage 🙂 Frugt og bær er endnu en gang hentet i Oles have.
Formiddagen er også brugt på at lytte til en podcast, alt imens der blev strikket et par omgange på mit sjal. Det går langsomt fremad, men jeg hygger mig gevaldigt med at strikke det. Jeg er sikker på, at det bliver ret fint, når det engang er færdigt.
Podcasten var et sammendrag fra Klimafolkemødet i Middelfart. Og det var sjovt at lytte til, hvordan en journalist havde fanget stemningen og talt med forskellige deltagere. Og et enkelt citat bed jeg mærke i:
“Det handler ikke så meget om forbrug, men hvad vi har brug for”
Jeg kan ikke huske, hvem der formulerede det – men det udtrykker meget præcist, hvad klimakrisen også handler om. Ikke at bruge mere end jorden kan give og holde til. Den grønne omstilling handler jo ikke om, at vi skal holde op med alt det, vi gør nu. Men vi skal gøre det med omtanke. Og for eksempel kun købe, det vi har brug for – i stedet for at købe bare for at købe og fordi man kan.
Meget apropos snakken om udbetaling af indefrosne feriepenge. Her lyder mantraet, at de skal ud for at vi kan forbruge og skabe vækst. Den tror jeg ikke på. Jeg synes pengene skal ud for at blive brugt fornuftigt – på grønne tiltag, til en tur på restaurant eller andet, som kan støtte danske virksomheder. Men bare købe for at købe, det er altså hovedløst tænkt. Mine feriepenge kommer også ud – og bliver brugt – på hvad, vil siden vise sig 🙂
Nu er en plade med boller kommet ud af ovnen. De har i dag fået prikker, for der kom lidt hytteost i dejen – det kan ses, selv efter at de er blevet bagt 🙂
God weekend.
Jette
Der er ferietid – og selv om jeg ikke har ferie, så smitter stemningen af alligevel. Det er som om, at landet går ned i gear 🙂
Som nævnt, så har jeg ikke ferie endnu, og Ole skulle også på arbejde, men mandag er også fridag, så det blev til en rolig morgen. Jeg fik strikket et par omgange på mit Natsværmersjal. Der er godt nok lang vej endnu, men det er hyggeligt at sidde med. Det kræver dog en vis koncentration, så jeg kan ikke se fjernsyn imens jeg strikker – men kan godt lytte til podcast. Så det gør jeg gerne.
Det er en fin måde at få nye vinkler og ny viden ind i hovedet på. Det blev faktisk også nævnt i den podcast, jeg hørte, at netop dette medie er blevet vældig populært. Men man kan jo også bare lytte med, lige når det passer en.
Det med de rolige morgener afspejler sig også lidt søndag morgen i kirken. For at få ferieafløsningen til at gå op i en højere enhed, så holder vi gudstjeneste kl. 9.00 – så kan organisten nå videre til en anden kirke og spille der bagefter. Jeg synes, det er dejligt med de tidlige gudstjenester, så er der en hel dag, som efterfølgende kan bruges til at nyde sommeren i.
Den smukke alterbuket havde graveren fundet blomster og grønt til på kirkegården og i noget krat. Det er bæredygtighed og helt i tråd med nye tanker om, at kirkegården kan bruges og anlægges på en anden måde end tidligere. Så der for eksempel på tomme gravsteder plantes blomster, som både kan pryde kirkegården, men også bruges i en buket til alteret.
Mandagen fortsætter i sit rolige tempo – og med sol udenfor, så skal jeg vist ud og nyde den 🙂
God mandag.
Jette
Efterhånden er der også kommet en del strik på denne blog 🙂 Jeg tænker, at det lidt afspejler tidens gang, nye indtryk og genfundne interesser. Oprindelig så havde jeg jo tænkt bloggen som en bageblog, men så mange opskrifter og spændende brød var der heller ikke i mit hovede 🙂
Så kom der lige et sommerhus, som tog ganske meget plads – så et bryllup, som også tog ganske meget plads og fyldte mig med glæde. Og endelig er strik blevet fundet frem igen – og derfor kommer der også noget om det ind imellem 🙂
Men heldigvis er det jo sådan, at det ene ikke udelukker det andet.
Men nu er der kommet garn – til et stort projekt. Tynde pinde, flere farver og meget mønster. Det kan kun blive hyggeligt.
Det skal blive til et sjal med natsværmere spredt ud over den mørkeblå baggrund. Jeg er sikker på, at det bliver et håndarbejde, jeg vil nyde at nørde med, for der skal koncentreres, hvis mønsteret ikke skal skride.
Jeg fik slået op til begyndelse – ikke mindre end tre gang, før jeg kom godt i gang 🙂
Men nu skulle det gerne begynde at vokse herfra. Det grønne garn er det allersidste fra min trøje, som jeg strikkede hen over vinteren. Og jeg er blevet så glad for at strikke med uldgarn og i flere farver, så jeg glæder mig virkelig til at komme videre 🙂 Jeg skal nok vise lidt mere herfra, når det bliver muligt at se, hvordan det kommer til at tage sig ud.
Jeg har fri i weekenden – det mærkes ikke så tydeligt, nu hvor kirken er lukket. Men fra næste uge tager tingene sig anderledes ud – helt hvordan, ved jeg ikke endnu.
Må du få en dejlig weekend i skønne maj.
Jette
Det kan da kun lyde forkert 🙂 Uldsokker hører ligesom efteråret og vinteren til. Ja, men det kan nu også være rart en kølig maj aften at trække et par lune uldsokker på fødderne 🙂
At strikke strømper har tit haft den klang, at det kunne alle bare gøre. At hvis man ikke kunne strikke andet, så kunne man altid strikke et par strømper ! Og det er da heller ikke helt forkert – men strømpestrikning har også udviklet sig. Facon, farve og mønster. Og de strømper, der skiller sig lidt ud – de er sjove at strikke 🙂
Jeg får ikke strikket så meget, men har netop fået færdiggjort disse – ret fine – strømper, hvis du spørger mig. Og de var spændende at strikke, det er sjældent, at man ser kunststrik på et strømpeskaft – men det er der her.
Garnet er strømpegarn fra gemmerne, der er en vis tilfredsstillelse ved at få ryddet lidt op i garnet en gang i mellem.
Farven er mere støvet blå end billederne lader ane.
Nu kommer strømperne til salg i shoppen – måske nogen lige mangler et par uldsokker i foråret ? 🙂
God tirsdag.
Jette
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal
