Jeg har efterhånden strikket nogle natsværmersjal – og det giver altid lidt restegarn. Så derfor kom idéen med at strikke et hønsestriksjal. Eller i hvert fald noget der minder om hønsestrik.
Hønsestrik blev for alvor brugt i 70’erne – her blev der strikket politiske symboler, kvindetegn og mange andre mønstre ind i toppe, veste og nederdele. Det har jeg nu aldrig gjort. Men de små mønstre gør det muligt at få brugt en masse små rester af garn.
Eller måske rettere forskellige gøremål. På turen rundt i haven i dag fik jeg øje på nogle hårdtarbejdende mariehøns. Jeg havde set, at der var kommet lus i nogle af mine blomster i højbedet – men i dag fik de kamp til stregen. Mariehønsene havde fundet et godt sted at slå sig ned 🙂 Det er altså lidt fascinerende, hvordan naturen spiller sammen. Lusene taber her.
Alene kombinationen får en til at spidse ører 🙂 Men det var præcis det, jeg deltog i på Sydfyn i går. I godt selskab med min svigerinde kørte vi turen forbi mit gamle sommerhus og videre til Pejrup, hvor der ventede os en særlig oplevelse.
Strik i naturen og lækker bålmad. Og det var netop de to ting, vores søde vært Stine ønskede vi skulle opleve. Glæden ved at sidde ude i naturen og strikke – og snakke, og så undervejs nyde lækker mad lavet over bål. Og selv om vi mangler regn, så var vejret i går bare perfekt til sådan en tur. Næsten ingen vind, solskin og varme og skygge fra store træer – så var det bare at læne sig tilbage og nyde dagen.
Overskriften er ikke særlig sigende. Men det er et par glimt af, hvad der har optaget mig.
Mest af alt, en undren over, at i går var den sidste Bededag. Og som præsten sagde i sin prædiken, så kunne det være, at der næste år var en aftengudstjeneste torsdag før fjerde fredag efter påske, og så kunne der sluttes af med varme hveder. Det var nu ikke en helt dum ide.
Der er blevet bagt cookies. Med kokos og tranebær. Det er virkelig en af mine favoritter. De er bløde og søde og smager vældig godt 🙂
Det kommer let til at lyde lidt for fint – sådan i mine egne ører, når jeg læser ordet 🙂 Men jeg var en gang til et foredrag med en strikkedesigner, og hun opfordrede til, at tale strik op.
Barnebarnet vokser, og tiden går – hun er allerede ved at blive kørt ind i dagplejen 🙂 Så nu går hun både i Lines dagpleje og i Mormors dagpleje. Og hun er ret glad for begge steder 🙂
Hun er endnu ikke begyndt at gå – så hun færdes ret meget i gulvhøjde. Og til at holde hende varme, så har hun ofte en slipover på. Især da hun mavede sig frem på maven, var den god. Men også nu, hvor det bare er lidt køligt, så er det godt at have noget varmt tøj på kroppen.
Ugen har budt på ikke mindre end to dage i selskab med barnebarnet 🙂 Og det er altid en fornøjelse. Det lille menneske nærmer sig de elleve måneder, og myrer rundt, læser i bøger, snakker lidt og øver sig i det hele taget på at indtage verden.
Og det er sjovt at se, at selv med en helt kasse med legetøj inden for rækkevidde, så er bøgerne altid et hit. Her læser hun selv, men ofte læser jeg – mens hun har godt fat i bøgernes sider. Heldigvis er de lavet af solidt pap 🙂
Jeg mindes hønsestrik fra min tidlige ungdom i 70’erne. Som noget meget farverigt strik med masser af små mønstre. Men ikke noget jeg selv strikkede. Det var vist lige en tand for moderne derude på landet, hvor jeg voksede op 🙂
Men nu er det kommet lidt tilbage. På biblioteket har jeg lånt en bog, som udkom for et par år siden – netop om hønsestrik. Skrevet af Anna Bauer. Og bogen er fyldt med nye modeller og masser af mønstre. Og som det hedder i forordet :
Denne bog er en hyldet til hønsestrik og den frie skaberlyst – til at bruge sin opfindsomhed og strikke efter sine egne ønsker og med sine yndlingsfarver.
I dag er mormors dagpleje åben – og jeg hygger mig med Christine.
Jeg strikkede for noget tid siden en lille vest, som hun kunne have på, når hun kravlede på gulvet. Og der var lidt garn til rest. Det er nu blevet strikket til en lille hue – den allersidste meter af garnet blev flettet til en snor, som sidder øverst i huen.
Og vejret i dag indbyder til at have en hue om ørene – luften er tung af regndråber, og blæsten har godt fat. Så huen kom til sin ret 🙂
Nu er hun blevet træt og sover en formiddagslur. Mormor slapper af – og så glæder jeg mig allerede til, at hun vågner igen. For der er så meget liv og glæde ved at være sammen med en lille størrelse på 8 måneder.
God onsdag.
Jette
I går drog et sjal på rejse 🙂 Det natsværmer sjal, som jeg har strikket på de sidste mange måneder, var nu blevet færdigt. Og solgt – og er nu på vej til en ny ejer.
Jeg håber virkelig, at sjalet kommer til at varme og bringe meget komfort de næste måneder og år. For det er med den slags strik, at det slides ikke lige op. Det kan bringe glæde i mange år.
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal
