diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Måned: marts 2024

Glædelig påske

Så er det tid til at ønske dig en rigtig dejlig og glædelig påske.

Midt i det gryende forår kommer kirkeårets største højtid – fyldt med drama og storslåede ord og toner. Og selv om påsken er på sin vis fyldt med handling, er den samtidig også svær at gribe og forstå. For det bliver til alle tider uforståeligt, hvorfor Gud sendte sin søn til jorden for at frelse os. Og mysteriet med den tomme grav forbliver et mysterium.

Men påske handler om “kunsten at se det ingen har set i påsken” (citat fra Viborg stifts påskekalender – se den evt. her)

Og uanset hvor meget eller lidt vi ligesom synes vi forstår – så giver en tur i kirke til gudstjeneste her i påsken en tid til at blive løftet af store ord og skøn musik.

Nu har jeg skrevet påskens prædikener, så herfra kommer et ønske til dig om en glædelig og velsignet påske.

Kærlig hilsen

Jette

Fødselsdag og kage

I går fyldte Ole år 🙂 Endnu en fødselsdag i marts, men også en dejlig tid at fejre fødselsdag på. Det er forår, og ustadigt vejr – men bedst, det er blevet lysere. Mine solcellelamper lyser lystigt om aftenen, der er sol nok om dagen til at de bliver ladet godt op 🙂

Indrømmet – så er det huset, der løber med det meste af opmærksomheden i denne tid. Så fødselsdagen blev fejret midt i det hele. Og derfor nåede jeg heller ikke helt i mål med min kage 🙂 Jeg havde igen fundet en spændende bog på biblioteket, og fundet en kage, jeg gerne ville forsøge mig med. Bogen hedder “Kager´lighed” og er bygget sådan op, at der er en klassisk kage og så en nyfortolkning af samme kage. En fin måde at prøve nyt på.

Tulipanglimt

Jeg nyder de lyse morgener 🙂 Eller lysere, for der er jo noget tid til at solen står op før alle andre – men det er nu rart at kunne fornemme, at lyset vinder frem.

Og kommer frem, det gør tulipanerne også. Mens vi venter på, at alt bliver bare lidt grønnere 🙂

Barnebarnets fødselsdag

Tænk, at det nu er to år siden, jeg blev den glade indehaver af en ny titel – nemlig Mormor 🙂

I går kunne Christine så fejre sin to års fødselsdag. Det blev en stille og hyggelig dag hjemme – for dagen før havde hun holdt fest i dagplejen, så det var godt med en rolig dag oven på den. Og nu venter endnu en dag med hele familien på besøg – det er trods alt meget for sådan et lille menneske at skulle forholde sig til. Men hun gør det nu meget godt 🙂

Og disciplinen med at pakke en gave op – den har hun lært. Båndet af og så et godt tag i et hjørne af papiret – så er den gave åbnet 🙂

Og hun er selvfølgelig optaget af gaverne – men egentlig lige så meget af alt det andet som sker. Pynten, lysene, menneskene og Alba, som hun så på Facetime 🙂 En “huund..” som hun siger på sin helt egen måde 🙂

Da jeg kom i går blev jeg taget med rundt og præsenteret for alle de Gurli gris figurer, der hang rundt om og pyntede op 🙂 Ja, der er mange store ting i sådan et lille menneskes verden.

Og dejligt at følge og være en del af. Og om ganske få dage blive hun så storesøster, og vi bliver velsignet med endnu et barnebarn.

Det fylder en med taknemmelighed.

God weekend.

Jette

Klimahandledag og genbrugsstof

Det er et par bæredygtige glimt, der kommer her 🙂 og begge noget, der venter.

En tur på byggepladsen

“The never ending story” – sådan kan det ind imellem godt opleves, når jeg igen igen skriver om byggeriet af det lille træhus. Men der sker noget, og gode ting tager tid – der er virkelig mange processer og detaljer og arbejdsgange – inden det hele kommer til at stå færdigt.

Men det føles helt klart, som om at vi er på rette vej nu. Det er tydeligt, at der sker noget.

Min nye robotstøvsuger

Jeg har aldrig troet, at jeg skulle eje en robotstøvsuger 🙂 Det har ligget uden for min forestillingsevne, hvordan sådan en ville klare støvsugningen.

Men nu har jeg fået købt mig en. I Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Billund, var der kommet sådan en ind – gode mennesker havde betænkt butikken, da der skulle ryddes op.

Og det jeg faldt for, da jeg så den, var at den tværs over havde en stor gul seddel, hvor der stod:

Jeg er gammel 🙂 Men ikke ret meget brugt.

Og den så virkelig også fin ud – de små børster havde næppe fejet et gulv, og det ekstra tilbehør havde aldrig været i brug.

Et lækkert uldent sjal

Så blev jeg færdig 🙂 At strikke et natsværmersjal er en lang proces, men jeg nyder til gengæld at strikke hver eneste maske og den gode tid, der ligger i håndværket. For det er vel også en slags håndværk at kunne fremstille noget med garn og pinde.

Eller hvis vi skal svinge os op på den store klinge, så kunst-strik 🙂 Uanset hvad, så fordrer det tålmodighed – og glæden ved at sidde og fremstille noget fint med sine hænder.

Det har igen været en fornøjelse at strikke her – farverne er glade og lidt skingre. Men den grønne bundfarve er også bare fyldt med håb.

Så nu kommer det uldne sjal til salg (- og er blevet solgt). Jeg håber, det kan bringe varme og komfort hos en ny ejer.

På billedet er både jeg og barnebarnet model – hun skulle naturligvis være med, når der kom et kamera frem 🙂

Et langt bekendtskab afløses af et nyt. Der er blevet slået masker op til det næste natsværmersjal. Denne gang i lidt mere afdæmpede farver 🙂

God weekend.

Jette

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal