Weekenden blev fyldt med gode oplevelser – men mest af alt så fik jeg en ny titel 🙂 Min ældste datter fødte mit første barnebarn. Og det er da helt specielt og ganske forunderligt.

I går morges kom en lille fin og velskabt pige til verden – med træk fra begge forældre. Et nyt lille menneske, en verdensborger, kom til verden midt i en tid med både corona og krig. Hændelser vi ikke havde forestillet os skulle ske i vores tid. Sådan er verden ind i mellem et uforudsigeligt sted.

Men midt i det stråler glæden over at møde et nyt lille familiemedlem. Vi glæder os alle til at se hende åbne øjnene og blive en stor og vigtig del af vore liv.

Hendes lille hånd i min ser unægtelige ikke stor ud – og så ved jeg godt, at om nogle år, så har forskellen udlignet sig. Men for mig vil hun altid være mit første barnebarn og jeg vil være hendes mormor.

Fyldt af glæde over livets under,

med et nyfødt barn i vore hænder,

kommer vi til dig, som gav os livet. (Den danske salmebog 748,1)

At være vidne til livets under fylder en med glæde. Og taknemmelighed. Og stolthed. Og så dejligt at se de unge mennesker være deres opgave som forældre voksne. De har et helt naturligt tag på det, som nu ligger foran dem. En livslang opgave som forældre. Hvilken lykke.

På en helt almindlig tirsdag.

Jette