For første gang i mange år, har jeg ingen gudstjenester, der skal forberedes. Det er faktisk lidt mærkeligt – men giver jo så mulighed for at tænke lidt mere have, familie og fødselsdage. Foråret er fyldt med de sidste, og mærkedage er altid gode at markere.
Eller glimt derfra. På en kold, våd og blæsende forårsdag, da synes det rigtige forår at være gået i hi igen 🙂
Men forleden på min daglige runde i haven – på udkig efter nye spirer – så blev det til disse glimt. Sneen er for længst væk men de små forårsblomster er lidt sene om at komme godt i gang. Så glæden er stor, når der findes en ny vintergæk eller en spire fra en tulipan eller noget helt tredje.
Nu har jeg jo indtil flere gange fortalt om, at jeg glæder mig til forår og nye spirer og små skud. Og de er også kommet op af jorden, de er blevet synlige her efter at sneen er smeltet væk.
Men sådan – at opholde sig udenfor i haven – det er trods alt ikke helt, der vi er endnu. Så i år har jeg besluttet at jeg vil forsøge at forspire nogle frø. Ikke mange, men for at gøre mig nogle erfaringer. Jeg har allerede planlagt, hvor blomsterne skal stå i haven, så nu håber jeg blot, at der også kommer nogle små planter, som jeg kan plante ud 🙂
På få dage har sneen og snemændene fået alvorlige udfordringer med Frk. Tø 🙂 Og det gør ikke noget. Det passer mig virkelig godt.
Men efter en rundtur i haven blev jeg alligevel lidt overvældet. For nok er der stor gensynsglæde med alle træer, planter og højbede – men det hele ser alligevel lidt trist, vådt og gråt ud. Og hvor skal jeg dog lige begynde, for at få lidt fint vild have i gang igen. Det bedste og mest oplagte svar er nok: “Vent og se” Vent på lidt lunere vinde, lidt mere sol og en jord, der langsomt bliver varmere – så skal der nok ske små mirakler i den noget forpjuskede have.
Staudebedet står med frøstande og brune stilke – det bliver fint at få dem klippet ned. Men jeg venter – på sol og varmere vejr 🙂
Oles bålfad er flyttet med til Jelling. Jeg har en plan om, at jeg vil til at tænde bål noget oftere, og så sidde og kigge på det – og måske lige bage et snobrød. Som alternativ til at kigge i på TV, så synes jeg det lyder som en glimrende ide 🙂 Men igen, jeg venter – på sol og varmere vejr.
Rundt om huset er der stablet op med kasser, træ og krukker. Det hele er ikke mit, vi venter stadig på at skuret bliver helt færdigt, for så kommer noget af det ind i skuret. Men indtil videre er der lidt kaos og rod på østsiden af huset. Men bord og bænk er klar på terrassen – jeg venter blot – på sol og varmere vejr 🙂
Så ja, sneen er helt klart på retur og nærmest væk mange steder – men foråret – det venter jeg stadig på 🙂
Hold nu op, hvor jeg glæder mig til forår! Til veje uden sne og is. Til at se vintergækker og erantis og alle de andre forårsbebudere. Jeg glæder mig til, at min flyverdragt får fri og jeg kan nøjes med en helt almindelig jakke, når jeg skal uden for døren 🙂
Og jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der har det sådan. Det er hyggeligt indenfor – men det bliver så godt at kunne komme ud i haven igen. Komme i gang med små projekter – plante lidt, klippe stauder ned og nyde hver enkelt lille grøn spire der kommer op af jorden.
Sidste år begyndte jeg at skrive i min havebog. Nok nærmere et hæfte, hvor planer, tegninger og ideer og tanker bliver nedfældet. Så er det bare lettere at huske. Men lige nu er det mest drømme og forventning 🙂 For sneen ligger stadig tykt som en fin dyne over den ny-såede græsplæne og min vilde have.
Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Billund har endnu en gang skiftet adresse. På de godt fire år jeg har været frivillig i butikken er vi allerede flyttet to gange. Første flytning var fra små lokaler og en beliggenhed gemt godt af vejen 🙂
Så fik vi tre år på i store lokaler og placeret på en indfaldsvej til byen – og det var et gevaldigt løft i forhold til tidligere. Og alle os frivillige var efterhånden også faldet til og faldet til ro efter arbejdet med at pakke ned, flytte og pakke ud.
Her kommer lidt glimt af det hele 🙂 Januar går sin stille gang – med sne og kulde, og en utålmodig længsel efter forår og varme. Men indtil da, ja så glæder jeg mig over det, der sker rundt om på matriklen.
Det er stadig projekt skur, der er på i gang. Tømreren gør sit fine arbejde, og der kommer dag for dag mere og mere til. Der er gjort klar til, at taget kan komme på og så er der sat tagrender op. Det gør det en del mere behageligt at gå forbi, når der kommer vand fra oven 🙂
Dette er virkelig et helt unyttigt projekt på mange måder 🙂 Men jeg hyggede mig med at lave det, få brugt de allersidste rester af et stykke stof og få syet nogle fine sting med lækkert DMC garn hele vejen rundt. Nørdet – sikkert. Men at gøre noget unyttigt bare fordi man selv finder glæde ved det – det mindes jeg, at dronningen en gang sagde var godt at gøre. Så derfor dette lille indlæg 🙂
Min bærbare computer har fulgt mig trofast de sidste fem år, men nu er et at hængslerne ved at give efter, så jeg kan ikke længere åbne og lukke skærmen ned over tastaturet. Men selve teknikken fungerer endnu, så jeg skriver fortsat på computeren. Men da jeg normalt lukker min computer sammen, når jeg er færdig, så syntes jeg at tastaturet havde brug for et lille tæppe, når den ikke var i brug. Så nu har den fået sit eget lille tæppe – med en elefant som motiv 🙂
Måske genkender du stoffet – det er rester fra den heldragt jeg syede i forsommeren 🙂 Jeg har altid syntes, at det var sjovt at få brugt de allersidste rester af et stykke stof – også selv om det betød, at der kom nogle ekstra sømme, for at få det til at strække. Det skete også her, men det betyder intet – jeg har til gengæld hygget mig med det helt unyttige DIY projekt 🙂
Skuret i haven tager langsomt form – eller det har det nu haft længe, men der kommer flere og flere elementer på plads i skuret.
Vi har en tømrer til at bygge og stå for indkøb af materialer. Men Ole hjælper også til. Han har stort set isoleret hele huset med træfiberisolering – jeg tror jeg nåede at sætte 1 m2 op 🙂
Nu er det så blevet beklædt med en dampbremse – vi havde noget til overs fra byggeriet af huset. En dampbremse er åndbar i modsætning til en dampspærre.
Og der var næsten nok 🙂 Der mangler vel 2 m2 – så nu må vi på udkig efter en rest, eller bide i det sure æble og få et lille stykke dampspærre af tømreren og så sætte det op. Jeg skal lige vænne mig til tanken 🙂
Der er kommet vinduer i – og med et ser det mere ud som et hus. Og der er kommet klemlister rundt om huset, så det er klar til at få sat beklædning på.
Så alt i alt, så går det bare fint fremad.
Alt imens at haven er dækket i sne 🙂 Det ser flot ud, solen glimter i den frosne sne. Men uanset hvor flot det ser ud – så glæder jeg mig til forår 🙂
Så har året taget sin begyndelse – det er allerede blevet 2. januar 2026. Det lysner uden for – det føles faktisk som om dagene er blevet en my længere, og hvor er det rart.
Vores indtræden i det nye år skete fredeligt og roligt i godt selskab. Næsten som “same procedure as last year” Men i år dog uden krudt og bordbomber, og det var faktisk en befrielse. Serpentiner og lidt vin i glasset, så kommer man altså langt 🙂
Jeg havde tilbudt at medbringe desserten til festen – og lavede kage-tapas. Små stykker kage med hver deres smag – men i år med et violet skær 🙂 uden egentlig nogen anledning. Det blev bl.a. min nøddetærte, som ses øverst. Den smager bare altid godt.