Så blev jeg færdig 🙂 At strikke et natsværmersjal er en lang proces, men jeg nyder til gengæld at strikke hver eneste maske og den gode tid, der ligger i håndværket. For det er vel også en slags håndværk at kunne fremstille noget med garn og pinde.
Eller hvis vi skal svinge os op på den store klinge, så kunst-strik 🙂 Uanset hvad, så fordrer det tålmodighed – og glæden ved at sidde og fremstille noget fint med sine hænder.
Det har igen været en fornøjelse at strikke her – farverne er glade og lidt skingre. Men den grønne bundfarve er også bare fyldt med håb.
Så nu kommer det uldne sjal til salg (- og er blevet solgt). Jeg håber, det kan bringe varme og komfort hos en ny ejer.
På billedet er både jeg og barnebarnet model – hun skulle naturligvis være med, når der kom et kamera frem 🙂
Et langt bekendtskab afløses af et nyt. Der er blevet slået masker op til det næste natsværmersjal. Denne gang i lidt mere afdæmpede farver 🙂
God weekend.
Jette
Jytte Hansen
Det er SÅ smukt og et meget stort arbejde ligger bag.
Jette Holm Rosendal
Godmorgen Jytte 🙂 Tak – og ja, der ligger timer i arbejdet, men gode timer, med tid til at nyde processen, og få lyttet til en masse gode podcast 🙂 kh Jette