diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Tag: DIY Side 1 af 4

Edderkoppespind, æbletærte og andre glimt

Det er blevet ret efterårsagtigt. Vel ikke så mærkeligt her midt i september. Men det er stadig mildt, så det er fint også at gå en tur udenfor. Og især en tidlig morgen med dugdråber i græsset, så træder de flotteste edderkoppespind også frem.

Det er imponerende hvor sirligt og fint sådan et spind er. Og hvor stærke de utallige tråde er. Og hvor godt de sætter sig fast i ens ansigt, hvis man kommer til at gå ind i sådan et edderkoppespind 🙂

Coronatid

 Jeg tror ikke, at det ord findes. Men det giver nu alligevel mening – for tiden nu, og de sidste mange måneder, den har bare været defineret ud fra corona. Når vi tænker på aktiviteter, nedlukninger og manglende fester og sammenkomster, så skyldes det, at tiden er en anden. Det er blevet coronatid.

Coronatid er også tydelig, når jeg holder gudstjeneste for tiden. 30 minutter max – så når gudstjenesten er slut, tjekker jeg tiden på uret i Sakristiet – jo det var under de 30 minutter – så alt var i orden. En underlig måde at planlægge gudstjeneste på. For når vi ellers tænker på Gud,  så er tid ligesom anderledes i hans univers – som det står i Det gamle Testamente:

“Tusind år er i dine øjne

som dagen i går, der er forbi,

som en nattevagt.” (Salmernes bog 90,4)

Så at tænke alt i minutter og timer, det rimer ikke helt med Guds tid og kirketid 🙂

Men coronatid er også tid til at gøre noget af det, vi ikke gør så ofte ellers – fordi vi ikke har tid. Jeg kan se det på mit strikketøj – der er alligevel sket noget hen over efterår og jul.

Jeg er ikke færdig endnu med sjalet med de mange natsværmere– men jeg er på vej. Lige nu mangler der en strikket kant rundt om de to sider. Men jeg synes alligevel, at det godt kan vises nu 🙂 for jeg er faktisk lidt stolt af resultatet indtil nu. 

Sjalet er strikket i ren uld, og det bliver enormt varmt at gå med. Men det er jo også meningen med sjalet. Jeg synes de små snefnug i øverste kant er så fine.

Og ned langs siderne er alle de opklippede masker nu blevet lukket inde, så de slet ikke kan ses 🙂 Jeg synes virkelig Ruth Sørensen, der har skabt den her opskrift, har gjort det så godt. Og det er virkelig sjovt at strikke det.

Der venter timer af strikketid endnu – så det varer noget, før det færdige resultat bliver vist. Men coronatid kan også noget godt. I julen var det puslespilstid – fordybelse og lidt samarbejde. Nu er det strikketid – mens der lyttes til en god og interessant podcast.

God mandag – i coronatid.

Jette

Fredags glimt

 Det har været en stille uge med meget tid foran computeren. Decembers aktiviteter, gudstjenester og kirkeblad er blevet samlet. Udfordringen i år er klart juleaften – for her er kirkerne alt for små. Det er de sådan set også en helt normal jul, men i år bliver det helt specielt. Så vi laver gudstjenester med tilmelding – det er så ukristeligt som noget kan være. Et sted, hvor alle er velkomne, her skal man nu huske at tilmelde sig og håbe der er plads. Alle ved godt hvorfor, men det er underligt.

Min trofaste julerose blomstrer så fint lige nu, den bringer både lys og håb til live.

Det har nu været en smuk og kold morgen, solen var lige ved at stå op, inden jeg kørte fra sommerhuset. 

Min engelske julekage er stadig på vej, der går et par uger endnu før den findes frem og skal overtrækkes og pyntes. Men nu har jeg fået lavet abrikosmarmeladen, som kagen bliver smurt op med inden marcipanen lægges på.

Ugen har også budt på hyggelig tid sammen med minikonfirmanderne. Vi plejer at bruge meget tid på at forberede et krybbespil, men i år er det ikke muligt at gennemføre. Så i stedet er det kreative udfoldelser vi gør i 🙂 Venlige græskarhoveder er blevet udskåret, engle i perler har fået vinger og i denne uge blev der lavet dekorationer og stjerner bundet af grene. 

Det er ret sjovt at være med til, og minikonfirmanderne går i gang med krum hals.

Nu er det tid til ugens prædiken – til sidste søndag i kirkeåret. Og når noget slutter, så er det altid tid til lidt eftertanke – hvordan var kirkeåret 2020 ? Helt usædvanligt, og ikke et jeg som sådan vil savne. Men dermed ikke være sagt, at der ikke har været mange skønne stunder i kirken – for det har der. Ved fælles hjælp så er der blevet fundet alternative veje.

God weekend.

Jette 

Koglekugle

 Jeg så sidste år en kugle lavet med grankogler, og jeg synes bare den var så fin. Så i år ville jeg selv prøve at lave en. Og jeg har masser af kogler. Fyrretræerne ved sommerhuset taber mange kogler, og hver gang jeg går en tur, så har jeg oftest en eller to flotte kogler med hjem igen 🙂 Så jeg har efterhånden samlet en del.

Og jeg fik lavet en kugle med masser af kogler i. Men det er lidt svært at se her, så jeg forsøger mig igen, og så kommer et billede kun med kuglen 🙂 

Men den består blot af en klump ler, der formes til en kugle, og så grankogler, der er blevet trådet med lidt kraftig ståltråd i toppen og så stukket ind i lerkuglen. Ganske tæt, så de helt dækker. Uden om har jeg viklet en lyskæde, for min kugle skal stå uden for og lyse op og byde velkommen. 

Kuglen er lagt på et lag af det tang, vi hentede hjem, da kartoflerne blev lagt.

Det er lidt svært at få taget pæne billeder i det gryende dagslys. Men jeg håber du fornemmer at hyggen på en grå novembermorgen 🙂

Tidligere var det mit græskarhovede, der stod der. Men det er kollapset, så det var tid til at sætte noget i stedet. Jeg synes, det er lidt tidligt med lys og pynt – men lige netop i år, der tror jeg, vi alle trænger til det lys og hygge, vi kan stable på benene – hver for sig. 

God onsdag.

Jette

Fredags glimt

 Jeg fortsætter med lidt glimt fra ugen 🙂 

Det er virkelig en mærkelig tid vi er midt i. Jeg har mest af alt lyst til at gå i hi, og vågne til foråret og håbe på at verden ser anderledes ud. Men det kan jeg jo ikke. 

Så i går var min søster og jeg i gang med at sy mundbind. Det ville jeg aldrig have troet skulle ske. Men vi havde nu en rigtig hyggelig aften. 

Resultatet kan godt forbedres, men det kan bruges.

Jeg får dog også visir og stofmundbind fra – ja jeg ved ikke helt hvorfra, men mon ikke det er kirkeministeriet, der er på banen her 🙂 De er dog forsinkede, så endnu ved jeg ikke, hvordan de ser ud.

Til gengæld så har mit venlige græskarhovede fået selskab. Præstegården har mange gamle og høje træer, også et lærketræ, så her samlede jeg nogle grene sammen. De pynter nu ved sommerhuset, bag græskaret. Engang først på året købte jeg et husløg – det har hen over sommeren stået på terrassen, og er faktisk vokset en del. Nu er det også blevet flyttet og holder græskarhovedet med selskab 🙂

Det er stadig æblesæson – så jeg havde lavet en æbledessert, som jeg havde med til aftenkaffen i aftes. En glutenfri æblekage – med drys af ristede havregryn og hasselnødder. Cremen var græsk yoghurt og flødeskum smagt til med vanilje og flormelis. Og æblemosen var med ingefær. Det har jeg ikke prøvet før, men det blev en fin smag, så her kommer opskriften på en lille portion æblemos med ingefær.

 Æblemos med ingefær

ca. ½ kilo æbler, skrællet og i både

2 spsk. vand

50 gr. sukker

½ tsk. revet ingefær

Det hele kommes i en gryde og koger ved svag varme under låg til æblerne er godt møre, og det hele kan moses let sammen. 

Det var en overraskende god variant af æblemos 🙂 Så den kan godt prøves en anden gang.

Må du få en dejlig og hyggelig weekend – med både Halloween og Alle Helgen.

Jette

Venlige græskarhoveder

 Efterår er ensbetydende med opstart af konfirmander og minikonfirmander. I år har jeg et lidt mindre hold, da der kun er en klasse på skolen. Men det giver andre muligheder – samtidig med at vi så heller ikke kan synge og lave vores krybbespil – så må der tænkes i mere kreative baner.

Og i disse dage er Halloween ikke til at komme uden om. Ikke at jeg gør noget i det, men der er græskar alle vegne, spøgelser og edderkopper popper op rundt omkring. Min tanke har været at knytte Alle Helgen sammen med Halloween. Det kan synes som at ville presse to modsatrettede emner sammen. Hvor Halloween har til formål at skræmme døden væk, og hvor Alle Helgen er at mindes vore døde og skabe håb. 

Men et græskar med lys i – det er bare lidt hyggeligt. Og det lyser op i mørket, og kan være med til at give et glimt af håb. Og tænker vi Alle Helgen – så var de mennesker, vi har mistet, alle lys i andres liv. Det må vi gerne tænke over i denne tid.

Mine minikonfirmander fik derfor til opgave af lave et venligt græskarhovede. Og jeg var imponeret over, hvor gode de var til at arbejde med de tunge og ret genstridige græskar. De fik fisket alle kerner og tråde ud af græskarets indre, og siden tegnet ansigter og skåret dem ud. Uden at en eneste kom til skade! De fik deres hoveder med hjem, og jeg nåede desværre ikke at få et billede af resultatet. Men der var mange fine og venlige ansigter 🙂

Mit eget græskar fik også udskåret bagsiden – selv om den jo reelt ikke kan ses. Men skulle man kigge bagom, så er der både et kors, anker og hjerte.

Jeg har lagt en lille lyskæde inden i, så kan der let tændes, når dagslyset svinder. Jeg kan godt se, at mit græskar savner lidt selskab af en blomst eller noget andet efterårsaftigt. Det må jeg se og råde bod på.

God onsdag.

Jette

Et anderledes arbejde

 Bæredygtighed er mange ting. Og derfor kan man næsten blive træt bare ved at høre ordet, for hvad følger nu 🙂 I denne omgang handler det om at vedligeholde. Og det er faktisk noget af det mest bæredygtige, vi kan – at holde vores ting ved lige, så de holder lidt længere og der derfor ikke skal produceres nyt.

I denne weekend var det Ole, der var i gang med at reparere – eller rettere fuge – en god del af gavlen på hans staldbygning. Et fint bygningsværk i røde sten, bygget engang i tresserne. Men nu var det tid til at skifte fugerne ud – det yderste gamle mørtel blev fjernet og så skulle der fuges om med en ny cementblanding. Ikke at jeg har forstand på det – men jeg lærte at fylde fugerne ud, inden de så blev børstet og til sidst vasket ned, så der kun var cement imellem stenene 🙂

Det er et arbejde, der tager tid, og mine akademiker hænder, synes det til sidst var lidt hårdt at holde fast i bræt og mureske 🙂 Men resultatet blev overraskende godt.

Udover at jeg lærte noget nyt, så er der også en vigtig pointe i dette at vedligeholde og reparere. For jo længere tid noget holder, jo længere tid går der, før der igen skal produceres nye materialer. Det skal ikke forstås sådan, at vi slet ikke skal producere nyt, for det skal vi. Men vi skal samtidig tage hensyn til, hvor meget jorden kan holde til. Nu kan denne mur i hvert fald holde en del år, før der igen skal gøres noget.

Og jeg vil glæde mig over synet, når jeg lige kommer forbi 🙂

På en smuk mandag.

Jette  

Nye grydelapper

Jeg har aldrig hæklet en grydelap før 🙂 Men nu skulle det prøves. Jeg har mange gamle grydelapper, som min mor har lavet til mig af gamle hæklede servietter. Servietterne havde min farmor hæklet, men de blev ikke brugt, og så blev de lavet om til grydelapper. Men der var små huller i mønsteret, så det skete, at jeg brændte fingrene, når jeg brugte dem. Så nu skulle der ske noget nyt.

Og i en tid, hvor der ryddes op i præstegården, så dukker også mere garn op 🙂 Så det er bomuldsgarn fra gemmerne, der er blevet brugt. Tre tråde i forskellig farve, men det fungerede faktisk meget godt. Opskriften er fundet på nettet og så var det jo bare at gå i gang. Det er lidt stift at arbejde med, men grydelappen skal jo også være tilpas tyk og kraftig, ellers skærmer den ikke mod varmen.

Jeg er blevet okay tilfreds med resultatet.

De er blevet hængt op i sommerhuset – for har manglede også gode grydelapper 🙂 Det skarpe øje vil se, at krogen er en lille plastikdims. Det blev overvejet nøje, inden den blev klistret op. Men jeg kunne ikke finde flere af mine fine metal kroge, og denne er fundet i kælderens gemmer, efter at have opholdt sig der i årtier. Så nu kom den i brug, og med klister på bagsiden, så kan den fjernes igen uden at lave mærker på den hvide plade. Det kan jo også være en fordel. Og det er mere bæredygtigt at bruge noget, der er produceret, end at gå ud og købe noget nyt 🙂

Diva og jeg holdt fridag i sommerhuset – og solen skinnede. Det var så fint.

God tirsdag.

Jette

En blomst på en kjole

Jeg købte for 1½ år siden en dejlig kjole, som jeg virkelig er glad for. Og har brugt en del. Den er af bomuld, som er certificeret, altså bæredygtigt produceret – med hånd om vandforbrug, dyrkning af bomulden og ordentlige forhold for alle dem, der har arbejdet med stoffet. GOTS hedder certificeringen, og bogstaverne dækker over: Global økologisk tekstil standard.

Jeg havde kjolen på juleaften – og du kan se billedet her.

Men der var kommet et lille hul på kjolen – ikke ret stort, men nok til at jeg så det, hver gang jeg fandt kjolen frem. Så nu ville jeg ændre på det. Google hjalp med en opskrift på en fin hæklet blomst, og i gemmerne havde jeg noget lækkert bambus/bomuldsgarn og så gik jeg i gang. Det var faktisk et super hyggeligt arbejde – og meget overskueligt 🙂

Til sidst blev blomsten syet på kjolen – og jeg synes faktisk at det pyntede. Kjolen er meget enkel i sig selv – det er Grobunds stil. Men når nu uheldet var ude, og skaden skulle minimeres – så er jeg blevet ret godt tilfreds med mit resultat.

Og det er jo lige i tidens ånd – med at forbruge mindre og reparere det, man kan, så det får et lidt længere liv.

Nåh nej – det var vist ikke budskabet de sidste dage fra regeringen – om at vi skulle bruge vore feriepenge for at skabe vækst. Jeg tror ikke overforbrug er vejen frem – men at støtte danske virksomheder, små forretninger, lokale producenter – det tror jeg mere på. At lade ens penge arbejde her i landet – i stedet for at købe dimser og unyttigt tingeltangel fra fjerne lande – det er en bedre ide.

Nu har min kjole – købt hos et lille dansk firma, der har bæredygtighed i højsædet – nu er den klar til en ny sæson 🙂

God onsdag.

Jette

Nytter det noget ?

Jeg er jo rigtig glad for den skov, der med tiden kommer bag præstegården. Og er helt med på, at det tager noget tid, før de små træer har vokset sig store og kan danne bosted for både fugle, dyr og insekter.

Jeg var til et møde forleden, hvor netop skoven og skovrejsning igen var på dagsordenen. Og hvor en kommenterede, at det slet ikke var nogen god ide med det skov. Det var langt bedre med nogen solceller! Og det med, at træer optager CO2 – det var vildt overdrevet – de små træer ville være årtier gamle, før det ligesom battede noget.

Jeg bliver helt træt – bare ved at høre udsagnet. Og det er faktisk også to forskellige diskussioner. En om grøn energi og en om vores CO2 problematik. Og læser man lidt på nettet, kan du finde argumenter for næsten hvilken holdning – og blive mega forvirret. For hvad er nu mest rigtig. Et eksempel:

Experimentarium: “Tidsdilemma: På en flyvetur udleder man 1 ton CO2 i løbet af ganske få timer. Et træ i troperne vil optage op til 2 ton CO2 i løbet af hele dets levetid. Så hvis du planter et træ for at blive CO2 neutral, tager det 50-100 år, før regningen er betalt.”

I en anden artikel om danske træer stod så dette: Et bøgetræ i Danmark kan optage det dobbelte (4 ton CO2) – det stod, der bare ikke noget om i artiklen fra Experimentarium.

Det bliver ret hurtigt meget teoretisk og nørdet – men grundlæggende, ja så nytter det at plante flere træer 🙂

Begynder vi først at tænke over, om det nytter noget, det vi gør – så sker der ofte det, at tvivlen også dukker op. At det kan også være lige meget. Det er som en dråbe i havet. Eller det gør ingen forskel.

På søndag er der igen sogneindsamling.

Folkekirkens Nødhjælp går rundt i landets sogne og samler ind. Og i år spiller klimaet med – de indsamlede penge går til de mennesker, der er hårdest ramt rundt om i verden af klimaforandringerne.

Også her tror jeg på, at ethvert bidrag er med til at gøre en forskel. Jeg bliver igen helt træt ved tanken om, at indsamlinger til gode formål mistænkeliggøres. Så jeg støtter hver gang, en frivillig kommer og ringer på min dør – alene det, at de vil investere tid og kræfter i det – det er al støtten værd.

Et helt andet eksempel på, om det nytter noget – handler om de små huer, jeg ind i mellem strikker til for tidligt fødte børn. Jeg har netop fået ryddet op og fundet dem, som jeg har strikket og blot mangler at blive sendt afsted. Men nytter det noget? Kunne sygehuset ikke bare købe små hvide bomuldshuer og sætte på de små hoveder? Jo, men jeg tror alligevel, at det gør en forskel, når nybagte forældre får en lille fin hjemmestrikket hue til deres barn, i en situation, hvor alt er unormalt.

Jeg fik en gang også et meget venligt brev fra sygehuset, som tak for huerne – så jo, jeg tror bestemt de nytter 🙂

Og så vil jeg gerne slutte med endnu et citat – denne gang fra en kronik i Information: “Vi holder af devisen om, at handlingens optimisme altid er bedre end intellektets pessimisme.”

Og jeg kan ikke være mere enig – det er altid bedre at gøre lidt end slet ikke gøre noget!

Og hermed vil jeg holde weekend – en friweekend 🙂 Også god weekend til dig, og tak fordi du læser med.

Jette

Side 1 af 4

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal