diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Tag: DIY Side 1 af 5

Små gaveposer

I de sidste tredive år – sådan cirka – har jeg været til julefrokost med menighedsråd og kirkens personale. Det har været super hyggeligt. Og lidt nostalgisk lige at tænke tilbage på. For i år er det anderledes. Men der er stadig en julefrokost at glæde sig til – denne gang med personalet fra Genbrugsbutikken.

Jeg har endnu ikke mødt alle dem, som frivilligt giver en hånd med der, så det bliver fint at få hilst på dem og nyde lidt god mad i deres selskab.

Og jul er traditionernes tid – så også her i Billund spilles der pakkespil ved julefrokosterne 🙂 Hver deltager medbringer en lille gave, som der så spilles om.

Adventspyntet udestue

Siden jeg gik på pension har jeg jo opholdt mig rigtig meget hos Ole – og i hans hus er der en dejlig udestue. Det er i mine øjne et at husets bedste rum 🙂 Rimelig stor og med masser af lys.

Og så kom ideen, at der kunne jeg da pynte op med adventspynt – og begynde lidt med julepynt 🙂 Jeg er kommet i gang – men det er et stort rum, og jeg er bedst til små dekorationer, så der er lang vej. Men lidt har også ret. Og som jeg læste et sted – lyskæder gør underværker. Og det gør de bare i denne mørke tid. Så der er blevet sat kæder op og kommet lys på grangrene og kogler.

Og runder himlens ring …

I går var det sidste søndag i kirkeåret. Det er sådan lidt specielt her sidst i november at tale om, at et år slutter. Men det gør det 🙂 Kirkens kalender er lidt ude af trit med omverdenens kalender. Eller vi kan sige, at Guds tid er lidt en anden end vores tid. Og det er der meget godt i. Vores lineære syn på livet bliver mødt med evighedens horisont.

Overskriften er fra en gammel høstsalme – Vi pløjed og vi så’de – og hvor det hedder i andet vers:

han klæder markens lilje

og runder himlens ring,

På messe

I weekenden var der Kreativ Messe i Fredericia. Jeg har før besøgt messen, og besluttede, at i år ville jeg afsted igen. Især fordi der var et oplæg, som jeg gerne ville høre.

Så jeg allierede mig med min svigerinde, og så tog vi på messe 🙂 Det var vi så ikke de eneste, der gjorde. Men der var styr på det praktiske, så vi blev fint gelejdet ind på en parkeringsplads, og så var det ellers bare om at gå op og ned af gange og kigge på alverdens kreative ting. Over 200 udstillere var der. Med alt fra træsnedkeri og modellering til masser af stoffer og garn. Og pileflet, scrapbogs materialer bagning og kagepynt.

Der var meget til salg – og sådan må det være. Men det var også interessant, at så mange mennesker (langt flest kvinder :-)) tydeligvis var interesseret i at få noget med hjem, hvor de selv kunne komme i gang med at bruge hænderne.

Limteknik – mit første forsøg

Forleden aften var jeg til et hyggeligt kursus i limteknik. Anette fra Blomster med A underviste og forklarede, hvad limteknik gik ud på. Jeg havde hørt om det før, for i mit gamle sogn bor Jette Vrængmose, og hun var en af de første til at fortælle om teknikken og skabe de fineste dekorationer med den teknik.

Så den sidste måned har jeg med mellemrum samlet materialer i naturen, som kunne nå at tørre, inden de skulle bruges. Limteknik er ret enkel 🙂 Tørre naturmaterialer blandes med trælim og formes til en krans, et hjerte, en rund kugle – hvad som helst. Og så tørrer det et par dage – og så har du det fineste lille værk, som kan pynte hvor som helst.

Når man ikke har prøvet det før, så er det lidt svært at forestille sig, hvordan det ser ud, når det kommer ud af formen. Og jeg er virkelig blevet positivt overrasket. Så jeg skal helt sikkert prøve det igen – og kan allerede godt se nogle muligheder, når det kommer til pynt til advent og jul 🙂

Edderkoppespind, æbletærte og andre glimt

Det er blevet ret efterårsagtigt. Vel ikke så mærkeligt her midt i september. Men det er stadig mildt, så det er fint også at gå en tur udenfor. Og især en tidlig morgen med dugdråber i græsset, så træder de flotteste edderkoppespind også frem.

Det er imponerende hvor sirligt og fint sådan et spind er. Og hvor stærke de utallige tråde er. Og hvor godt de sætter sig fast i ens ansigt, hvis man kommer til at gå ind i sådan et edderkoppespind 🙂

Coronatid

 Jeg tror ikke, at det ord findes. Men det giver nu alligevel mening – for tiden nu, og de sidste mange måneder, den har bare været defineret ud fra corona. Når vi tænker på aktiviteter, nedlukninger og manglende fester og sammenkomster, så skyldes det, at tiden er en anden. Det er blevet coronatid.

Coronatid er også tydelig, når jeg holder gudstjeneste for tiden. 30 minutter max – så når gudstjenesten er slut, tjekker jeg tiden på uret i Sakristiet – jo det var under de 30 minutter – så alt var i orden. En underlig måde at planlægge gudstjeneste på. For når vi ellers tænker på Gud,  så er tid ligesom anderledes i hans univers – som det står i Det gamle Testamente:

“Tusind år er i dine øjne

som dagen i går, der er forbi,

som en nattevagt.” (Salmernes bog 90,4)

Så at tænke alt i minutter og timer, det rimer ikke helt med Guds tid og kirketid 🙂

Men coronatid er også tid til at gøre noget af det, vi ikke gør så ofte ellers – fordi vi ikke har tid. Jeg kan se det på mit strikketøj – der er alligevel sket noget hen over efterår og jul.

Jeg er ikke færdig endnu med sjalet med de mange natsværmere– men jeg er på vej. Lige nu mangler der en strikket kant rundt om de to sider. Men jeg synes alligevel, at det godt kan vises nu 🙂 for jeg er faktisk lidt stolt af resultatet indtil nu. 

Sjalet er strikket i ren uld, og det bliver enormt varmt at gå med. Men det er jo også meningen med sjalet. Jeg synes de små snefnug i øverste kant er så fine.

Og ned langs siderne er alle de opklippede masker nu blevet lukket inde, så de slet ikke kan ses 🙂 Jeg synes virkelig Ruth Sørensen, der har skabt den her opskrift, har gjort det så godt. Og det er virkelig sjovt at strikke det.

Der venter timer af strikketid endnu – så det varer noget, før det færdige resultat bliver vist. Men coronatid kan også noget godt. I julen var det puslespilstid – fordybelse og lidt samarbejde. Nu er det strikketid – mens der lyttes til en god og interessant podcast.

God mandag – i coronatid.

Jette

Fredags glimt

 Det har været en stille uge med meget tid foran computeren. Decembers aktiviteter, gudstjenester og kirkeblad er blevet samlet. Udfordringen i år er klart juleaften – for her er kirkerne alt for små. Det er de sådan set også en helt normal jul, men i år bliver det helt specielt. Så vi laver gudstjenester med tilmelding – det er så ukristeligt som noget kan være. Et sted, hvor alle er velkomne, her skal man nu huske at tilmelde sig og håbe der er plads. Alle ved godt hvorfor, men det er underligt.

Min trofaste julerose blomstrer så fint lige nu, den bringer både lys og håb til live.

Det har nu været en smuk og kold morgen, solen var lige ved at stå op, inden jeg kørte fra sommerhuset. 

Min engelske julekage er stadig på vej, der går et par uger endnu før den findes frem og skal overtrækkes og pyntes. Men nu har jeg fået lavet abrikosmarmeladen, som kagen bliver smurt op med inden marcipanen lægges på.

Ugen har også budt på hyggelig tid sammen med minikonfirmanderne. Vi plejer at bruge meget tid på at forberede et krybbespil, men i år er det ikke muligt at gennemføre. Så i stedet er det kreative udfoldelser vi gør i 🙂 Venlige græskarhoveder er blevet udskåret, engle i perler har fået vinger og i denne uge blev der lavet dekorationer og stjerner bundet af grene. 

Det er ret sjovt at være med til, og minikonfirmanderne går i gang med krum hals.

Nu er det tid til ugens prædiken – til sidste søndag i kirkeåret. Og når noget slutter, så er det altid tid til lidt eftertanke – hvordan var kirkeåret 2020 ? Helt usædvanligt, og ikke et jeg som sådan vil savne. Men dermed ikke være sagt, at der ikke har været mange skønne stunder i kirken – for det har der. Ved fælles hjælp så er der blevet fundet alternative veje.

God weekend.

Jette 

Koglekugle

 Jeg så sidste år en kugle lavet med grankogler, og jeg synes bare den var så fin. Så i år ville jeg selv prøve at lave en. Og jeg har masser af kogler. Fyrretræerne ved sommerhuset taber mange kogler, og hver gang jeg går en tur, så har jeg oftest en eller to flotte kogler med hjem igen 🙂 Så jeg har efterhånden samlet en del.

Og jeg fik lavet en kugle med masser af kogler i. Men det er lidt svært at se her, så jeg forsøger mig igen, og så kommer et billede kun med kuglen 🙂 

Men den består blot af en klump ler, der formes til en kugle, og så grankogler, der er blevet trådet med lidt kraftig ståltråd i toppen og så stukket ind i lerkuglen. Ganske tæt, så de helt dækker. Uden om har jeg viklet en lyskæde, for min kugle skal stå uden for og lyse op og byde velkommen. 

Kuglen er lagt på et lag af det tang, vi hentede hjem, da kartoflerne blev lagt.

Det er lidt svært at få taget pæne billeder i det gryende dagslys. Men jeg håber du fornemmer at hyggen på en grå novembermorgen 🙂

Tidligere var det mit græskarhovede, der stod der. Men det er kollapset, så det var tid til at sætte noget i stedet. Jeg synes, det er lidt tidligt med lys og pynt – men lige netop i år, der tror jeg, vi alle trænger til det lys og hygge, vi kan stable på benene – hver for sig. 

God onsdag.

Jette

Fredags glimt

 Jeg fortsætter med lidt glimt fra ugen 🙂 

Det er virkelig en mærkelig tid vi er midt i. Jeg har mest af alt lyst til at gå i hi, og vågne til foråret og håbe på at verden ser anderledes ud. Men det kan jeg jo ikke. 

Så i går var min søster og jeg i gang med at sy mundbind. Det ville jeg aldrig have troet skulle ske. Men vi havde nu en rigtig hyggelig aften. 

Resultatet kan godt forbedres, men det kan bruges.

Jeg får dog også visir og stofmundbind fra – ja jeg ved ikke helt hvorfra, men mon ikke det er kirkeministeriet, der er på banen her 🙂 De er dog forsinkede, så endnu ved jeg ikke, hvordan de ser ud.

Til gengæld så har mit venlige græskarhovede fået selskab. Præstegården har mange gamle og høje træer, også et lærketræ, så her samlede jeg nogle grene sammen. De pynter nu ved sommerhuset, bag græskaret. Engang først på året købte jeg et husløg – det har hen over sommeren stået på terrassen, og er faktisk vokset en del. Nu er det også blevet flyttet og holder græskarhovedet med selskab 🙂

Det er stadig æblesæson – så jeg havde lavet en æbledessert, som jeg havde med til aftenkaffen i aftes. En glutenfri æblekage – med drys af ristede havregryn og hasselnødder. Cremen var græsk yoghurt og flødeskum smagt til med vanilje og flormelis. Og æblemosen var med ingefær. Det har jeg ikke prøvet før, men det blev en fin smag, så her kommer opskriften på en lille portion æblemos med ingefær.

 Æblemos med ingefær

ca. ½ kilo æbler, skrællet og i både

2 spsk. vand

50 gr. sukker

½ tsk. revet ingefær

Det hele kommes i en gryde og koger ved svag varme under låg til æblerne er godt møre, og det hele kan moses let sammen. 

Det var en overraskende god variant af æblemos 🙂 Så den kan godt prøves en anden gang.

Må du få en dejlig og hyggelig weekend – med både Halloween og Alle Helgen.

Jette

Side 1 af 5

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal