Haven ved det lille hus i Jelling er – i mit hovede – tænkt som en ret vild have. Med plads til insekter, stenbunke, vandbassin, kompost og ret mange træer. Noget af det er jo kommet i gang, men det hele ser nu alligevel lidt tyndt og bart ud. Men som det gjaldt med huset, sådan gælder det også med haven, at det tager tid at få tingene til at ske.

I haven skal de små planter og buske finde rodfæste og finde ud af at gro et nyt sted. Jeg har netop flyttet rabarber planter, og det var lidt hårdt ved dem – men de er kommet tilbage med små nye grønne skud. Så det skal nok gå.

Men græsplænen – eller nok rettere, der hvor der er tænkt, der skal være græs – det er først nu kommet i spil. Og enhver gartner vil helt sikkert ryste på hovedet, og sige, det her er helt forkert. Men lige nu handler det om, at få noget grønt i jorden, så regnskyl ikke sender jord og sten ud på vejen.

Så Ole har været i gang med en lille såmaskine og hen over sten og ukrudt sået græsfrø. Solen skinnede og det var varmt.

Men lige siden har det regnet næsten hver dag. Så jeg kigger med spænding efter de første spirer. Og jeg venter stadig – her en uge efter, men skal nok vise et billede, så snart jeg ser en grøn spire 🙂

Et stort stykke midt i haven er ikke sået med græs – her skal der være et vildt blomsterbed næste år – så der var ligesom ikke nogen grund til at så græs der. Ukrudt, mælkebøtter og kamilleblomster udgør det grønne tæppe der.

Det er virkelig spændende hvordan det hele kommer til at gå – jeg glæder mig til at se resultatet.

God weekend.

Jette