diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Tag: Glimt Side 1 af 81

Sankt Hans

Det er den 24. juni og der er præcis et halvt år til juleaften 🙂 Vi tænker næppe over det – men lige her efter en hyggelig Sankt hans aften, så bliver vi mindet om det. For der er en sammenhæng. Jesu fætter blev født et halvt år tidligere – helt som det var planlagt. Johannes var hans navn og han skulle være forløber for Jesus og fortælle om ham – endda råbe det ud i ørkenen. Johannes Døberen fylder ikke så meget i historien, men det er hans fødselsdag vi fejrer i dag.

Vi gør det på den smukkeste tid på året. Og mon ikke de fleste af os sang Midsommervisen i aftes – den lovpriser netop de lange dage og lyse nætter. Vi er glade for jul – men

Vi elsker vort land

men ved midsommer mest …” (Holger Drachmann)

Så er vi i gang :-)

Ja, det kan jo være meget forskelligt, vi er i gang med igen 🙂 Men det er nu noget meget konkret – nemlig planerne omkring det nye lille træhus. Og der er lang, lang vej endnu. Men et sted skal der jo begyndes.

Det gjorde vi allerede sidste år, hvor tegningen af det lille hus blev lavet. Og så lå det hele stille i meget lang tid. Faktisk helt til sommerhuset blev solgt. For noget af det, vi løb ind i, var, at det slet ikke er så let at blive godkendt til at låne penge til at bygge for – når man først har passeret sin 60 års fødselsdag. Og det har vi begge. Men drømmen og forventningen om, at det nok skal lykkes er heldigvis intakt.

Og fornylig var vi til et kort møde med et byggefirma, som så skulle komme med et overslag over, hvad byggeriet ville komme til at koste. Og vi har ventet spændt. Vel vidende at det er enormt vanskelligt at prissætte noget i denne tid. For det hele er lidt på himmelflugt, og det er ikke til at vide, hvornår det vil ændre sig.

Morgensang

Det er altid dejligt at begynde dagen med en sang. Det er nu ikke hver dag, at det sker – men i går var en af de dage, hvor der blev sunget fra morgenstunden. Vi var nemlig inviteret til morgensang i anledning af et sølvbryllup. Det er så festligt – en gårdsplads fyldt med morgenfriske mennesker – naboer, venner og familie – og parrets børn, der efter bedste evne ledte slagets gang.

Der blev sunget og siden dukkede sølvbrudeparret op og der blev budt på morgenkaffe. Morgensang helt efter bogen. Og så fint. Måske det gør en ekstra glad, fordi det ikke er så ofte, man bliver inviteret til netop morgensang i anledning af et sølvbryllup.

Hvad er barnets navn ?

Sådan er der blevet spurgt i generationer, når der holdes dåb i folkekirken 🙂 Og med den formulering siges faktisk også, at barnet har fået navn allerede inden det bliver døbt. Og langt de fleste forældre er da også begyndt at kalde deres barn ved navn, længe inden, at de træder inden for i kirken.

Så der er mere på spil end blot det at få navn. Og noget af det vigtige er, at det er Gud, der siger vort navn i dåben. Vi bliver en del af Guds familie, en del af menigheden og et medlem i folkekirken. Ved dåben er det højtid – Guds tid og vores tid møder hinanden.

En dåbskjole

På lørdag skal barnebarnet døbes 🙂 Hvilken festlig begivenhed. Og dertil hørende forberedelser. Forældrene planlægger og beregner og håber på tørvejr og solskin, så arrangementet med telt i haven bliver en succes 🙂

Jeg har efterhånden fået styr på dåbsgudstjenesten, som skal foregå i deres lokale sognekirke. Det bliver da helt specielt at få lov at døbe barnebarnet – sidst jeg døbte nogen fra familien, var da Peter blev døbt for små 29 år siden.

Pinsen 2022

Det har været højtid – og dejlige dage. Tid med familien og masser af oplevelser og god tid sammen. Og vejret spillede med. Det blev i sandhed en pinsedag, hvor Grundtvigs ord slog til: I al sin glans nu stråler solen. Med alt det liv, sol og varme fører med sig.

Barnebarnet fylder meget – vi glæder os sådan over hende. Hun tager det til gengæld med ophøjet ro 🙂 Nyder selskab, noget at spise og alt, hvad der er farvestrålende.

En æra slutter

Måske et lidt stort ord at bruge om noget, som kun har varet i syv år. Men det føles alligevel som lang tid, og meget er sket undervejs.

I dag skifter sommerhuset nemlig ejer. En ny familie tager over og vil fremover gøre Kærnehuset til deres hus. For fem år siden stod Mette på samme sted, som jeg stod i går – med nøglen til huset i hånden. Den gang havde tømrerne lige lukket huset, og der skulle fremover bruges en nøgle for at komme ind 🙂 Nu er jeg klar til at give nøglen videre.

I går slog Ole græs og jeg tog krydderier, bøger og det sidste tøj med retur, nu skal det bruges et andet sted. At sælge sommerhus betyder oftest at alt indboet følger med. Og det giver god mening, men det er alligevel vemodigt at tænke på – for der er ikke meget i det lille hus, som ikke har en historie – lige fra spisestole til lampen over komfuret.

Morgen i maj

Vi er stadig i maj – og morgenerne er stadig lige skønne, lyse, milde og med nogen sol. Der er virkelig ikke noget dårligt at sige om maj – og så har den tillige 31 dage. Så i morgen er der atter en dag.

De seneste dage har være stille og rolige. Corona er virkelig en kedelig fætter at møde – ikke at vi har været vældig syge, men bare trætte og lavet meget lidt. Men det er der nok også noget godt ved ind i mellem. Så blev der tid til at kigge på vinden og vejret og alle farverne.

Mit lille vilde bed er vokset op – det har nydt godt af solen og varmen og regnen. Så nu står det strunkt midt i den veltrimmede græsplæne og fortæller om lidt uorden og med blomster, der nikker i vinden.

Corona pause

Så er der Corona på matriklen – både Ole og jeg har fået besøg af en meget uvelkommen gæst.

Det er bare træls – sagt på jysk. Og der er ikke meget andet at gøre, end at vente på at det går over.

Så det gør jeg.

Jette

At være babysitter :-)

At få lov til at passe sit barnebarn er en dejlig ting 🙂 Men også en lidt uforudselig ting. Derfor bliver blogindlægget også skrevet – med fare for at blive afbrudt 🙂 Lige nu sover hun sin middagssøvn udenfor i barnevognen. Mens jeg sidder med vinduet åbent og en tændt babyalarm ved siden af. Så jeg overhører ikke, hvis hun vågner lige nu 🙂

Den lille trives vældig godt – men de lange lure i løbet af dagen er hun ikke så god til. Så når hun endelig sover mere end en halv time, så er man jævnligt henne og tjekke – er hun ikke vågen? sover hun virkelig endnu ?

Sådan husker jeg også det var, da mine egne var små. Især Trine var god til at sove, og som den ældste, så var der jo helt stille, når hun sov, der var ikke andre børn til at forstyrre. Så der blev jævnligt kigget til hende 🙂

Den helt store forskel fra dengang og nu – er at jeg har tiden til at være her. Skal ikke andet. Og kan bare være til stede og nyde hende. Hvilket privilegium er det ikke? En velsignelse, som jeg kun kan være enormt glad og taknemmelig for.

Der er stadig ro i barnevognen – men jeg tror, det snart får ende 🙂

God weekend.

Jette

Side 1 af 81

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal