diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Måned: februar 2026

Novice i forspiring :-)

Nu har jeg jo indtil flere gange fortalt om, at jeg glæder mig til forår og nye spirer og små skud. Og de er også kommet op af jorden, de er blevet synlige her efter at sneen er smeltet væk.

Men sådan – at opholde sig udenfor i haven – det er trods alt ikke helt, der vi er endnu. Så i år har jeg besluttet at jeg vil forsøge at forspire nogle frø. Ikke mange, men for at gøre mig nogle erfaringer. Jeg har allerede planlagt, hvor blomsterne skal stå i haven, så nu håber jeg blot, at der også kommer nogle små planter, som jeg kan plante ud 🙂

“Snemand Frost og Frk. Tø …”

På få dage har sneen og snemændene fået alvorlige udfordringer med Frk. Tø 🙂 Og det gør ikke noget. Det passer mig virkelig godt.

Men efter en rundtur i haven blev jeg alligevel lidt overvældet. For nok er der stor gensynsglæde med alle træer, planter og højbede – men det hele ser alligevel lidt trist, vådt og gråt ud. Og hvor skal jeg dog lige begynde, for at få lidt fint vild have i gang igen. Det bedste og mest oplagte svar er nok: “Vent og se” Vent på lidt lunere vinde, lidt mere sol og en jord, der langsomt bliver varmere – så skal der nok ske små mirakler i den noget forpjuskede have.

Staudebedet står med frøstande og brune stilke – det bliver fint at få dem klippet ned. Men jeg venter – på sol og varmere vejr 🙂

Oles bålfad er flyttet med til Jelling. Jeg har en plan om, at jeg vil til at tænde bål noget oftere, og så sidde og kigge på det – og måske lige bage et snobrød. Som alternativ til at kigge i på TV, så synes jeg det lyder som en glimrende ide 🙂 Men igen, jeg venter – på sol og varmere vejr.

Rundt om huset er der stablet op med kasser, træ og krukker. Det hele er ikke mit, vi venter stadig på at skuret bliver helt færdigt, for så kommer noget af det ind i skuret. Men indtil videre er der lidt kaos og rod på østsiden af huset. Men bord og bænk er klar på terrassen – jeg venter blot – på sol og varmere vejr 🙂

Så ja, sneen er helt klart på retur og nærmest væk mange steder – men foråret – det venter jeg stadig på 🙂

God tirsdag.

Jette

Som i vinterhi

Hold nu op, hvor jeg glæder mig til forår! Til veje uden sne og is. Til at se vintergækker og erantis og alle de andre forårsbebudere. Jeg glæder mig til, at min flyverdragt får fri og jeg kan nøjes med en helt almindelig jakke, når jeg skal uden for døren 🙂

Og jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der har det sådan. Det er hyggeligt indenfor – men det bliver så godt at kunne komme ud i haven igen. Komme i gang med små projekter – plante lidt, klippe stauder ned og nyde hver enkelt lille grøn spire der kommer op af jorden.

Sidste år begyndte jeg at skrive i min havebog. Nok nærmere et hæfte, hvor planer, tegninger og ideer og tanker bliver nedfældet. Så er det bare lettere at huske. Men lige nu er det mest drømme og forventning 🙂 For sneen ligger stadig tykt som en fin dyne over den ny-såede græsplæne og min vilde have.

Genbrugsbutikken på ny adresse

Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Billund har endnu en gang skiftet adresse. På de godt fire år jeg har været frivillig i butikken er vi allerede flyttet to gange. Første flytning var fra små lokaler og en beliggenhed gemt godt af vejen 🙂

Så fik vi tre år på i store lokaler og placeret på en indfaldsvej til byen – og det var et gevaldigt løft i forhold til tidligere. Og alle os frivillige var efterhånden også faldet til og faldet til ro efter arbejdet med at pakke ned, flytte og pakke ud.

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal