Bloggen fortæller vist sit tydelige sprog om, at der er kommet et nyt lille menneske ind i mit liv. Det lille barnebarn. Og hun er virkelig en velsignelse for os alle 🙂 Hun trives og vokser og spreder masser af glæde.
Det er blevet tid til at spise suppe. Og så er der også brug for lækre brød til at følge med på sidelinjen 🙂
Tiden lige nu peger hen på billige retter – og her er suppe virkelig en god ret. Vi har indført en ugentlig suppedag, og her bliver der eksperimenteret med mange forskellige slags. Så kartoffel-porre suppen har fået kamp til stregen. I går var suppen med sød kartoffel, gulerod, ingefær og chili. Det smagte godt og varmede på samme tid 🙂
Brødet, som fulgte med, var også lækkert. Som det meste nybagte brød nu er. Alene af den grund giver det så meget mening at bage sit eget brød 🙂
Opskriften her er inspireret af en video på youtube, se den gerne her.
Klimamad – det er titlen på en bog, som jeg faldt over på biblioteket forleden. En bog, jeg ikke tidligere er stødt på – og den unge svenske forfatter har jeg heller aldrig hørt om før. Til trods for at hun har ganske mange følgere på sin Instagram i Sverige. Du kan følge hende her: “portionenundertian”
I går var himlen blå, som den kun er i september. Det understregede organisten på finest vis, ved netop at spille “Septembers himmel er så blå” som postludium. En smuk melodi, som let bliver hængende i øret resten af dagen 🙂
Og nu er det helt slået om – i dag er det overskyet og udsigt til regn. Efteråret banker for alvor på.
Dermed også tiden til at samle og plukke æbler. Jeg har fået en helt spandfuld skønne æbler af min svigerinde. Det er da en fryd for øjet at se en sådan overflod. De første er blevet brugt i en æblekage – som er spist, og derfor heller ikke længere mulig at fotografere 🙂
Jeg har været med til en onlineauktion 🙂 Det har jeg aldrig prøvet før – så det føles lidt som at spille lotto. Gad vidst om man vinder ? Og sagt med det samme – jeg vandt. Synes jeg i hvert fald selv.
For dybest set ved jeg ikke helt, hvad det er jeg har budt på og købt. Jo selvfølgelig lidt – men ikke helt.
Det var en auktion over et konkursbo – og det i sig selv, er jo en lidt trist anledning. Men det gav så mange en mulighed for at byde på gode ting, og dermed får tingene jo et nyt liv. Det var varer fra et byggefirma, der var på auktion – og jeg bød på et lot med et nyt vindue og noget træ.
I denne tid er det nærmest blevet en folkesport at læse reklamer. Jeg har ikke gjort det i flere år, men pludselig er de blevet interessante igen. Det er ikke altid, der lige er tilbud på det, jeg gerne vil købe. Men så falder jeg over noget andet.
Sådan var det forleden. Jeg så en reklame for økologiske cookies med mandler, havre og honning. Og så prisen – og tænkte, at det kunne jeg godt gøre lidt billigere selv 🙂 Så her er mit bud på lækre cookies med god smag af både mandler, havre og honning.
For længe siden – tilbage i de sene forår – såede jeg grønkålsfrø, de spirede, blev plantet om og og voksede, inden de endelig flyttede ud i højbedet. Og det gik stille og roligt fremad.
Jeg var kommet lidt for sent i gang. Men jeg var blevet inspireret af foredraget om at lave en grøntsagsmark i haven – og her talte Lene for, at man kun skulle gøre det, man kunne overskue 🙂 Haven måtte ikke blive til en dårlig samvittighed. Og det tror jeg er rigtigt. Så derfor er jeg også super glad for højbede. De er virkelig til at overskue 🙂 Og jeg ved godt, at udbyttet ikke er overvældende – men det er til gengæld glæden ved at se noget gro og spire. Selv i det små.
Det er blevet langt mere relevant at have et godt net eller en god mulepose med, når man skal ud at handle eller have sit strikketøj med i byen. Jeg er blevet inspireret af frivilligkurset, hvor jeg mødte en kvinde, som lavede de fineste muleposer ud af gamle broderier og stof, hun fandt i genbrugsbutikken.
Så jeg gik i gang med at kigge efter smukt og stærkt stof, da jeg sorterede i genbrugsbutikkens mange poser. Og fandt det fineste, kraftige engelske bomuldsstof i et romantisk tryk. Det blev købt – og så skulle der syes en mulepose 🙂
Gennem tiden og hen over året kommer små og store mærkedage. Nogle dage sætter skel i tilværelsen, andre er skønne oplevelser, der gør en forskel i nuet – og andre igen måske nogen, man kun selv tænker på.
I dag er der et par mærkedage i min familie. Som billedet i toppen antyder handler den ene mærkedag om barnebarnet 🙂 I dag er det præcis et halvt år siden, at hun blev født. En kold dag i marts, men med solskin på vej og mundbind på vej ud. Det lysnede. Og hvor er der sket meget i hendes lille liv i det halve år. Fra at kunne ingenting – ud over at bringe usigelig lykke og glæde med sig – til nu at mave sig afsted og gribe efter alt i nærheden og ikke mindst proppe alt i munden. For lige at smage, hvordan det nu smager 🙂
Indtil i går havde jeg aldrig hørt om det 🙂 Men de findes rundt omkring. Og der er flere end det umiddelbart ser ud til på Biavlernes hjemmeside Jeg mødte nemlig en i går, da jeg var ude at vikariere. Bække kirkegård havde et diplom ved indgangen, hvor der netop stod, at de havde en bi-venlig kirkegård. Og det lød da interessant 🙂
Graveren fortalte om, at han i samarbejde med menighedsrådet havde fået kirkegården omdannet til et godt sted for både blomster, mennesker og bier. I et hjørne på kirkegården stod tre bistader, som graveren passede og samlede honning fra. Og kirkegårdens tomme gravsteder var plantet til med blomster, som var gode for bier at færdes i.
