Jeg er normalt ret begejstret for det, jeg er heldig at finde i genbrug – men det er også fint ind imellem lige at finde det, man synes er lige i skabet 🙂 Jeg har den regel med mig selv, at jeg skal sove på det, og synes jeg stadig, at det er en virkelig interessant ting – så kan den godt få lov at komme i indkøbskurven 🙂

Så her er et par glimt af noget, jeg er sikker på, jeg bliver glad for.

Det første er en bog. Igen – så bruger jeg ofte biblioteket – men denne gang ville jeg også gerne støtte forfatteren, og også gerne selv have bogen – til inspiration og til at arbejde med. Det er en sy-bog. Forfatteren Stine Højland har i flere år inspireret til at sy af gammelt sengetøj, hengemte duge og hvad hun nu ellers lige faldt over. Og jeg synes det er en super ide – og har også tidligere vist et par ting, jeg selv har syet af sengetøj og duge.

Og nu har jeg så en hel bog, fyldt med inspiration. Jeg glæder mig til at dykke mere ned i den 🙂

Mit andet køb er i en helt anden boldgade. Det er nærmest julepynt – købt i oktober! Men så er det altså heller ikke mere julet 🙂 Det er mest grønt, og skal bruges allerede nu i dekorationer her i det sene efterår. Og jeg glæder mig også her til at bruge de fine ting. Fine og robuste kugler i glas og et lille juletræ i metal.

Jeg har lige forsøgt mig med et lille tableau – på en genbrugsbakke 🙂 Og måske du lige kan se en lærkekogle kugle på bakken ? Dem har jeg lavet flere af, det er så hyggelig en opgave 🙂 Og den koster ikke noget, det er naturens gaver. Og den grønne lysestage er købt i genbrugs butikken – så på den måde passer det hele meget godt sammen 🙂

Og det lille tableau lyser da op på en ret så grå oktoberdag 🙂

Jette