Sidste år skrev jeg en liste over ting, jeg gerne ville i løbet af det kommende år. Og det var sjovt at se tilbage på, hvad nåede jeg, og hvad jeg stadig har til gode. Eller er det bare ikke så interessant længere? Men jo – de manglende ting på listen er stadig spændende, så mon ikke jeg en dag når at få dem opfyldt.
Men nu har jeg lavet en ny liste – for 2024 – i tilfældig rækkefølge:
I begyndelsen af året lavede jeg en liste, over ting jeg gerne ville i 2023. Og det interessante er jo så, hvordan det gik 🙂 Som et slags tilbageblik. For noget af det blev jo indfriet – men der er også noget, jeg ikke kom i mål med.
Men først det som lykkedes og berigede mit liv i 2023:
På ferie i udlandet – juni måned bød på en dejlig tur til Kreta sammen med Trine og familien. Barnebarnets første flyvetur og med en byggetilladelse i kufferten 🙂 Og det er bare altid dejligt at komme ud og opleve et nyt sted og en fremmed kultur. (En ny rejse – med bus – er booket til sommer :-))
Jeg har næsten altid pakket julen væk den første skoledag efter juleferien. Det er det ikke i dag, men det er dog første hverdag og Ole er taget på arbejde – så nu blev julepynten pakket ned og lagt på plads i kasser og æsker.
Men allerførst: Godt nytår. Og velkommen til et år, der – tror jeg – bliver et dejligt og lyst år.
Men tilbage til julepynten – der bliver lidt tomt, når de søde engle og mange stjerner daler ned i kassen. Men nu ved jeg, hvor de er, og de kommer helt sikkert frem igen om et lille års tid 🙂 Og hvor det fine juletræ stod er der nu mega god plads lige pludselig 🙂
Men det var til gengæld også let at komme rundt med støvsugeren og få samlet de nåle op, der var begyndt at lande på gulvet.
Jeg har ladet kogler og enkelte lyskæder blive lidt endnu. De får lov at lyse noget tid endnu.
Men tanken om, at dagene længes, det gør det af sig selv det hele lidt lysere og lettere at se ind i. Selv på en lidt grå januardag.
God mandag, den første i 2022 🙂
Jette
Det sidste halve år står lidt klarere i erindringen 🙂 Men derfor er det alligevel sjovt at se tilbage, for nogle oplevelser og glimt er allerede gledet i baggrunden. Her kommer de sidste seks billeder fra 2021.
Juli
Juli er sommermåneden i Danmark. Der var stadig jordbær og ture ud i det blå og en fem års bryllupsdag. Jeg er meget glad for at være i Danmark om sommeren – glæder mig allerede til sommeren 2022 🙂
August
Det kommer helt af sig selv, det med at tænke tilbage på året, der er gået. Egentlig havde jeg tænkt, at det springer jeg over i år – men det er nu alligevel meget hyggeligt lige at kigge tilbage på, hvad der skete undervejs af stort og småt. Noget er allerede glemt, andet står ret skarpt.
Så i dag kommer der seks billeder fra årets første halvår 🙂
Januar
Årets første måned viste sig at være en kold affære. Der er sne og frost på mange af billederne.
I går var det sidste søndag i kirkeåret. Det er sådan lidt specielt her sidst i november at tale om, at et år slutter. Men det gør det 🙂 Kirkens kalender er lidt ude af trit med omverdenens kalender. Eller vi kan sige, at Guds tid er lidt en anden end vores tid. Og det er der meget godt i. Vores lineære syn på livet bliver mødt med evighedens horisont.
Overskriften er fra en gammel høstsalme – Vi pløjed og vi så’de – og hvor det hedder i andet vers:
han klæder markens lilje
og runder himlens ring,
Det er da blot den fineste sommermorgen. Flot blå himmel, sol i rigelige mængder og en natur, der i den grad viser overskud. Og ingen vind – det er en fornøjelse at bevæge sig udenfor.
Det vil jeg gøre lidt senere – dagen byder blandt andet på en frokost sammen med mit kære personale. Endelig kan vi mødes igen, sådan helt frit og det glæder vi os alle til. Så en del af fridagen bliver brugt i selskab med 6 skønne kvinder, som alle har haft deres gang i kirken i mange år. Alene det skaber et særligt bånd. At vi trives i hinandens selskab vidner vores studie tur til Bornholm om – selv om det allerede er længe siden. Tiden løber godt nok hurtigt 🙂
Så banker sommeren for alvor på – de lyse nætter er begyndt. Fra den 5.5. til 8.8. har vi lyse nætter i Danmark, sådan cirka. Der er lidt forskel, afhængig af hvor man bor i Danmark, men som huskeregel er datoerne gode 🙂 Så de næste tre måneder bliver det aldrig helt mørkt om natten. Lidt forunderligt og dejligt. Nu mangler vi blot lidt varme.
Dagen begyndte med et blik ud på nyudsprungne træer. Det er en fornøjelse at se, hvor meget det grønne og lysegrønne har taget over, efter at alt har været brunt og lidt kedeligt i lang tid. Sommerhushaven ser ikke ud af så meget – men det hele er på vej. Mine vilde blomsterfrø er så småt begyndt at spire, så jeg glæder mig til at se dem vokse op og blomstre.
På kirkegården har graverne drysset kakaoflis ud mellem alle Luther roserne. Så nu dufter det lidt af chokolade, når man går forbi 🙂 Flisen er kakaobønne skaller, som er knust. Så på en måde er det jo vældig bæredygtigt, et restprodukt der bliver brugt til nytte og næring af jorden. Men jeg er efterfølgende kommet til at tænke på – hvor kommer flisen fra? Hvor meget co2 er der blevet udledt, for at fragte skallerne fra deres naturlige voksested – Afrika? Jeg tror, jeg i dette tilfælde vil nøjes med at glæde mig over syn og duft, og lade de andre spørgsmål ligge.
I går havde jeg konfirmanderne for sidste gang. Nu vender de tilbage til skolen. Men jeg havde bagt boller til dem, som vi hyggede med, inden det blev til et farvel og på gensyn til august, hvor de skal konfirmeres. At gå til præst i år har været lidt udfordrende – ikke at kunne mødes og heller ikke lave nogle særlige gudstjenester eller fremstille egne ikoner – så de blev lidt overraskede over, at der var hjemmebagte boller på programmet i går 🙂 Men dejligt at det faldt i god jord, alle boller var spist, da de gik ud af døren 🙂
Med ønsket om en god weekend.
Jette
Hen over weekenden er det blevet maj 🙂 En skøn, mild og dejlig måned. Forår, fuglefløjt og fridage i et væk 🙂 Helligdagene falder jo forskelligt år for år, men i år er maj velsignet med en del. Både Kristi Himmelfarts dag og pinse venter lige om lidt – og i lørdags var det 1. maj. Det har nu aldrig været en speciel mærkedag i mit liv, men for andre, har det været en særlig dag.
Til gengæld havde jeg konfirmation igen i går – en enkelt konfirmand blev konfirmeret.
Fint og festligt – men der mangler alligevel noget. Den summen og snakken som en fyldt kirke giver, det er særligt. Nu håber jeg bare, at det lykkes at få de sidste konfirmeret i august – med masser af gæster og sang, der løfter kirketaget.
“Kom, maj, du søde, milde!
gør skoven atter grøn,
og lad ved bæk og kilde
violen blomstre skøn.
Hvor ville jeg dog gerne,
at jeg igen den så!
Ak, kære maj! hvor gerne
igen i marken gå.”
Når først ordene dukker op i ens hovede, så bliver melodien hængende – nok fordi, det er så dejlig en tid, den synger om 🙂 Og de sidste dages varme og regn har for alvor gjort noget ved naturen. Den fine lyse grønne farve er virkelig trådt frem.
Æbletræet i Kauslunde kirkes Folkeskov står med både blade og blomster på spring. De øvrige træer i skoven er også godt på vej – det er dejligt at følge skovens vækst. Og allerede nu er der mennesker, som kigger forbi derude, selv om der ikke er så meget at se endnu. Men den lille skov skal nok blive til stor glæde på sigt.
I går fik vi også plantet det sidste træ, som jeg fik i fødselsdagsgave. Jeg ved ikke hvad det er for et, men højt og fint er det 🙂 Så selv om grunden ser ret tom ud, så er der altså ind til flere træer 🙂 Og de ser ud til at have fået godt fat.
Og i præstegårdens gamle have blomstrer det også 🙂 Maj måned er en skøn tid.
God mandag.
Jette
Vi er i den stille uge – tiden fra palmesøndag til skærtorsdag, hvorfra begivenhederne i kristendommen for alvor tager fart.
Kirkeårets største højtid, tænker præsten 🙂 Og mange andre tænker jeg. For netop i år har vi bare så meget brug for noget lys og glæde, noget der åbner sig og springer ud. Håb og opstandelse. Og så mærkeligt at tænke på, at sidste år var kirken bare helt lukket.
I år kan vi holde gudstjeneste – med restriktioner. Men alene det at kunne mødes i kirkens rum, lytte til skøn musik og høre hele påskens drama fortalt og fortolket, det bliver så fint. Og så – hvis vejret tillader det – lige stå og tale lidt med hinanden ude på kirkegården og ønske hinanden glædelig påske. Det bliver dejligt.
Gudstjenesten 2. påskedag har vi valgt at lave lidt anderledes – så det både bliver i kirken, men også som en vandring fra den ene kirke til den anden. Frisk luft, motion og gode ord at tænke over – så det bliver til en TankeGang. Og hvor vi slutter af med – ude på kirkegården – at synge et par vers af Grundtvigs skønne påskesalme: Påskeblomst! hvad vil du her? Det kan kun blive højtideligt og festligt. Og menighedsrådet giver så hver deltager et påskeæg med hjem – som en kærlig hilsen fra kirken.
Påsken i år er også min sidste. Og som min datter spurgte: “Mor, er det ikke mærkeligt?” Jo, det er det da – men det overskygges meget af corona. For det er der, meget fokus ligger lige nu. Men jeg har da tænkt over hendes spørgsmål – men det er helt som det skal være. Nu er det tid for et skifte – både i mit liv, men også i sognenes liv. En ny præst med nye tanker og vinkler, nye idéer og initiativer. Når jeg holder til september, så har jeg været præst i præcis 30 år, er blevet 60 år – og så ser jeg, hvad det nye afsnit i mit liv byder på.
Og jeg er helt sikkert i kirke igen næste påske – siddende på en kirkebænk og glæder mig over alt det, der vil strømme mig i møde af ord, toner og musik. Uden at jeg har skullet gøre noget først. En gudstjeneste er en gave til hver eneste kirkegænger.
Jeg vil ønske dig en dejlig og velsignet påske – måske du også skal forbi din lokale kirke. Den er helt sikkert åben og byder indenfor 🙂
Glædelig påske.
Jette
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal
