I går begyndte det nye kirkeår – og de fleste af os fik nok tændt det første lys i adventskransen. Det gjorde jeg også. Kransen i år er dog super enkel og hentet ned fra loftet. Det er en gave fra min søster – en Georg Jensen krans. Den er så fin bare i sig selv.
Der blev også hentet et juletræ ind til udestuen. Ole har et stykke med juletræer bag haven, så her gik turen hen og vi fandt det fineste træ. Nu mangler der blot at komme lys på – så vil det stå og sprede lys og glæde hele december.
Siden jeg gik på pension har jeg jo opholdt mig rigtig meget hos Ole – og i hans hus er der en dejlig udestue. Det er i mine øjne et at husets bedste rum 🙂 Rimelig stor og med masser af lys.
Og så kom ideen, at der kunne jeg da pynte op med adventspynt – og begynde lidt med julepynt 🙂 Jeg er kommet i gang – men det er et stort rum, og jeg er bedst til små dekorationer, så der er lang vej. Men lidt har også ret. Og som jeg læste et sted – lyskæder gør underværker. Og det gør de bare i denne mørke tid. Så der er blevet sat kæder op og kommet lys på grangrene og kogler.
Det er sæson for grønkål. Som barn mindes jeg, at det var ikke favorit grøntsagen. Den var lidt bitter og grov. Men med årene er den kommet lidt mere til ære og værdighed. Og jeg er selv begyndt at bruge den mere – både i salat og pesto, men også for eksempel finthakket i en tomat sauce.
Og kommer det til spørgsmålet om at være en sund grøntsag – så scorer grønkål topkarakter. Den er fyldt med vitaminer og mineraler – og en god portion fibre. Så det er bare om at komme i gang med at spise grønkål 🙂
Forleden fik jeg købt en stor pose. Og den er blevet brugt i en lækker spidskålsalat. Jeg kører grønkålen på min foodprocessor, hvor den snittes fint og bliver mere lækker at spise, når den serveres rå.
Og så lavede jeg en portion pesto med masser af smag. Og det er den pesto, der blandt andet er kommet i disse lækre snurrer.
Opskriften på snurrerne minder om den, jeg lavede med rosmarin. Så her kommer kun lidt anvisninger på, hvordan jeg lavede grønkåls snurrerne.
I går var det sidste søndag i kirkeåret. Det er sådan lidt specielt her sidst i november at tale om, at et år slutter. Men det gør det 🙂 Kirkens kalender er lidt ude af trit med omverdenens kalender. Eller vi kan sige, at Guds tid er lidt en anden end vores tid. Og det er der meget godt i. Vores lineære syn på livet bliver mødt med evighedens horisont.
Overskriften er fra en gammel høstsalme – Vi pløjed og vi så’de – og hvor det hedder i andet vers:
han klæder markens lilje
og runder himlens ring,
Det havde jeg aldrig hørt om, indtil jeg for kort tid siden læste om det i det seneste nummer af Samvirke. Jeg kender kun til confiterede andelår 🙂 Dem har jeg lavet rigtig mange af og spist næsten lige så mange af. De smager nemlig vældig godt.
Men med tanke på de grønne tilvalg – så er confiterede kikærter virkelig værd at kigge på. Kort sagt er det kikærter langtidsbagt i masser af olie og krydderier. Det er let at lave, og smager virkelig godt. Og jeg tænker at det kan sagtens komme med som en ret på julefrokostbordet i år.
Hvis du synes det hele lyder lidt mystisk – så prøv alligevel at lave en portion. Opskriften her kan sagtens halveres. Du skal dog lige huske at tænke lidt frem – for de tørre kikærter skal lægges i vand i ca. 12 timer, før de kan koges og bruges.
Jeg har taget udgangspunkt i opskriften fra Samvirke – sådan cirka. For det kommer sig ikke helt så nøje med mængden af de forskellige elementer – men der skal være godt af krydderier til at give kikærterne smag.
Jeg er slet ikke engageret i politik – stemmer hver eneste gang, der er valg, men det er også alt. Men derfor synes jeg alligevel, at dagen i går var super spændende at følge.
Ikke så meget det politiske, men at se alle de ihærdige mennesker, som virkelig bruger timer og dage af deres liv på at få det lokale samfund til at fungere. Og som må stå for skud for deres holdninger og beslutninger. Stor cadeau til dem alle. Og tak for deres indsats.
På en grå novemberdag er der altid anledning til kage 🙂 Og i weekenden er der blevet bagt indtil flere – både cookies og crumble. Men også en lækker tærte med valnøddemørdej og solbær.
Ofte bruges lidt mandelmel i en tærtedej, når den skal være lidt ekstra lækker. Men nu har jeg jo fået så mange valnødder, så det blev lige prøvet med dem i stedet for. Og det smager ret godt med fintmalede valnødder i en tærtedej. Og eftersom valnødder også er i sæson nu, så giver det da god mening at bruge dem. Solbærene blev fundet i fryseren, og er helt sikkert også lokale, selv om jeg har lykkelig glemt, hvor de kommer fra.
Opskriften på mørdejen rækker til mere end en tærte, men den kan også fint bruges til en solbærsnitte 🙂
Forleden så jeg en opskrift og et billede af nogle fine snurrer med rosmarin, olie og smør – og tænkte, dem vil jeg gerne forsøge at bage. Men kunne efterfølgende slet ikke finde hverken opskrift eller billede. Så det er min egen udgave, der kommer her. De blev nu også meget gode, hvis du spørger mig 🙂 De er i hvert fald lækre, hvis du lige er lidt sulten og behøver noget brød og lidt salt. Eller de kan spises som madbrød til aftensmaden.
De er ret enkle at lave, men det fedter noget undervejs. Men lad det ikke forhindre dig i at prøve – det er det hele værd.
Det er blevet vådt og gråt og virkelig novemberagtigt. Men det kan sagtens lade sig gøre at finde små lyspunkter eller skæve input uden for alligevel. Jeg var i sommerhus og hyggede mig. Godt med ild i brændeovnen og et par ture ned til vandet, strikkede lidt på natsværmersjalet og fik syet et par sømme på en ny kjole i genbrugsstof – så det var da en god dag 🙂
Højbedene er efterårsagtige. Men der er stadig lidt blomster tilbage. Fairy rosen blomstrer fortsat og det samme gør julerosen. Og min stolte kavaler står med skønne lilla blomster. Det er da festligt.
For de fleste begynder en ny uge nu. Arbejdet kalder, madpakken er smurt og det er tid til at tage hjemmefra.
Her kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor anderledes min morgen ser ud. Om lidt starter jeg bilen og kører i sommerhus – uden dårlig samvittighed, for der er ikke andre ting, der skal gøres i dag. Ugens kalender byder på både sang, gåtur, besøg og genbrugsbutik – men fælles for det alt sammen er, at det er tilvalg.
Vi er også i november – måneden, der ofte føles længere end de fleste andre 🙂 Men heller ikke her, synes jeg det er så svært. For igen har jeg mulighed for at sætte mig ved symaskinen eller se en film lige når det passer mig – gøre ting, jeg glædes ved. Og det gør noget godt ved enhver dag.
Så taknemmelighed er en faktor, der spiller med hver dag. Sammen med et godt helbred. Jeg mindes endnu mine gamle farmor, som sagde, at det var noget af det vigtigste – et godt helbred. Og det havde hun så evig ret i. Når både arme og ben og hoved fungerer som det skal, så er alting meget lettere.
I går var alle helgens dag – også en dag, der minder os om livet og forgængeligheden. Ved gudstjenesten i går sluttede vi med en pilgrimssalme, hvor nogle af ordene lød sådan:
Må din vej gå dig i møde,
og må vinden være dig en ven,
og må solen varme blidt din kind,
og må regnen vande mildt din jord,
indtil vi ses igen,
må Gud holde, holde dig ‐ i sin hånd. (Per Harling)
Nogle gode ord, at begive sig ud i verden med.
Med ønsket om en dejlig novembermandag.
Jette
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal
