For de fleste begynder en ny uge nu. Arbejdet kalder, madpakken er smurt og det er tid til at tage hjemmefra.

Her kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor anderledes min morgen ser ud. Om lidt starter jeg bilen og kører i sommerhus – uden dårlig samvittighed, for der er ikke andre ting, der skal gøres i dag. Ugens kalender byder på både sang, gåtur, besøg og genbrugsbutik – men fælles for det alt sammen er, at det er tilvalg.

Vi er også i november – måneden, der ofte føles længere end de fleste andre 🙂 Men heller ikke her, synes jeg det er så svært. For igen har jeg mulighed for at sætte mig ved symaskinen eller se en film lige når det passer mig – gøre ting, jeg glædes ved. Og det gør noget godt ved enhver dag.

Så taknemmelighed er en faktor, der spiller med hver dag. Sammen med et godt helbred. Jeg mindes endnu mine gamle farmor, som sagde, at det var noget af det vigtigste – et godt helbred. Og det havde hun så evig ret i. Når både arme og ben og hoved fungerer som det skal, så er alting meget lettere.

I går var alle helgens dag – også en dag, der minder os om livet og forgængeligheden. Ved gudstjenesten i går sluttede vi med en pilgrimssalme, hvor nogle af ordene lød sådan:

Må din vej gå dig i møde,

og må vinden være dig en ven,

og må solen varme blidt din kind,

og må regnen vande mildt din jord,

indtil vi ses igen,

må Gud holde, holde dig ‐ i sin hånd. (Per Harling)

Nogle gode ord, at begive sig ud i verden med.

Med ønsket om en dejlig novembermandag.

Jette