Der gik godt nok ikke mange dage af november, før Henrik Nordbrandts digt randt mig i hu. Om året med de 16 måneder, og hvor der fem er november 🙂

Et par dage med gråt, vådt og tungt vejr, det er rigeligt til, at jeg igen glæder mig til at se solen.

I går tog jeg i sommerhus, for at gøre lidt vinterklar, men også bare for at hygge foran brændeovnen. Diva var med og lå på sofaen og nød tydeligvis varmen, der strømmede i hendes retning 🙂 Det er virkelig utroligt, at den lille ovn på ret kort tid kan varme huset godt og grundigt op. En ren fornøjelse.

Det grå vejr indbyder til at tænde lys. Jeg har ellers altid holdt på, at julepynt og adventslys det måtte vente til hen omkring december. Men det holder ikke i år. Jeg fik lavet en lille fin dekoration med to lanterne fyldt med tørrede kogler i forskellige størrelser og så en lille lyskæde. Det er super enkelt, men jeg blev nu fint tilfreds. Den lille grangren er fra et af juletræerne på grunden 🙂 Lanterne er genbrug, jeg fik dem i gave af kirkens personale for nogle år siden.

Og så regner det – meget. Jeg gik ned til vandet, og hvor var der bare meget vand i Lillebælt og den lille å ved Faldsled var helt gået over sine bredder. Det har jeg ikke set før.

Sommerhuset ligger et stykke fra vandet, så der er ikke umiddelbart nogen risiko for oversvømmelse. Men jeg er da mere og mere glad for at det står på pæle, så vandet bare kan løbe under huset.

God tirsdag.

Jette