diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Tag: Glutenfri Side 1 af 4

Glutenfri lagkage

Forleden havde jeg kage med til mine kollegaer, de frivillige i Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Billund. Og en af de frivillige er glutenallergiker, så derfor udfordres jeg jævnligt til at tænke og bage nyt. Her er det opskriften på en lille glutenfri lagkage, der er i spil. Og den smager ret godt. Lidt grov i strukturen, for i dejen er både havregryn, mandler og kokos. Og moussen er frisk og chokoladen på toppen er lækker. Så – what’s not to like 🙂

Glutenfri spinatpandekager

I weekenden var min søster og svoger på besøg – hyggeligt som altid og snakken gik. Samtidig med at der blev spist en god frokost 🙂 Og et af indslagene var disse glutenfri spinatpandekager. Inspirationen er fra Mette Blomsterberg og set på TV2. Inspiration er altid godt – og så bliver det så tilpasset mit køkken og min formåen 🙂

Her er først opskriften på de glutenfri pandekager – og nederst i indlægget er fyldet beskrevet. Alt i alt en let og overkommelig ret at servere på påskebordet.

Glutenfri kokoskage

Med inspiration i en opskrift fra nettet blev denne kage bagt i går. En supernem kage at lave og med en kraftig smag af kokos 🙂 Jeg havde lidt frosne blåbær i fryseren – de kom i. Men jeg tænker at hindbær eller solbær også kunne være et bud på frugt her. Og frugten gør noget godt for kagen.

Mit kokosmel var ret groft – det ville have været en god ide lige at hakke det lidt i minihakkeren først 🙂

Det er min tur til at have brød med til Genbrugsbutikken og eftermiddagskaffen. Så igen er der blevet bagt scones – og som noget nyt, så har jeg købt en færdig glutenfri brødblanding. Nu skulle det prøves 🙂

Glutenfri kæmpe cookie

For nogle år siden bagte jeg en stor cookie som fik chokoladeganache på toppen. Det var ret så lækkert. Og jeg husker at en af mine konfirmander så billedet af den, og sagde, at sådan en måtte jeg da gerne bage til dem 🙂 Det blev vist aldrig til noget – de fik andet bagværk i stedet.

Men nu kom muligheden igen for at bage til andre. Kollegaerne i genbrugsbutikken. For selv om vi rydder op, sorterer og pakker ned, så skal der stadig være god tid til kaffepausen. Og med brød og kage til 🙂

December

Så begyndte vinteren. I hvert fald i følge kalenderen. Men også julemåneden tog sin begyndelse i går. Og med et kom der et helt nyt skær over dagene 🙂 Der blev tændt kalenderlys og åbnet og skrabet julekalendere – der kom helt nye ritualer ind i hverdagen. Fjernsynstiden blev fyldt med julehistorier – så selv fodbold for en stund blev trængt lidt i baggrunden.

Juletræ med stjerne fra genbrugsbutikken.

Glutenfri frøkiks

Klimamad – det er titlen på en bog, som jeg faldt over på biblioteket forleden. En bog, jeg ikke tidligere er stødt på – og den unge svenske forfatter har jeg heller aldrig hørt om før. Til trods for at hun har ganske mange følgere på sin Instagram i Sverige. Du kan følge hende her: “portionenundertian”

Romkugler med sorte bønner

Nu skulle det prøves 🙂 Jeg har før læst om romkugler med bønner, eller dadelkugler i forskellige varianter. Men jeg har aldrig prøvet at lave dem selv. Men nu var der lige en rest sorte bønner tilbage i skuffen, og jeg havde lånt Mia Sommers fine bog om bælgfrugter, hvor der var en opskrift i, der kunne bruges. Så de sorte bønner blev sat i blød og jeg gjorde klar 🙂

Jeg har før bagt cookies med bønner – og det var ikke den helt store succes (de er i hvert fald ikke blevet bagt siden), så måske var det derfor, at jeg har været lidt tilbageholdende. Men den her opskrift er nu mega god. Let at gå til og bønneromkuglerne smager dejligt. Søde og med lidt at gumle på. Og uden sukker eller andet fedtstof – ja så er de næsten sunde 🙂

Vegansk quinoabøf

Januar er vist en måned, hvor der ryddes op mange steder 🙂 I skuffer og skabe, i overfyldte kasser med masser af hobby ting eller bunker af papirer, der sorteres. Eller måske en intention om at få spist nogle af fryserens mange rester eller kigget på køkkenskuffens halvtomme poser med diverse indhold.

Sådan har jeg det lidt – jeg har en intention om at komme lidt til bunds i de mange poser af forskelligt indhold – men det tager tid 🙂

I går blev det en pose quinoa, der blev tømt. Dejligt. Og med inspiration af Meyers opslag om burger med quinoabøf – så blev der lavet en lille vegansk portion i mit køkken. Og resultatet var ganske fint – og når det så fik følgeskab af ovnbagte gulerødder med hvidløg og feta, syltede rødløg og kartofler og hjemmelavet bearnaisesauce – ja så blev vi rigeligt mætte. Og havde fået mad med masser af farve selv på en januardag 🙂

Knækbrød og kransekage

Det er, hvad jeg har tænkt at tage med til kaffepausen i genbrugsbutikken i dag. Det er lækkert og glutenfrit.

At være frivillig i genbrugsbutikken: At lave noget, sortere varer og sætte ting på plads og betjene butikkens kunder – det tager sin tid. Men mindst lige så vigtigt er det at holde kaffepause, og få vendt stort og småt. Og her skiftes vi fire frivillige til hver gang at medbringe lidt brød til kaffen. Det er en god ordning, og jeg udfordres lidt af, at det skal være glutenfrit. De første mange gange bagte jeg disse scones . Men i dag bliver det disse nøddebrød/knækbrød, som jeg har fundet på Kirsten Skaarups blog. De er nemme at lave, og de smager så fint.

Grøn aftensmad og glutenfri brownie

 På en helt almindelig torsdag aften kom min søster og svoger til aftensmad i sommerhuset. Super hyggeligt.

Menuen var grøn – falafler med flødekartofler, rosenkålsalat og belugalinsesalat. Jeg er ret vild med rå og fintsnittede rosenkål blandet med æbler og lidt hakkede nødder. Dressingen er min helt klassiske olie/eddikedressing. Og her midt i den mørkeste tid på året, så er det skønt med farverig mad 🙂

Belugalinsesalaten var også lavet uden særlige mål. Men inspirationen var hentet på nettet. Ud over linserne – der lune var kommet i en dressing af olie, eddike, salt og peber – var der lidt løg, lidt grøn salat, en god del finthakket rå blomkål og nogle få rå asparges i tynde skiver. Og ja, asparges er slet ikke i sæson – men de lå lige for næsen af mig, da jeg var ud at handle, så de måtte altså med hjem. 

På denne tid af året må salater gerne være lidt fyldigere med solide grøntsager. Det tager lidt tid at lave salaterne, fordi det hele skal snittes og hakkes så fint og småt – men det er altså mest lækkert. Men når det arbejde er gjort, så er salaten jo også bare klar til at spise. Her er ikke mere tilberedningstid.  

Desserten var en glutenfri brownie. Det har jeg ikke bagt før, så det var et eksperiment, tillige uden en vægt i huset, så målene er altså lidt cirka mål 🙂 Og fordi det næsten er december, så kom der lidt kanel og ingefår i også.

Glutenfri brownie

1 dl. havregryn

1 spsk. mandelmel

50 gr. mørk chokolade

40 gr. smør

1 stort æg

1 dl. sukker/farin

1 spsk. kakao

½ tsk. kanel

½ tsk. ingefær

25 gr. grofthakket hvid chokolade

Smør og den mørke chokolade smeltes i en gryde ved svag varme. Havregrynene blendes til mel. Æg og sukker piskes godt inden smørblandingen hældes i og piskes med. Kom de øvrige ingredienser i dejen og vend det hele godt sammen. Kom dejen i en lille form (ca. 15 cm i diameter) og bag kagen ca. 20 minutter ved 175 grader. Afkøler i formen.

Jeg serverede lidt bærpuré og cremefraiche til brownien. Det passede godt til 🙂 Puréen lå i fryseren, sommetider kan man være heldig når man kigger der – ellers er det også enkelt at lave. Her er en af mine opskrifter på bærpuré.

Og så er det næsten advent – jeg er der ikke helt endnu, men jeg har set, at kirkens fine adventskrans er på plads. Så det skal nok blive en festlig dag på søndag.

Glædelig adventstid.

Jette

Side 1 af 4

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal