Uden for er der mirabelletræer. Fyldt med mirabeller. Men det er bare ikke min yndlingsfrugt – men synes alligevel, at jeg må forsøge at bruge bare lidt af mirabellerne. De kom så i en crumble, som kom med til genbrugsbutikken og blev serveret i kaffepausen der. Og resultatet var bestemt godt 🙂

Crumble med årstidens frugt (6-8 pers)

200 gr. udstenede mirabeller

75 gr. sukker

Køres på minihakker til en fin pure, og kommes i et ovnfast fad (ca. 18 x 23 cm).

300 gr. frugt (æbler, rabarber)

125 gr. sukker

50 gr. rosiner

Dej:

60 gr. kokosmel

75 gr. havregryn

25 gr. mandler, malet til mel

130 gr. smør/margarine

100 gr. sukker

Æbler og rabarber skæres i både og tynde skiver og fordeles oven på mirabellepureen. Drys til sidst med sukker og rosiner. Ingredienserne til dejen kommes i en minihakker – eller smuldres sammen med fingrene – og fordeles derefter over frugten.

Bages ved 180 grader ca. 30 minutter. Køler en anelse af, inden den serveres med flødeskum eller creme fraiche.

En crumble kage er ikke særlig fotogen – men den smager til gengæld friskt og dejligt.

Det er en overraskende god og lækker kage. Og virkelig en opgradering af mirabeller 🙂

God mandag.

Jette