Det lyder lidt som en selvmodsigelse. Men det er nu rigtig nok – det er boller bagt med blandt andet gammelt rugbrød. Jeg så ideen på Instagram, og syntes det så ret interessant ud – så det måtte prøves 🙂
Så der er blevet bagt boller – uden æltning – af hvedemel og daggammelt rugbrød. Og resultatet er virkelig godt. Så hvis du har et par skiver rugbrød, der bøjer lidt i kanten, så kan de få nyt liv i denne opskrift 🙂
Instagram kan noget 🙂 Der dukker hele tiden spændende billeder op – og man kan bruge ret meget tid på at kigge med på andres ideer og gøremål. Og det har jeg så gjort igen 🙂
Denne gang faldt jeg over de lækreste boller bagt med rabarber og marcipan – og sat tæt sammen, så de kom til at minde lidt om hveder. Og med helt nye rabarberstængler i haven, så måtte opskriften da prøves. Jeg lavede en lidt mindre udgave. Den oprindelige finder du her.
Æbler lyser rødt på træernes grene,
høsten går ind…. (fra Sensommervise)
Der er stadig masser af æbler og nedfaldsæbler i haven. Og de sidste er vældig gode at bruge i bagværk eller i æblemos eller noget helt tredje. Jeg brugte et æble i bollerne her. Det er ikke fordi det smager så meget igennem, men det er med til at tilføre fugt og blødhed til bollerne. Så nybagte og lune – så er de nu helt gode 🙂
Nu skulle det prøves – at bage boller alene med surdej som hævemiddel. Indtil nu har jeg altid kommet lige en anelse gær i dejen, for at være sikker på, at dejen dog hævede lidt.
Men i dag skulle det være. Surdejen kom i brug til koldthævede boller – opskriften ca. som denne, men altså uden gær 🙂 Dejen blev sat i køleskab natten over – for så her til morgen at komme ud i varmen og temperere lidt. Men dejen var nu ikke vokset meget i løbet af natten.
Jeg har ledt forgæves i mit arkiv efter en opskrift på chokoladeboller. Og må konstatere, at sådan en opskrift var der ikke. Det kommer der så nu 🙂
Jeg brugte denne opskrift som udgangspunkt, men undlod havregryn og justerede lidt på de øvrige ingredienser. Og det kom der nogle ret lækre chokoladeboller ud af. Men som med alt andet gærbrød, så smager det allerbedst, når det er nybagt og lunt. Men dagen efter – da smager de nu også ret fint 🙂
Jeg tror aldrig Bededag har fået så megen omtale og opmærksomhed, som i år. Men det er heller ikke uden grund. Det er underligt, at en helligdag sådan med et pennestrøg kan fjernes fra kirkeåret.
Jeg ved godt, at som gudstjeneste-dag, så har Bededag ikke været den helt store folkelige magnet. Men det ændrer ikke ved, at jeg nu synes, det var en god og naturlig del af kirkeåret. Og man må da også sige, at den har ret mange år på bagen – godt og vel 300 år – så der ligger trods alt en tyngde og en tradition bag dagen.
Ole har fået en ny ovn 🙂 Det er måske ikke sådan den mest interessante nyhed – men det gør en verden til forskel, når der skal bages. Den gamle ovn havde gjort det godt – var omkring tyve år – men nu nægtede den at varme mere end 150 grader. Og så er det lidt besværligt at bage brød og andre lækkerier.
Så i går blev den nye ovn sat til – og jeg er gået i gang med at bage de allerførste kardemommesnurrer 🙂
Men lige et ord om genbrug – for det kunne da godt være, at den gamle ovn kunne repareres – men jeg tænker alligevel, at efter 20 års flittigt brug, så er det en fornuftig levetid på sådan et apparat. Og der er tillige sket virkelig meget på den teknologiske side gennem alle de år. Vægten er reduceret og støjen er nærmest ikke eksisterende. Så jo, jeg er glad for, at Ole investerede i en ny ovn 🙂
Jeg har et par gange før bagt brød med rødbeder. I går skulle det prøves igen – der havde gemt sig et par rødbeder nederst i grøntsagsskuffen 🙂 Rødbeden er ikke min yndlings grøntsag, men lidt kamufleret og i selskab med andre gode ting, så går det.
Så både til eftermiddagskaffen og til aftensmaden blev der serveret rødbedeboller. Og smagen er altså god nok – og farven giver altid anledning til en kommentar 🙂
Jeg har bagt dem før 🙂 Men nu lå der igen lidt citroner, som snart skulle bruges – og bagværk med remonce er altid godt. Så denne gang blev det citronsnurrer, der kom i ovnen.
Den lille hue, jeg havde strikket til barnebarnet, skulle stå sin prøve i går. Og den kom også fint over hovedet – men så heller ikke mere. Der var lige plads til øjne og næse – og ikke så meget mere. Så huen er kommet med retur, og så må den lige forstørres lidt – så der er plads til, at hun også kan have hele ansigtet frit inde bag alle maskerne 🙂
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal
