I går – så det er faktisk en gammel nyhed – var dagen, hvor Danmark havde opbrugt dette års ressourcer. Vi har brugt så meget, som naturen kan nå at genskabe på et år. Og der er unægtelig langt til nytår.
Dagen blev nævnt ret meget i medierne i går – mere end den plejer, synes jeg.
I går havde jeg min sidste gudstjeneste i Gesten kirke – og dermed slutter mit vikariat for denne gang. Fra første april er jeg igen pensionist på fuld tid 🙂 Og det er helt fint.
I går var i kirkeåret Maria bebudelses dag. Denne særlige dag, hvor Maria får besøg af en engel, som fortæller, at hun skal føde Jesus, hendes barn og Guds søn. Det er jo en underfuld fortælling, som er svær helt at få hånd om. Men en som formår at spænde over de 2000 år er salmedigteren Lisbeth Smedegaard Andersen. Hun har skrevet salmen Maria, snart er det forår, den står i tillægget 100 salmer. Salmen formår via billeder fra den natur og det forår vi kender så godt, at knytte en linje til hændelsen i Nazaret.
”Maria himlens veninde
dit forår er brusende hvidt
en solsort synger mod solen
på naboens gule stakit
og barnet under dit hjerte
er fyldt af Guds hellige ånd –
det største og alt det mindste
forenet til ét i hans hånd.” (803,4 – Lisbeth Smedegaard)
Vi ser det næsten for os – solsorten på et stakit, der synger, det bedste den har lært. I salmen bliver englens besøg i Nazaret til et besøg i en dansk forårshave med gult stakit og solsort. Og dermed bliver ordet om, at Gud vil blive menneske på denne jord – til en virkelighed, også lige her hos os.
Når jeg i den kommende tid ser en solsort, vil jeg sende Maria en tanke – at hun blev moder til himlens kongesøn.
På falderebet fik jeg også en buket blomster med hjem – som tak for godt samarbejde. Det luner altid at få en påskønnelse for ens indsats. Jeg glæder mig over den smukke buket.
Det er lidt pudsigt, hvordan mærkedage til tider ramler sammen. Foråret er den helt store fødselsdags-periode i min familie, og marts rummer ikke mindre end tre af dem 🙂
I dag er det så Oles fødselsdag, der fejres. Det er altid hyggeligt at fejre fødselsdag. Også selv om vi nu er nået den alder, hvor det ene år bare hurtigt følger efter det næste.
Dagens buket er et bundt købte tulipaner, som jeg har forsøgt at lave til en lille buket – sammen med grene fra haven. Jeg bruger stadig den inspiration, jeg fik fra mit “buket-kursus” og synes det er så sjovt, når det lykkes, med enkle midler at få lavet en lille buket.
Da jeg for nylig handlede på nettet, faldt jeg over denne lille fine sag. Der kan dyrkes persille i vindueskarmen. Jeg blev nysgerrig og æsken landede i min indkøbskurv 🙂
Jeg er aldrig rigtig lykkedes med at dyrke persille – og jeg tror desværre heller ikke det sker denne gang 🙂 Men nu får det forsøg.
Der var en lille pose med noget meget tørt kompost/jord i kassen, det er nu fyldt i papkassen og så blev de små persillefrø drysset ovenpå. Og så vandet. Men vandet suser bare igennem – så nu forsøger jeg mig med små skefulde vand ad gangen, mon så ikke det hele kan blive lidt opblødt. Og måske spire, hvis jeg er meget heldig 🙂
Ideen med den lille box er ganske god – nu ser vi, om det også fungerer i virkelighedens verden.
Lige nu ser det ud til, at der er mere liv i Alba 🙂 Vi nåede en tur rundt i juletræerne, før det begyndte at regne.
Sommetider bliver dagen lidt anderledes end først antaget 🙂 Det gælder i dag, hvor der var behov for pasning i Horsens og så kørte bilen og Mormor jo den vej 🙂
Undervejs i radioen hørte jeg, at det i dag er FN’s internationale lykkedag! Det havde jeg ikke helt været klar over. Og ved heller ikke, hvad det helt dækker – men måske noget med at fokus i dag er på, hvad gør mennesker lykkelige. Og her vil helt sikkert være mange forskellige forslag på, hvad lykke er for dig og mig – og alle andre.
Egentlig syntes jeg, at dette indlæg gav vældig god mening – men undervejs kom jeg i tvivl. For et dilemma opstod undervejs.
Udgangspunktet var, at jeg fandt datomærkede soltørrede tomater på tilbud. Det er helt i orden – et godt tilbud, sidste salgsdag var nået, men tomaterne stod også til at være gode efter denne dato. Og de var fine og smagte godt.
Ole har fået en ny ovn 🙂 Det er måske ikke sådan den mest interessante nyhed – men det gør en verden til forskel, når der skal bages. Den gamle ovn havde gjort det godt – var omkring tyve år – men nu nægtede den at varme mere end 150 grader. Og så er det lidt besværligt at bage brød og andre lækkerier.
Så i går blev den nye ovn sat til – og jeg er gået i gang med at bage de allerførste kardemommesnurrer 🙂
Men lige et ord om genbrug – for det kunne da godt være, at den gamle ovn kunne repareres – men jeg tænker alligevel, at efter 20 års flittigt brug, så er det en fornuftig levetid på sådan et apparat. Og der er tillige sket virkelig meget på den teknologiske side gennem alle de år. Vægten er reduceret og støjen er nærmest ikke eksisterende. Så jo, jeg er glad for, at Ole investerede i en ny ovn 🙂
Tænk sig – i dag er det et år siden, at barnebarnet kom til verden 🙂 Og det er helt umuligt at forestille sig, at hun ikke er en del af familien. Og ikke mindst, så har det været forunderligt at følge, hvad der sker på 12 måneder.
Dybest set, så vidste jeg det jo godt – men der har bare været mere tid til at opdage det og sætte sig ned og være en del af den rejse, det lille menneske har været på.
Hun har endnu til gode at tage sine første skridt uden støtte – så det venter vi jo alle spændt på. Men ellers kommer hun såmænd hurtigt rundt bare ved at kravle og gå rundt langs kanten på stole og borde og hvad er ellers måtte være.
Hun fejres lidt i dag – og mere på lørdag. Hun er nok ret uimponeret – men for alle os andre, så er det jo en mærkedag.
Og gaven – ja jeg fortsætter med rækken af træer 🙂 Så nu kommer der et æbletræ til i den helt nye have. Det kan så holde kirsebærtræerne med selskab. Den lille størrelse har nemlig tidligere fået et par kirsebærtræer i gave 🙂 Det kan vist kaldes grønne og langtidsholdbare gaver.
Med inspiration i en opskrift fra nettet blev denne kage bagt i går. En supernem kage at lave og med en kraftig smag af kokos 🙂 Jeg havde lidt frosne blåbær i fryseren – de kom i. Men jeg tænker at hindbær eller solbær også kunne være et bud på frugt her. Og frugten gør noget godt for kagen.
Mit kokosmel var ret groft – det ville have været en god ide lige at hakke det lidt i minihakkeren først 🙂
Det er min tur til at have brød med til Genbrugsbutikken og eftermiddagskaffen. Så igen er der blevet bagt scones – og som noget nyt, så har jeg købt en færdig glutenfri brødblanding. Nu skulle det prøves 🙂
Jeg har et par gange før bagt brød med rødbeder. I går skulle det prøves igen – der havde gemt sig et par rødbeder nederst i grøntsagsskuffen 🙂 Rødbeden er ikke min yndlings grøntsag, men lidt kamufleret og i selskab med andre gode ting, så går det.
Så både til eftermiddagskaffen og til aftensmaden blev der serveret rødbedeboller. Og smagen er altså god nok – og farven giver altid anledning til en kommentar 🙂