Jeg har et par gange før bagt brød med rødbeder. I går skulle det prøves igen – der havde gemt sig et par rødbeder nederst i grøntsagsskuffen 🙂 Rødbeden er ikke min yndlings grøntsag, men lidt kamufleret og i selskab med andre gode ting, så går det.
Så både til eftermiddagskaffen og til aftensmaden blev der serveret rødbedeboller. Og smagen er altså god nok – og farven giver altid anledning til en kommentar 🙂
Jeg brugte opskriften her. Men valgte at rive halvdelen af rødbeden på den fine sine af rivejernet, og den anden halvdel på den grove. Måske det gav bollerne en lidt mere gennemgående farve.
Og meget tydeligt var det, mens dejen stod til hævning 🙂 Det er ikke en helt almindelig farve på en gærdej. Men alt i alt en god måde at få brugt en hengemt og lidt glemt rødbede på.
I dag har barnebarnet fået en af bollerne – og hun lod sig nu ikke afskrække af den lidt hidsige farve.
På en smuk forårsdag med vinterligt islæt.
Jette
Skriv et svar