Byggeriets indledende fase er i gang. Der skal laves fundament. Og i forhold til sommerhuset, som blev bygget på skruer, så bliver huset her bygget på et traditionelt støbt fundament.
Måned: august 2023 Side 1 af 2
I går var jeg tilbage på Fyn – og i mine gamle sogne 🙂 Dejligt at gense området og ikke mindst hilse på mange kendte mennesker.
Anledningen var en kulturweekend, hvor der også var arrangeret en udendørs gudstjeneste – i præsteskoven. Den skov er faktisk vokset rimelig godt til, og der var lavet en fin lysning, hvor gudstjenesten kunne holdes.
Nu skulle det prøves – at bage boller alene med surdej som hævemiddel. Indtil nu har jeg altid kommet lige en anelse gær i dejen, for at være sikker på, at dejen dog hævede lidt.
Men i dag skulle det være. Surdejen kom i brug til koldthævede boller – opskriften ca. som denne, men altså uden gær 🙂 Dejen blev sat i køleskab natten over – for så her til morgen at komme ud i varmen og temperere lidt. Men dejen var nu ikke vokset meget i løbet af natten.
Tirsdagen bød på det hele 🙂 I aftes holdt jeg en højskolesangaften i Hejnsvig Sognehus. Det gik godt – med god sang og dejligt selskab. Kirkens organist gjorde det så godt med musikledsagelse til alle sangene og de mange melodier, der blev brugt.
Det var et miks af nye og gamle sange og salmer – de ti af dem var resultatet af en afstemning blandt Kristeligt Dagblads læsere – her havde de stemt på, hvilke ti sange og salmer, de holdt mest af. Vinderen var “Dejlig er jorden”. Den er nu også god. Lidt mere overraskende var det nok, at “Lyse nætter” kom ind på en ottende plads. Men den sang er altså også bare god. Og sådan kan man/jeg fortsætte med at nævne favorit sange. Den danske sangskat er ret unik.
Sommerfuglen fangede jeg i en sommerfuglebusk 🙂 På vej ud på tur med Alba. Vejret i går var også bare skønt sommervejr.
Og endelig blev der bagt et surdejsbrød. Min surdej lever endnu – og det er spændende at bage med den. Der er stadig en my gær i min dej – jeg vover ikke helt kun at bage med surdej. Men brødet her blev fint, hævede godt og har masser af smag og en solid krumme. Et stykke mætter ret godt 🙂
God onsdag.
Jette
At bygge et hus er ensbetydende med at ens ordforråd udvides 🙂 Og naturligt nok – der vil altid være fagudtryk og materialenavne, der ikke lige er kendt.
Et sådant ord er “klemliste”. Det er et langt tyndt stykke træ, som bruges i vægkonstruktionen, for at skabe hulrum til ventilation. Så det er et vigtigt stykke træ 🙂
Og i vores lille træhus skal der bruges ret mange meter – faktisk 600 meter.
Men hvorfor er de overhovedet interessante, spørger du måske 🙂 Og et helt rimeligt spørgsmål.
Men da jeg læste vores materialeliste igennem på huset – om alt fra træbeklædning til vandhaner og gipsplader – så viste det sig, at det eneste træ, der var trykimprægneret, var klemlisterne.
Og jeg er ikke venner med trykimprægneret træ. Det er imprægneret i ret kraftige kemikalier, og skal, når det kassereres håndteres som farligt affald. Så det ville jeg meget gerne undgå at have i huset.
Der bliver ikke bagt så meget lige nu – højst nogle koldthævede boller lavet med surdej 🙂 Det er nu heller ikke så dårligt. Jeg har fået en surdej af min svigerdatter, og øver mig i at bruge den. Indtil videre går det meget godt 🙂
Der forberedes også en sangaften. Jeg står for en sogneaften i Hejnsvig Sognehus i næste uge. Det er lidt hyggeligt – det er jo her jeg bor, og så var det her, jeg begyndte som vikar. Så nu vælges der sange og salmer, indsamles data og oplysninger om sangene og så tilsættes lidt personlige overvejelser. Alt i alt en ret fin opgave 🙂
Onsdag er mormordag – og har været det i snart 1½ år 🙂 Det er nu en ret så skøn ting. Men det begyndte faktisk for længere tid siden – nemlig præcis to år siden. Da jeg stoppede som sognepræst i Kauslunde og Gamborg sogne. I går – på dato – holdt jeg de sidste gudstjenester i de to kirker, jeg kendte så godt, og var glad for og stolt af.
Men det var tid til at gøre noget andet. Og det var blandt andet at blive mormor. Og at blive frivillig. Og blive bygherre. Og få meget mere tid til at strikke. Og meget andet.
Men det er også blevet tiden til at være præstevikar. Det havde jeg på ingen måde forestillet mig ville være en mulighed, da jeg havde skrevet min sidste prædiken tilbage i august 2021. De ord, tanker og refleksioner jeg var løbet tom for – de begyndte at vende tilbage efter et halvt års pause. Og så er det at være vikar en super mulighed for igen at træde ind i kirken og være på plads, når gudstjenesten begynder 🙂
Så inden længe begynder jeg igen som vikar – i Sønder Omme. Det glæder jeg mig til – det skal nok blive en tid fyldt med kirkeliv, samarbejde og masser af salmer 🙂 Så der er vist bare at sige, at fortsættelse følger.
Men mormordagene de fortsætter også – det er en velsignelse at kunne følge Christines små skridt i livet og opleve verden på ny. Som når en solsort bliver tiljublet – “En fuuugl” – fulgt af ivrig gestikuleren og glade øjne.
Billedet i dag er fra hendes dagpleje, hvor de havde lavet marmelade. Hun ser da ret stolt ud over resultatet 🙂
God onsdag.
Jette
Min mand, Ole, har en stor og dejlig have 🙂 Med masser af grønt og masser af græs – og så mit lille vilde bed midt i det hele 🙂
Men det er nu ikke helt rigtigt, at det kun er grønt, for på en tur rundt i går lykkedes det faktisk at finde ret mange fine lilla og lyserøde blomster. Og sammen med nogle grønne blade, ja så blev det til en fin lille sensommerbuket.
Jeg synes stadig det er vældig sjovt at forsøge at lave en buket. Sådan hvor blomsterne ligger på skrå over hinanden, buketten drejes i hånden, mens den bygges op – og til sidst samles med en snor, så alt bliver hvor det skal.
Denne gang er der en konkret anledning. For om godt fjorten dage begynder Klimafolkemødet i Middelfart – og her er jeg frivillig et par af dagene. Og skal stå i Info-boden. Et godt sted at stå – for det er altid dejligt at kunne hjælpe gæsterne med at finde det, de nu søger. Bodens udsmykning står vi frivillige selv for – og jeg bød ind med en buket blomster. For blomster gør bare noget godt ved et rum.
Om mindre end tre uger begynder årets Klimafolkemøde i Middelfart.
Og der er virkelig sket meget siden det begyndte for nogle år siden. Da var man nødt til at skrive på et skilt, hvorfor der flagedes i byen. Det behøves ikke længere 🙂 I år forventer man omkring 30 000 gæster i løbet af de tre dage, Klimafolkemødet varer.
Jeg er frivillig igen i år – det var jeg også sidste år og forrige år. Og i går var jeg så til info-møde om mine opgaver denne gang. Jeg har plads i info-teltet – en sjov og lidt hektisk opgave. Men også dejligt at kunne være med til at få de mange gæster hjulpet og sendt de rigtige steder hen.
I år bliver der som noget nyt lanceret en app ! Den blev først tilgængelig i går – mens vi sad til mødet. Så den er sprit ny. Og vil du down-loade den, søger du blot efter Klimafolkemødet, der hvor du henter apps, og så dukker den op. Og jeg synes, den er ret smart og rimelig let at finde ud af. Og skulle gerne være en hjælp for gæsterne. Og på sigt være med til, at man kan minimere antallet af trykte programmer.
Blæsten har godt nok fået mange mirabeller til at falde til jorden. Men der var stadig lidt på træet, så dem plukkede jeg af – og så må fugle, orme og andre smådyr spise mirabellerne i vejkanten.
Som jeg før har skrevet om, så er mirabeller ikke min yndlingsfrugt – men blandet med andet og lavet til marmelade, så går det nu helt fint 🙂
Jeg bagte i går en omgang mirabelle-snitter. Sådan en kan man nu næsten altid spise. Mørdejsopskriften er den samme som sidste år, men snitterne blev fyldt med det nye marmelade.
