Nu skulle det prøves – at bage boller alene med surdej som hævemiddel. Indtil nu har jeg altid kommet lige en anelse gær i dejen, for at være sikker på, at dejen dog hævede lidt.

Men i dag skulle det være. Surdejen kom i brug til koldthævede boller – opskriften ca. som denne, men altså uden gær 🙂 Dejen blev sat i køleskab natten over – for så her til morgen at komme ud i varmen og temperere lidt. Men dejen var nu ikke vokset meget i løbet af natten.

Men konsistensen var ok, da der blevet sat boller på pladen. Og så håbede jeg, at ovnen ville gøre underværker. Det skete ikke helt, men lidt.

Resultatet blev nogle solide boller, der nok skulle have været bagt et par minutter længere. Men ud over det, så smager de faktisk ret godt 🙂

Nu kommer de med i genbrugbutikken, og så ser jeg, hvad mine kollegaer siger 🙂

På billedet er også glutenfri scones – så der er noget til enhver.

Og konklusionen må være, at det er altså muligt at bage kun med surdej. Men det kræver lidt mere øvelse, før det sidder helt i skabet 🙂

God weekend.

Jette