Blæsten har godt nok fået mange mirabeller til at falde til jorden. Men der var stadig lidt på træet, så dem plukkede jeg af – og så må fugle, orme og andre smådyr spise mirabellerne i vejkanten.
Som jeg før har skrevet om, så er mirabeller ikke min yndlingsfrugt – men blandet med andet og lavet til marmelade, så går det nu helt fint 🙂
Jeg bagte i går en omgang mirabelle-snitter. Sådan en kan man nu næsten altid spise. Mørdejsopskriften er den samme som sidste år, men snitterne blev fyldt med det nye marmelade.
Mirabelle-æble-abrikos marmelade (2 mindre glas)
250 gr. udstenede mirabeller
1 æble med skræl, i tern
2 tørrede abrikoser, i tern
150 – 175 gr. sukker
Det hele kommes i en gryde og små-simrer under låg ca. 30 minutter. Æblerne må gerne være møre. Blendes, smages til – måske skal der lidt mere sukker i, og hældes så på rene glas.
Mine mirabeller var gule, det samme blev marmeladen, så fin er den 🙂
God onsdag.
Jette
Skriv et svar