Det lyder ambitiøst, og det er det også. Men folkeligt, det er det næppe 🙂 Det var i hvert fald min oplevelse, da jeg gik lidt rundt i går til klimamødet.

Der var lidt langt mellem deltagerne, og der var ikke mange lokale – i hvert fald ikke nogen jeg umiddelbart genkendte. Og det er da ærgerligt, at det ikke er et emne eller en event, der sådan lige bliver førstevalget, hvis man skal gå til noget.

Rådhuset flagede – og fortalte hvorfor 🙂 Sikkert for at undgå, at alt for mange spurgte, hvorfor flaget dog var hejst.

Corona spillede med, så for at få adgang til foredrag og event skulle man have en billet. Men den var gratis, skulle blot hentes på nettet og vises ved indgangen. Det fungerede fint.

Jeg valgte at høre en debat om bæredygtig investering – hvor blandt andet direktøren fra Danmarks første grønne pensionskasse medvirkede. Pensionskasser har rigtig mange penge at gøre med, så hvis de begynder at investere mere bevidst i grøn omstilling og grønne tiltag, så vil det rykke meget. Og grøn investering og et godt afkast – det kan fint gå hånd i hånd.

Det andet arrangement jeg overværede var en samtale omkring tøj og mode, hvem der laver tøjet, og om forbrug og overforbrug. Modebranchen er en af dem, der har et noget blakket ry, med dårlige arbejdsbetingelser, stort forbrug af kemikalier og vand og generelt en alt for stor produktion.

Så her kan vi faktisk alle være med til at gøre noget godt for miljøet og klimaet – ganske enkelt ved at købe bedre, købe mindre og beholde det og bruge det i længere tid.

Rundt om på pladsen var der flere madvogne – men igen, der var lidt langt mellem de sultne gæster.

Nu håber jeg, at der kommer lidt flere mennesker de sidste to dage af Klimafolkemødet – for ingen tvivl om, at det er et godt tiltag og vigtige emner, der er på dagsordenen.

God weekend.

Jette