Måned: september 2020 Side 1 af 2

 Og sidste dag i min sensommerferie. Det har været dejligt at holde pause. Men også mærkeligt at mange ting ikke er begyndt igen. Kor, foredrag og møder er stadig aflyst eller meget begrænset. Og samtidig banker efteråret virkelig på – det plejer at være en travl tid i kirken – det bliver det også i år, men med masser af begrænsninger. Og det tager bare tid, når alt skal gentænkes og gøres på en anden måde.

Så det har været godt med en pause 🙂 

En, der ikke har holdt pause er muldvarpen – bare i nat har den lavet tre nye store skud. Imponerende, men nu må den godt holde pause igen. Jorden graver jeg af og gemmer – måske til fyld i et nyt højbed til foråret. 

I går var der, som nævnt forleden, fraflytningssyn i præstegården. Der blev ikke besluttet noget, men mange tanker og idéer kom i spil. Både om, hvordan præstegården kunne gøres mere moderne og tidsvarende, hvordan kontoret kunne flyttes, så der blev skabt klar adskillelse mellem privatliv og et offentligt kontor. Men også om, om præstegården lå det rigtige sted i sognet – altså om der simpelthen skulle tænkes helt nyt.

Der blev ikke besluttet noget – for sådanne spørgsmål og tanker kræver noget tid at få talt igennem. Undervejs i mødet fik vi også drukket noget kaffe 🙂 Og mine cookies blev vel modtaget. Lige for tiden er det denne opskrift jeg bruger – for de smager bare så godt, smagen af kokos og tranebær (her dog rosiner) den fungerer vældig godt.

Da jeg kom ind på kontoret her til morgen var min enlige blomst sprunget ud 🙂 Den er gammel, men det er lidt hyggeligt, når den så endelig besinder sig på at blomstre. 

Sidste dag i september er lidt grå i vejret, men farverne udenfor er varme og efterårsagtige. Det har nu også sin egen charme.

God onsdag.

Jette 

 Sådan hedder det, når man fraflytter en tjenestebolig 🙂 Det er nu allerede næsten en måned siden, at jeg flyttede i sommerhus, men først i morgen kommer der syv personer ud over mig, for at forestå fraflytningssynet.

Eftersom det er en tjenestebolig, er der ikke indbetalt depositum, og jeg skal derfor heller ikke betale for en eventuel istandsættelsen, så hvad der helt skal besluttes i morgen ved jeg knap nok. Men præstegården skal gennemgås, og sandsynligvis skal der diskuteres, hvad der på sigt skal laves eller laves om.

Når jeg nu går gennem de mange rum, så giver de genlyd og runger. Og jeg kan virkelig se, hvor store de er og hvor privilegeret jeg har været, at kunne boltre mig på så megen plads sammen med min familie. Så selvom det ikke er selvvalgt om jeg vil bo i tjenestebolig, så har det for mit vedkommende været en god ting. Der har været et menighedsråd, som har klaret al vedligeholdelsen, og sørget for, at der blev malet og skiftet diverse ting, når noget gik i stykker. 

Nu mangler jeg kun at tage billederne ned 🙂 Men jeg synes, der bliver så mega tomt, når de også forsvinder, så indtil videre får de lov at stå og hænge og lyse lidt op. Kurvestolen er til katten, så den ikke føler sig helt fortabt.

Værelserne på første sal rummer også mange minder. Her er børnene vokset op – og nu flyttet fra. Så det er på mange måder en æra, der slutter nu.

“Alting har en tid,

for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.

En tid til at fødes, en tid til at dø.

En tid til at plante, en tid til at rydde.”

Ordene er fra prædikerens bog i Det gamle Testamente, og han fortsætter med at sætte kontraster op. At alting har sin tid. Og sådan er livet jo – noget kommer og andet går – og tilsammen udgør det vort mangfoldige liv. Og lige nu pakker jeg ned og flytter ud – for siden at se, hvad fremtiden bringer.

For i morgen er der fraflytningssyn, og så er det kapitel om livet i en præstegård afsluttet.

På en grå mandag.

Jette