Da jeg i april måned lagde kartofler nede ved sommerhuset, var det genstand for en del sjove og søde kommentarer. Jeg fortalte om det på Facebook, og ja, det blev kommenteret. Fordi kartoflerne blev lagt oven på græs og så ellers gemt under et tæppe af tang.

Og her har de ligget – længe. Der skete ikke meget, jeg har kigget, hver gang jeg var dernede. Men der var ikke skyggen af en spire. Indtil midt i maj, hvor der pludselig var kommet en lille grøn spire til syne 🙂 Den så ikke ud af meget, nærmest som om at det var alt for koldt til, at den ville komme frem. Men den blev, og siden er den vokset, og har fået følgeskab af flere små kartoffelspirer.

Nu vokser de fra gang til gang, når jeg er dernede. Men det går ikke så hurtigt, som det gør hos naboen, der har en helt mark med kartofler. Lagt i lange rækker og hyppet omkring. Men det gør ikke noget. Jeg har ikke travlt, jeg går bare og glæder mig over, at de små kartofler endelig synes, det var tid til at komme op 🙂 Og hvor bliver det spændende at se, om der med tiden kommer nye små kartofler nede under tangen.

Sidste år besluttede jeg at lave et højbed – kun til sommerblomster. Altså frø, der sås, vokser op og blomstrer – til glæde for insekter og mennesker. Jeg fik faktisk også taget nogle frø fra – af tallerkensmækkeren – tror jeg. Frøene var til at få øje på – næsten på størrelse med ærter. De blev tørret og overvintrede i skuret, og blev så sået sammen med et enkelt lille brev blomsterfrø. Og de er alle sammen kommet godt i gang. Sammen med ukrudt 🙂 Jeg er ikke så skrap til at se forskel, kun melde kender jeg, og de ryger op.

Det er den skønneste tid lige nu – alt ser friskt og grønt ud. Og forventningens glæde er intakt, der venter en skøn sommer.

God tirsdag.

Jette