Påskønnelse – det tror jeg, vi alle sammen synes er dejligt at opleve indimellem. At nogen ser os og ser, det vi laver og påskønner det.

Det oplevede jeg og personalet ved kirken i går. Menighedsrådets kontaktperson kom forbi med en stor spand fyldt med blomster, og sagde, at vi hver kunne tage to bundter blomster med hjem. Som en kontant opmuntring midt i en underlig tid.

Og det var så fint at blive påskønnet. For der har da været mange snakke om, hvordan vi klarer den nye hverdag, hvordan gennemfører vi gudstjenesten både sikkert og ordentligt. Og mange andre praktiske forhold, der er blevet vendt og fundet løsninger på. Og vi er lykkedes at lande en form, som vi alle kan være i. Men det er da specielt at se alle kirkegængere spredt ud over hele kirken, i stedet for at sidde lidt tættere sammen, som de plejer at gøre og tale med hinanden inden gudstjenesten begynder.

I går var der “udsolgt” – alle de tilgængelige pladser var i brug – og det var så dejligt at se de kære kirkegængere igen. Og nyde fællessangen, fællesskabet og den gode musik. Organisten har nemlig brugt de sidste måneder på at opøve et endnu større repertoire – det har vi så glæde af at lytte til nu.

Påskønnelsen står nu som to fine buketter i præstegården. Jeg glæder mig over dem.

God mandag.

Jette