Jeg har ikke bagt meget med surdej. Og har slet ikke haft en surdej stående i køleskabet, som så skulle fodres og passes. Men det har jeg fået nu 🙂 Og det er faktisk lidt sjovt.

Jeg ved ikke helt, om det gør den store forskel i mit bagværk – men lidt betyder det nu nok.

Opskriften på surdejen har jeg fra bogen: Brunch af Agnete og Poul Wulff. Og det som tiltalte mig ved deres opskrift var, at der ikke skulle kasseres noget af surdejen. Når der bliver brugt noget af dejen tilsættes der efterfølgende samme mængde vand og mel, og så arbejder dejen videre, og venter på at blive brugt næste gang, der bages brød eller boller.

Opskriften på surdej:

150 gr mel

1½ dl vand

gær – på størrelse med en ært

Det hele røres sammen og står ved stuetemperatur et par dage, med et låg lagt løst over. Der røres i det en gang eller to om dagen. Det begynder at boble og dufte lidt syrligt, og så er det klar til brug. Og herefter opbevares surdejen i køleskabet. Og nu med et låg på – gerne plast, så der kan lindes på det, hvis surdejen vokser meget.

Jeg har brugt lidt grahamsmel i min surdej, og det ser ud til at gå fint nok 🙂

Bollerne, jeg har bagt i dag, er lidt på slump. Men jeg tog 50 gr. surdej til ca. 3 dl. vand, og brugte opskriften fra koldthævede boller som grundopskrift. Men reducerede gærmængden lidt. Og så er der lidt solsikkekerner og tranebær i dejen.

Den resterende surdej blev rørt op med 1 spsk. vand og 25 gr mel – og så ellers på køl igen.

Jeg ved ikke, om du kan bruge dette indlæg til noget – men måske som inspiration til selv at prøve med en surdej. Det er lidt sjovt 🙂

God mandag.

Jette