Så begyndte vinteren. I hvert fald i følge kalenderen. Men også julemåneden tog sin begyndelse i går. Og med et kom der et helt nyt skær over dagene 🙂 Der blev tændt kalenderlys og åbnet og skrabet julekalendere – der kom helt nye ritualer ind i hverdagen. Fjernsynstiden blev fyldt med julehistorier – så selv fodbold for en stund blev trængt lidt i baggrunden.

Juletræ med stjerne fra genbrugsbutikken.

Så selv om det er sent lyst og tidligt mørkt – så er det lettere at gå til i denne måned, for der er så mange andre lys til at lyse op.

December er en dejlig måned.

Kalenderlys med med pynt fra gemmerne 🙂

Og hvor de smukke julesalmer og sange også gør sit indtog.

Glæd dig du jord

lad mørket fly,

thi lyset blandt os bor (G.F.Händel)

Gamle ord og toner, men de klinger smukt og velkendt.

Havregrynskugler med både chokolade og spiritus 🙂

De første havregrynskugler er blevet trillet og kommer i dag med til genbrugsbutikken, hvor de nydes til eftermiddagskaffen.

Weekenden byder på en julefrokost – så december fortsætter med de gode takter 🙂

God weekend.

Jette