diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Måned: april 2023 Side 1 af 2

Klimamiddag

I går var klimahandledag og rundt om i landet var der forskellige aktiviteter. Der var blevet opfordret til at holde en fælles grøn middag med et samtalespil indlagt som inspiration. Andre steder var der inviteret til havevandring i haver med et lidt mere vildt tilsnit. Bag klimahandledagen står blandt andet Concito, DeltagerDanmark og grønne nabofællesskaber.

Jeg havde som tidligere skrevet inviteret til klimamiddag. Og det blev en hyggelig aften – med masser af grøn mad, salater og bønnebøf. Afsluttet med en lækker rabarbercrumble.

Rabarber og foredrag

Umiddelbart er der ingen sammenhæng – og så dog 🙂 For rabarberne blev hentet på Fyn i forbindelse med, at jeg var til et foredrag i Middelfart. Og begge dele falder i tråd med tanker om klima, lokale råvarer og bæredygtighed.

Som frivillig på Klimafolkemødet bliver man også inviteret til forskellige foredrag – og et af dem, var dette: “At bo småt og leve godt.” En fortælling om en ung mand, der havde sadlet helt om, og nu boede på 14 m2. Så småt kommer jeg ikke til at bo 🙂 Men det var nu alligevel spændende at høre hans tanker om rejsen fra et almindeligt hverdagsliv med arbejde, lejlighed og udsigten til et realkreditlån – til et Tinyhouse ude i en skov. Foredragsholderen Anders Boisen havde fået øjnene op for, at det nok ikke livet i et hamsterhjul, der var hans drøm.

Et plantebord

Jeg har fået mig et plantebord. Eller rettere, jeg har nu selv købt det 🙂 Efter en del overvejelser – for behøvede jeg nu et sådant bord ? Men når man har tænkt over det i nogle dage, så kan det ikke længere kaldes et impuls køb, så jeg synes, det er ok at købe noget, jeg gerne vil have. Jeg ved dog ikke helt, hvad jeg skal bruge det til eller hvor bordet på sigt skal stå. Men jeg kan godt se en fordel ved at have et arbejdsbord i den rette højde, når der skal arbejdes med blomster og planter.

Så nu er jeg den glade ejer af et plantebord.

Et skilt på grunden

Det kan ved første øjekast se ud af lidt 🙂 Men for os, er det endnu et skridt næremere drømmen om det lille træhus på grunden i Jelling.

Det føles unægteligt, som om det går uendelig langsomt fremad med projekt nyt træhus. Det er to år siden vi erhvervede grunden, og mange møder og mange overvejelser senere – så står vi nu med et skilt på grunden 🙂 Vi er på vej.

Grunden er udstykket fra et tidligere økologisk landbrug, så jorden vi skal bygge på og anlægge have i er altså rimelig ren for sprøjterester og andet fra tidligere tider. Det er rart at vide.

Lækker bagt salat

Det lyder vist lidt som en selvmodsigelse – at en salat er bagt 🙂 Men retten her minder nu mest af alt om en salat med masser af bagte grøntsager. Inspirationen er igen fra en bog fra biblioteket. En bog, der opfordrer til at holde flere fester, og gerne lidt flere af den uformelle slags. Og så kunne en ret, som denne fint serveres.

Nu overvejer jeg, om det er den, der skal serveres til klimahandle dagen i næste uge 🙂

Forårsfornemmelser

Et blik rundt på internettet viser, at foråret for alvor begynder at gøre sig gældende 🙂 Også her i det midt jyske. Næsten ingen vind, og solen, der varmer – og får bladene til at folde sig ud. Det er sådan en dejlig tid.

Det er i dag et vejr, et solskinsvejr!
O søde vår, så er du atter nær! …

Sangen er skrevet i 1895 – men ordene har nu også fin klangbund her i 2023. Solskinsvejret gør os godt.

Fredag, frivillig og flyttehjælper

Weekenden står for døren, og den bliver for en dels vedkommende brugt som frivillig i genbrugsbutikken. I dag er det mig, der har brød med til kaffen – så det glutenfrie bagværk er igen fundet frem. Der er dog også bagt almindelige koldthævede boller, for så er der noget at tage med på turen til Århus senere i dag. En nybagt bolle kan jeg køre længe på 🙂

Jeg ville forsøge mig med en glutenfri lagkage – det er ikke helt lykkedes. Og den er heller ikke færdig til at blive fotograferet. Den skal sprøjtes og pyntes med flødeskum. Men det er bare lettere at gøre på stedet. For en tur i bilens bagagerum er altid udfordrende for skrøbelige kager. Så det bliver en anden gang, at der kommer opskrift og billeder på den glutenfri lagkage.

Flyttehjælpen består i, at Peter og hans kæreste skal flytte i noget større. Et lille rækkehus nord for Århus. Og til det formål er det altid godt at have en bil med et anhængertræk. Og sådan en bil har Ole 🙂 Så vi giver en hånd med. Og så har jeg min lille lejlighed i Århus C stående tom. Den skal egentlig bare lejes ud igen – så kender du en, der mangler et centralt sted at bo i Århus – så er du velkommen til at skrive 🙂 Ellers er planen, at lejligheden sættes på Boligportalen i nær fremtid.

Må du have en dejlig weekend.

Jette

Klimahandledag 2023

Måske har du hørt om det – måske ikke 🙂 Men torsdag den 27. april er Danmarks nationale Klimahandledag. Det er en del forskellige grønne organisationer, der står bag. Blandt andet Grønne Nabofællesskaber og Concito. Nogle af dem, der også var med, da der var en event i efteråret. Der, hvor jeg havde inviteret til fællesspisning og en snak om grøn omstilling.

62 år

Hen over påsken har jeg også haft fødselsdag 🙂 Og som skrevet før, så går årene bare hurtigere og hurtigere – eller tallene i ens årstal løber i hvert fald hurtigt op ad.

Påskedag fyldte jeg 62 år. En dejlig dag at fejre fødselsdag på – de ydre omstændigheder er bare helt på plads. Og i år var dagen oplyst af det fineste solskinsvejr. Så jo, det var så fint at fylde år.

Jeg har ikke selv holdt en eneste gudstjeneste i påsken, har bare kunnet komme i kirken, læne mig tilbage og nyde musikken, salmerne og kollegaernes gode ord.

Glædelig påske

For første gang i mange, mange år skal jeg ikke holde en eneste gudstjeneste i påsken. Det er lidt specielt, men det giver også meget ro på. Så nu kan dagene nydes og fyldes med en tur i kirke, samvær med familien og forhåbentlig lidt tid udenfor i solskin 🙂

Og når jeg ser og hører solsorten sidde på græsplænen eller fløjte i et træ – så er det lidt som besked om, at noget nyt er på vej. Som Maria fik en hilsen fra englen, sådan mødes vi også af en hilsen – naturen vågner, det spirer på ny.

Side 1 af 2

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal