Weekenden står for døren, og den bliver for en dels vedkommende brugt som frivillig i genbrugsbutikken. I dag er det mig, der har brød med til kaffen – så det glutenfrie bagværk er igen fundet frem. Der er dog også bagt almindelige koldthævede boller, for så er der noget at tage med på turen til Århus senere i dag. En nybagt bolle kan jeg køre længe på 🙂

Jeg ville forsøge mig med en glutenfri lagkage – det er ikke helt lykkedes. Og den er heller ikke færdig til at blive fotograferet. Den skal sprøjtes og pyntes med flødeskum. Men det er bare lettere at gøre på stedet. For en tur i bilens bagagerum er altid udfordrende for skrøbelige kager. Så det bliver en anden gang, at der kommer opskrift og billeder på den glutenfri lagkage.

Flyttehjælpen består i, at Peter og hans kæreste skal flytte i noget større. Et lille rækkehus nord for Århus. Og til det formål er det altid godt at have en bil med et anhængertræk. Og sådan en bil har Ole 🙂 Så vi giver en hånd med. Og så har jeg min lille lejlighed i Århus C stående tom. Den skal egentlig bare lejes ud igen – så kender du en, der mangler et centralt sted at bo i Århus – så er du velkommen til at skrive 🙂 Ellers er planen, at lejligheden sættes på Boligportalen i nær fremtid.

Må du have en dejlig weekend.

Jette