I dag har jeg sidste dag som sognepræst i mit vikariat i Sønder Omme. Der er gået ni måneder og dermed ophører mit barselsvikar – nu står sognets egen præst helt klar til at træde til igen 🙂
Ni måneder er faktisk ret lang tid at være vikar samme sted. Jeg nåede jo blandt andet at have konfirmanderne fra start til slut – og det var vældig godt. Spændende og lærerigt. Jeg nåede rundt om alle kirkeårets højtider, og fik mødt mennesker i glæde og sorg – helt som et præstearbejde er og skal være.
Men nu venter sommeren – med masser af gode ting. Hus og have i overflod, familie og børnebørn – og lige om lidt en ferie til Mosel. Jeg er så klar 🙂
I skuffen lå en pakke nougat med en gul sky på 🙂 Den var købt på tilbud og var stadig inden for holdbarhedsdatoen, så den kunne fint komme i brug nu. Det blev til en portion cookies. Og kagerne faldt i god jord, da Ole og en kollega forleden agerede flyttemænd og skulle flytte de indkøbte hårde hvidevarer fra deres midlertidige logi hos Ole til deres endelige plads i Jelling. Og sådan en indsats kan godt kræve en kage efterfølgende 🙂
Cookies med marcipan og nougat (12 stk)
75 gr. smør/margarine
60 gr. rørsukker
50 gr. sukker
1/4 tsk. salt
½ tsk. bagepulver
1 æg
25. gr. grahamsmel
100 gr. mel
60 gr. revet marcipan
50 gr. nougat i tern
Rør smør, rørsukker og sukker godt sammen og tilsæt så æg og marcipan og pisk sammen. Vend derefter de sidste ingredienser i dejen til en lækker blød dej. Sættes på en plade med en ske – eller måske formes til kugler i hånden – og bager derefter ca. 13 minutter ved 180 grader. De skal være fint gyldne i kanten – køler af på pladen. Og så er der kager.
Og de smager dejligt, og arbejdsindsatsen har været overskuelig 🙂 Og en cookies kan man altid tage med i hånden på vej ud af døren 🙂
Ja, det bliver stadig indlæg omkring husbyggeriet 🙂 Men heldigvis går det også den rigtige vej i denne tid. Vi begynder at kunne se en afslutning.
Og nu er tiden kommet til køkkenet. Der er blevet leveret et utal af pakker med skuffer, skabe, beslag og alt muligt andet 🙂 Helt uoverskueligt for en, der ikke arbejder med den slags til daglig. Men det gør Søren 🙂 Han er kommet vældig godt fra start og nu fortsætter han bare fremad. Og jeg glæder mig.
Når der bygges nyt hus, så følger som oftest også et stykke jord med, som kan bruges til have 🙂 Sådan også i Jelling. Endnu ligger jorden ret bar og ubrugt hen – og jeg står og tripper for at komme i gang. Har samlet blomster, løg og planter i krukker, og de er lige klar til at komme i jorden. Det skal nok blive godt.
Det har været en dejlig pinse – fyldt med sol, ånd, arbejde og det skønneste vejr. Pinsesalmen – I al sin glans nu stråler solen – den ramte bare spot on i denne pinse 🙂
I al sin glans nu stråler solen, livslyset over nåde-stolen, nu kom vor pinselilje-tid, nu har vi sommer skær og blid,…
(Den danske salmebog 290)
Vi sang den til gudstjenesten både pinsedag og 2. pinsedag. Det tåler den fint 🙂
Optakten til pinsen var en tur i Vejle musikteater. Jeg har ikke været der før, men det er et fint sted. Jeg havde fået billetter til musicalen Matador i julegave, og nu skulle de indløses. Og det blev en skøn musikalsk oplevelse. Virkelig en fornøjelse – jeg er nu også vild med Matador, så det kunne næsten ikke skuffe. Det gjorde det heller ikke – dejlige sange, dygtige dansere og skuespil med et glimt i øjet. Det var virkelig en af de oplevelser, jeg altid ønsker mig flere af 🙂
Lørdagen bød også på en tur over til huset – entreprenøren kom og gennemharvede haven, så den kan blive klar til at plante træer i. Det er på høje tid, hvis det skal gå godt, inden det bliver for tørt. Grunden er fyldt med små sten, jeg lever fint med dem, men har dog også hjulpet lidt med at samle de største sten væk. De samles til gengæld i en bunke, som solen kan varme op og insekter sidde og lune sig på.
Også har jeg lavet en plantekasse! Jeg lånte Oles boremaskine og fik skruet brædder på nogle stolper – og jeps – det blev til en kasse. Og jeg glæder mig til at plante mine blåbærbuske deri. Lidt mere om kassen en anden dag 🙂
Og endelig så fejrede vi fødselsdage. Både Trine og Martin har fødselsdag i maj, så de holdt fælles fødselsdagsfest. I skønt vejr og med dejlige mennesker. Her er Ole med sit yngste barnebarn – syv uger gammel – og med det fine navn Elenora.
Det har været en skøn og velsignet pinse – og igen med et par linjer fra salmen, jeg indledte med:
det lufter lifligt under sky fra Paradis, opladt på ny, ….
Jeg synes brunsviger smager dejligt 🙂 Men lige arbejdet med at lave en traditionel gærdej med æltning, det afholder mig somme tider lige fra at komme i gang. Så nu har jeg forsøgt mig med en brunsviger, der kun skal røres sammen og så bages – og det gik faktisk ret godt 🙂
Jeg tog udgangspunkt i min gamle opskrift her. Og har så skiftet smørret i dejen ud med olie, mens resten af ingredienslisten er næsten den samme.
Overskriften er en salmelinje fra en af vore pinsesalmer. Og den passer bare perfekt ind i disse dage, hvor det endelig er blevet tørvejr og solskin og alt spirer og grønnes. En fornøjelse at træde uden for. Nu gælder virkelig:
Hvorfor blive inde, når alt håb er ude
En finurlig måde at opfordre til at komme udenfor – mærke vinden, solens varme stråler og nyde duften af forår. Det er kun til at blive glad af 🙂
I dag fylder ældstebarnet også år – 35 år. Hvor er alle de år dog blevet af ? En varm pinselørdag kom hun til verden på Fødselsanstalten i Århus, og jeg blev for første gang nogens mor. Det har jeg været så glad for at være lige siden. Det er en velsignelse. Men også fyldt med alle følelser – glæde, stolthed, bekymring og vildrede. Men hvor ville jeg ikke være noget af det foruden. Det har givet ufattelig meget og lært mig endnu mere – og det bliver det ved med.
Weekenden har været forholdsvis rolig, der er ikke så meget vi skal i forhold til byggeriet lige nu – så det blev tid til kaffepause på det sted, hvor der engang kommer en terrasse. Lige nu låner jeg tømrerens stillads – men det fungerer nu også meget godt 🙂
Det går hurtigt fremad i denne tid med husbyggeriet. Eller i hvert fald hurtigere end det har gjort. Måske også fordi det er så tydeligt, når der bliver lavet et stykke arbejde. Det er jo det endelige udtryk, der er ved at komme frem.
I denne uge er der blevet sat loft op inde i huset – Ole har også været i gang og fået sat omkring halvdelen af loftet op i garagen. Det hele bliver bare så fint, og der er en vældig god akustik i hele huset. Det er rart at være i rummene.
Det er tid til at spise rabarber 🙂 Mine planter er ret unge planter, så jeg skal gå lidt forsigtigt til værks, når jeg trækker nogle stilke op. Men jeg nyder, hver gang, jeg kan tage en ny og frisk stilk med ind 🙂 Heldigvis har jeg også nogle liggende i fryseren fra sidste år, så der suppleres fra lageret.
Jeg har lavet en rabarbercrumble før, men besluttede at forsøge med en glutenfri udgave denne gang. Og den er faktisk blevet ret fin, så den er et godt alternativ, hvis du vil prøve noget andet. Og den tager ikke lang tid at lave 🙂
For noget tid siden fandt jeg den fineste dug i genbrug. Lækkert stof, dejlige farver og god kvalitet. Det kunne der kommer en dejlig sommerkjole ud af – tænkte jeg i det kolde forår.
Og nu er den blevet til virkelighed. Jeg har hygget mig undervejs – jeg syr sjældent en ting lige i streg, men går til og fra. Syr en søm, rynker et stykke stof og finder en knap. Processen er også vigtig.
