På en grå novemberdag er der altid anledning til kage 🙂 Og i weekenden er der blevet bagt indtil flere – både cookies og crumble. Men også en lækker tærte med valnøddemørdej og solbær.
Ofte bruges lidt mandelmel i en tærtedej, når den skal være lidt ekstra lækker. Men nu har jeg jo fået så mange valnødder, så det blev lige prøvet med dem i stedet for. Og det smager ret godt med fintmalede valnødder i en tærtedej. Og eftersom valnødder også er i sæson nu, så giver det da god mening at bruge dem. Solbærene blev fundet i fryseren, og er helt sikkert også lokale, selv om jeg har lykkelig glemt, hvor de kommer fra.
Opskriften på mørdejen rækker til mere end en tærte, men den kan også fint bruges til en solbærsnitte 🙂
Tærte med valnøddemørdej og solbær (6 pers)
Mørdej:
40 gr. valnødder
50 gr. grahamsmel
150 gr. hvedemel
100 gr. smør/margarine
60 gr. sukker
Smør/margarine smuldres i melet, det øvrige tilsættes og dejen samles hurtigt – eventuelt med lidt koldt vand. Dejen lægges på køl mindst en time, men også gerne til næste dag.
Ganache:
50 gr. mørk chokolade
25 gr. piskefløde
Fløden varmes op til kogepunktet og hældes over den finthakkede chokolade. Står et øjeblik og røres så sammen til en glat og blank ganache.
Rul mørdejen ud og beklæd en tærteform (ca. 20 cm i diameter) og fordel solbærsyltetøjet i bunden. Kom forsigtigt mandeldejen over og glat den ud. Bag tærten ca. 25 minutter ved 180 grader. Køler af, inden den lune ganache hældes over og glattes ud. Køler lidt af, inden tærten serveres for glade gæster 🙂 Som med et glimt i øjet sagde, at det var altid spændende at se, hvad jeg nu havde fundet på at bage 🙂
Tærten opbevares køligt, og kan fint spises dagen efter.
Og måske du husker jeg var på limteknik-kursus ? De ting, jeg lavede der, har jeg stadig glæde af. En lille gren fra Oles fuchsia stå vældig fint i en manchet lavet af tørrede fyrnåle og andet fra skovbunden.
Må du få en dejlig mandag.
Jette
Skriv et svar