I går var det sidste søndag i kirkeåret. Det er sådan lidt specielt her sidst i november at tale om, at et år slutter. Men det gør det 🙂 Kirkens kalender er lidt ude af trit med omverdenens kalender. Eller vi kan sige, at Guds tid er lidt en anden end vores tid. Og det er der meget godt i. Vores lineære syn på livet bliver mødt med evighedens horisont.

Overskriften er fra en gammel høstsalme – Vi pløjed og vi så’de – og hvor det hedder i andet vers:

han klæder markens lilje

og runder himlens ring,

Kirkeåret er som et årshjul, der stille triller afsted. Med Gud som centrum, og ham, der runder himlens ring. Og nu har vi sluttet dette kirkeår, i forventning om, at om lidt begynder et nyt. Advent og et nyt kirkeår tager sin begyndelse.

Herre Kristus, dig til ære

slutter vi vort kirkeår;

trøstig kan vor afsked være,

advent kommer, som det går.

Det bliver så fint – og jeg tror vi alle går med forventningen i sindet. Advent, december, lys og glæde venter lige om hjørnet. Jeg glæder mig – og er ganske stille begyndt at kigge i æsker med kogler og kugler, sløjfer og søde figurer. Og lys i varianter.

Weekenden bød på en del besøg – skønt. Og til værtinden havde jeg lavet min første limtekniks gave. Enkel, men jeg blev egentlig glad for den. Et kalenderlys købt i Kirkens Korshærs butik (lys lavet af gamle smeltede lys) blev placeret midt i en krans af små grene og pyntet med en guldsløjfe. Ikke så meget andet – men jeg synes det fungerer meget godt 🙂

Og så begynder en ny uge, mens vi venter på det nye kirkeår.

God mandag.

Jette