diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Tag: Årets gang Side 2 af 6

Påskeblomst

 Det er vist ingen hemmelighed, at jeg er ret glad for påskeliljer. Jeg synes, det er en fantastisk blomst – så enkel og fin – og med så megen historie og teologi gemt i dens gule blomst. 

“Påskeblomst! hvad vil du her?

Bondeblomst fra landsbyhave

uden duft og pragt og skær!

Hvem er du velkommen gave?

Hvem mon, tænker du, har lyst

dig at trykke ømt til bryst?

Mener du, en fugl tør vove

sang om dig i Danmarks skove?” (Den danske salmebog 236) 

Grundtvig giver ikke den smukke blomst mange chancer for at bringe noget godt med sig. Men så er det jo, at han kigger nærmere på den, og får koblet det undseelige og uvelkomne sammen med Jesu livshistorie – og så får påskeblomsten pludselig en helt anden betydning. Det bliver ligefrem den, der forkynder, at “Frelseren stod op af døde!” Det må siges at være et vigtigt og vægtigt budskab at komme med.

Så jo, påskeliljer er bare så velkomne. De små er sprunget ud i præstegårdens have. De lidt større er godt på vej, men venter på lidt mere sol og varme.

Og selv om “Det er påske, alting springer ud” – så er det også “Forår, alting klippes ned” Holger Lissner og Benny Andersen har skrevet hver deres sang til foråret. Med forskelligt fokus – men begge dele er jo rigtige.

Jeg var lige en tur ude i præstegårdshaven i går – og selv om jeg jo ikke bor her mere, så var det for fristende ikke lige at klippe lidt brombær og roser ned. Det er der en egen ro ved – alt imens solen nydes og fugle fløjter med.

Her på kanten af optakten til påskeugen. Det er palmesøndag på søndag.

Du ønskes en rigtig dejlig weekend.

Jette

Fine farverige forårsglimt :-)

 Der begynder at komme flere farver rundt omkring os – naturen er ved at vågne, og påsken nærmer sig, og giver anledning til, at der kan pyntes op med friske gule og grønne farver. Dejligt 🙂

Forleden skinnede solen noget så dejligt og det benyttede de lilla krokus sig af. De åbnede blomsten og så kom den store humlebi forbi 🙂 

I sommerhuset er der også blevet fundet lidt påskepynt frem. Jeg tog et par syrengrene ind, og der folder knopperne sig også ud – mere og mere dag for dag. De små kyllinger på bordet har min mor malet tilbage i slut 90’erne – så de rummer mange minder.

Aftensmaden har også fået masser af farve. Jeg er vild med mad med farve. Jeg tror virkelig, at vi spiser meget med øjnene, og hvis det hele er brunt eller hvidt, så inspirerer det ikke meget. Her har jeg lavet dahl efter denne opskrift. Den er super nem og smager dejligt, jeg har suppleret med stokken fra broccolien, det gav lidt fylde. Salaten er også meget enkel, broccoli, der lige er blancheret, hakket løg og lidt rosiner dryppet med citronsaft og olie, salt og peber. Jeg blev så rigelig mæt 🙂

Og så er jeg gået i gang med projekt vilde haver. Ikke i stor stil, men bare lidt. Sidste år, var der en udsendelse i fjernsynet om Hjørring kommune, der forsøgte at få store grønne arealer til at blomstre med vilde blomster. Det er en ny måde at tænke grønne områder på, og det kræver tid at vænne sig til, at vilde blomster faktisk også er helt fine – og helt perfekte til at tiltrække insekter af forskellig slags. I år er der en konkurrence, hvor kommunerne kan tilmelde sig et lignende projekt – og her har Middelfart kommune tilmeldt sig. Det synes jeg er lidt sejt 🙂 

På den helt korte bane, så har jeg købt frø med vilde blomster. Der skal sås nogen på sommerhusgrunden. Og så håber jeg, at jeg kan få overtalt mand og datter til at forsøge sig med et lille bed af vilde blomster i deres haver også 🙂 Men nu må vi se, om det lykkes. Indtil da glæder jeg mig til at få sået frøene i min egen have – og ikke mindst, se om det kommer til at summe af liv.

God weekend.

Jette

Den første dag i marts

 Så blev det forår – ifølge kalenderen. Hvor dejligt. Og den sidste uges tid har faktisk lagt op til det. Med lune dage, masser af sol og mulighed for at sidde ude og drikke en kop kaffe. Det er blevet gjort 🙂

Den første dag i marts begyndte helt anderledes end februar sluttede – med tåge og dis og tunge vanddråber på træer og grene. Det har nu også sin charme.

Mandag er jo fridag, og lige netop i dag fik jeg hørt morgensang i fjernsynet. Det er længe siden, jeg sidst har gjort det. Men det passede perfekt til dagen – forårsagtigt, og hvor de sang den sang, jeg har nynnet på de sidste par dage: Den blå anemone af Kaj Munk.

“Hvad var det dog der skete?

Mit vinterfrosne hjertes kvarts

må smelte ved at se det,

den første dag i marts.

Hvad gennembrød den sorte jord

og gav den med sit søblå flor

et stænk af himlens tone?

Den lille anemone,

jeg planted’ der i fjor.”

En skøn forårssang. Men med tanke på, at den er skrevet i 1943, så rummer den også undertoner af stækket frihed. Men også glimt af håb, noget nyt bryder frem. 

Uanset hvad, så er det den første dag i marts, det er forår – og hvilket forår blev det? Ja, det ved vi ikke endnu. 

Men det kan kun blive godt.

Glædelig første dag i marts.

Jette

Vinterlige fredags glimt

 Det har været en uge i vinterens tegn. Og hvor er det bare dejligt og helt rigtigt. Den største udfordring er selvfølgelig, hvis man skal ud at køre 🙂 Men heldigvis så blev vejene meget hurtigt gode at køre på, samtidig med at der lå den fineste hvide sne på markerne.

Det er så sjældent det sker – det med sneen, der bliver liggende. Det har de sidste mange år været tøsne, som meget hurtigt er faldet sammen eller smeltet og forsvundet igen. 

Og med al den sne, så dukker de gamle sange også op i erindringen, og for første gang i mange år giver det virkelig mening at synge om, at “sneflokke kommer vrimlende” eller “I sne står busk og urt i skjul”

Eller fra salmen “Her vil ties, her vil bies” hvor det blandt andet hedder: “Dagene længes, vinteren strenges”. Temperaturen kravler forsat nedad. 

Det er tid tid at sidde indenfor og nyde varmen. Men også tid til at komme ud og mærke den klare luft. Begge dele har sin charme. 

Forleden begyndte jeg dagen i sommerhus med ild i brændeovn og en tale, der skulle skrives. Og da det så var blevet lyst udenfor, så gik turen til præstegården. Jeg vil helst køre i vinterlandskabet, når det er lyst 🙂

Nu venter en vinterlig weekend – håber du vil nyde den 🙂

Jette

Godt nytår – velkommen 2021

 Så nåede vi den sidste dag i 2020. Det er altså helt i orden med mig 🙂 Jeg håber virkelig på et bedre 2021. Det er slet ikke fordi der er sket de store ting i mit eget liv i 2020 – men hele corona situationen er bare så trættende og begrænsende. Så jeg glæder mig til lidt mere af alting i det kommende år 🙂

Og i dag er vejret meget passende – sådan i lighed med året – vådt og gråt! Solen er igen gemt bag tykke lag af tunge skyer.

Men lad det nu være – i aften byder vi velkommen til det nye år. Lige nu har jeg blandede nødder i ovnen, som ristes og siden skal nydes til Dronningens nytårstale. 

Og som det sig hør og bør på denne tid af året – så ses tilbage. Og Instagram har en meget fin funktion, hvor man kan samle de ni mest likede billeder. Det har jeg også forsøgt 🙂 Og gjorde det faktisk også sidste år – her ses billedet fra 2019

Og se lige – det er kun blomster, der er på alle billederne 🙂 Det er lidt sjovt for en, som ikke gør særlig meget i blomster. Men nok netop i år, da har det været fint at kunne gå en tur i haven og plukke, hvad der nu var på det pågældende tidspunkt. Og møder har der ikke været mange af – og det var jo ofte der, jeg plejede at bage kager til. Du kan se et enkelt eksempel her.

Jeg vil slutte året med et vers fra salmen vi også skal høre/synge i aften: 

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Sandheds Gud! lad dit hellige ord
oplive, oplyse det høje Nord!
Velkommen, nytår, og velkommen her. (Den danske Salmebog 712,1)


Jeg vil ønske, at 2021 må blive både oplivende og oplysende – og fyldt med glæde og fest – det kan vi alle godt bruge!

Godt nytår! Og tak fordi du læser med.

Kærlig hilsen

Jette 

Glædelig jul

 Jeg ved godt, at det er lidt tidligt at ønske dig, der læser med en glædelig jul – men ikke desto mindre er det det jeg gør i dag 🙂 Jeg håber du får en dejlig jul, med fred og ro, og velsignede stunder sammen med dine nærmeste.

Intet er som det plejer i år. Lige nu står vi i folkekirken og holder vejret – for bliver der gudstjenester hen over julen, eller ændrer corona ved den virkelighed. Uanset hvad, så er det hele underligt.

Det er juleevangeliet heldigvis ikke – det lyder fortsat, som det har gjort i århundreder og giver os ord og billeder i overflod – ord og billeder, vi kan reflektere over og som kan give glæde og håb. Det er ord, som slet ikke er så almindelige i hverdagssproget – men julen er fyldt med dem: Engle og hyrder, barnet i krybben, det skrøbelige og sårbare. Lovsang og ære, glæden over Frelserens komme til jord. Det er alle sammen ord, der ikke rimer på hverdagens ord om omstillingsparathed, effektivitet og vækst. Men det er ord, der rimer på Guds komme til os mennesker. Som en har skrevet om det: 

 “Det er ord, som kan bære et skrøbeligt menneskeliv. For da Gud bestemte sig for at blive et menneske – ja, ikke et voksent menneske med gode armmuskler og et agilt forhold til arbejdet – men det mest sårbare og udsatte af alt, nemlig et spædbarn – så gjorde han det for at komme til alle os, der ikke nødvendigvis har helt styr på tilværelsen.” Så langt citat. 

Jeg tror det er derfor, at vi holder så meget af julen. Den sætter varme, nærhed og omsorg på dagsordenen. Og jeg tror, de fleste af os oplever det her i december – fysisk varme stuer, at være nær hos dem, vi holder af, og selv viser og sender vi venlige tanker til mennesker omkring os. Og haver fyldt med lys og stuer pyntet med engle, gran og hjerter – det er da kun til at glædes over.

Jeg håber du får en skøn jul – helt anderledes end den plejer – og så alligevel med samme budskab:

“I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.”

Glædelig jul.

Kærlig hilsen

Jette 

November

 Det er blevet november. Og udenfor blæser det og nogle blade flyver rundt, andre har fundet sin plads på græsplænen.

November begyndte i går med Alle Helgens dag – en eftertænksom dag, hvor vi i kirken mindedes de mennesker, der det sidste år er blevet bisat eller begravet i vores kirke. Vi havde i år valgt ikke at skulle synge – det gav plads til lidt flere personer i kirken – men jeg savnede nu at synge sammen. Hvis vi havde kunnet synge, skulle vi blandt andet have sunget disse ord:

“Som solskin over mark og hav

som forårsblæst og gyldent rav

var hvad du var og bragte.

Alt godt blev til. Jeg så min vej

var den, der skulle gås med dig

så langt som livet rakte.” (Jens Rosendal)

Sangen har titlen: Kærlighedssang ved tab, og er så at sige slutningen på sangen: Du kom med alt det der var dig. Det er en vemodig sang, men som meget fint også får formuleret taknemmeligheden og glæden ved den tid, man fik sammen med et andet menneske – så langt som livet rakte. 

Eftertænksomheden sidder fortsat lidt i kroppen, så jeg nyder en langsom start på dagen.

Der er blevet strikket lidt på mit sjal. Det går langsomt fremad – og som Ole konstaterede, “det er vist ikke på tid” – og nej, det er et ikke 🙂 Det er bare et godt arbejde at sidde med i hænderne ind i mellem. Og efterhånden er sjalet blevet så stort, så bare det at få strikket en enkelt omgang tager ret lang tid. Men der dukker da flere og flere natsværmere op 🙂

Om lidt går jeg udenfor – det er så mildt, at en tur med traveskoene på ligger lige for. 

God mandag.

Jette

Venlige græskarhoveder

 Efterår er ensbetydende med opstart af konfirmander og minikonfirmander. I år har jeg et lidt mindre hold, da der kun er en klasse på skolen. Men det giver andre muligheder – samtidig med at vi så heller ikke kan synge og lave vores krybbespil – så må der tænkes i mere kreative baner.

Og i disse dage er Halloween ikke til at komme uden om. Ikke at jeg gør noget i det, men der er græskar alle vegne, spøgelser og edderkopper popper op rundt omkring. Min tanke har været at knytte Alle Helgen sammen med Halloween. Det kan synes som at ville presse to modsatrettede emner sammen. Hvor Halloween har til formål at skræmme døden væk, og hvor Alle Helgen er at mindes vore døde og skabe håb. 

Men et græskar med lys i – det er bare lidt hyggeligt. Og det lyser op i mørket, og kan være med til at give et glimt af håb. Og tænker vi Alle Helgen – så var de mennesker, vi har mistet, alle lys i andres liv. Det må vi gerne tænke over i denne tid.

Mine minikonfirmander fik derfor til opgave af lave et venligt græskarhovede. Og jeg var imponeret over, hvor gode de var til at arbejde med de tunge og ret genstridige græskar. De fik fisket alle kerner og tråde ud af græskarets indre, og siden tegnet ansigter og skåret dem ud. Uden at en eneste kom til skade! De fik deres hoveder med hjem, og jeg nåede desværre ikke at få et billede af resultatet. Men der var mange fine og venlige ansigter 🙂

Mit eget græskar fik også udskåret bagsiden – selv om den jo reelt ikke kan ses. Men skulle man kigge bagom, så er der både et kors, anker og hjerte.

Jeg har lagt en lille lyskæde inden i, så kan der let tændes, når dagslyset svinder. Jeg kan godt se, at mit græskar savner lidt selskab af en blomst eller noget andet efterårsaftigt. Det må jeg se og råde bod på.

God onsdag.

Jette

Oktober tanker

 Det er virkelig blevet efterår – med kølige morgener og smukke solopgange 🙂

Min bil skal på værksted til service og have vinterdæk på i morgen – jeg tænkte ellers, at vinterdæk var for tidligt. Med varmere vejr og klimaforandringer – men her til morgen var der kun 2,5 grader, da jeg kørte, så det er vist okay at få skiftet til vinterdæk 🙂

I går var det tid til en tur ud i naturen. Ikke langt fra, hvor Ole bor, ligger Grene Sande, et ret imponerende stykke natur – med det fineste strandsand inde mit i Jylland. Men også bakker, skov og midt i det hele en sø. Vand gør noget godt for ethvert område 🙂 Vejret var med os, solskin og ingen vind, så det var en hyggelig tur. Farverne skifter nu, det er de orange og gyldne og brune farver der tager over. Men det har bestemt også sin charme.

De sidste par søndage har vi til gudstjenesterne sunget en af de nyere salmer. Den passer bare så fint til oktober, og et af versene lyder:

“Nu haster skyerne forbi,

og modne æbler falder i

oktobermørke haver.

Gud lukker årets gyldne ring,

og sindet samler sig omring

de lyse nætters gaver.” (Den danske Salmebog 731,2)

Der er stadig æbler på træerne, men også mange på jorden. Det er tid til alt med æbler 🙂 Men oktober er også her, hvor tingene lukker ned – Gud lukker årets gyldne ring – det synes jeg er et fint udtryk for årets rytme. At det nu er ved at være den tid på året, hvor eftertanke og ro begynder at indfinde sig.

Jeg vil nyde min fridag i sommerhuset – hvor jeg får besøg og lejlighed til at fortælle om huset, materialerne, der er brugt og tankerne bag det hele. Det bliver en god dag 🙂

God mandag.

Jette

En onsdag i oktober

 Det er en helt almindelig onsdag – uden store planer eller særlige aftaler. Så det blev til en tur rundt udenfor, for at se på efteråret. For det er det blevet. Med smukke farver og nedfaldne blade overalt. Blæsevejret for nogle dage siden ruskede i træerne, så der ligger mange små og store grene rundt om.

Hønsene nyder deres morgentur – imponerende så flittige de er 🙂 Hanen går forrest og har styr på sine høner.

Præstegårdsskoven klarer sig ret godt. Den rummer en del “vild natur” – men det er meget godt. Det kan stadig ses, at jorden har været dyrket som landbrugsjord, for det korn fra sidste års høst, som ikke kom med hjem, det har så spiret i år.

Midt i det hele står en enlig – men meget stor og flot – solsikke. Hvor den kommer fra, vides ikke, men mon ikke en fugl har smidt et solsikkefrø engang 🙂

Alle de nyplantede træer har egentlig fået godt fat. Men det er tydeligt, at det er bedst at plante træer om foråret – ganske som de gode plantefolk også fortalte os. Men timingen passede bare ikke med det store TV2 show sidste år – det løb jo af stabellen i september. Så derfor havde vi også vores skovplanteevent i september.

Men nu et år efter, så er det tydeligt, at de sidste træer, der blev plantet i foråret, de er kommet langt bedre fra start. De er vel næsten dobbelt op på størrelse.

Det bliver spændende at se, hvordan det hele tager sig ud om et år – så er der givetvis sket meget. 

Sådan en onsdag i oktober – den er fyldt med farveindtryk og skiftende vejrlig. Jeg håber på, at der også er vejr til endnu en tur ud i det fri 🙂

God onsdag.

Jette

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal