Det har været en uge i vinterens tegn. Og hvor er det bare dejligt og helt rigtigt. Den største udfordring er selvfølgelig, hvis man skal ud at køre 🙂 Men heldigvis så blev vejene meget hurtigt gode at køre på, samtidig med at der lå den fineste hvide sne på markerne.

Det er så sjældent det sker – det med sneen, der bliver liggende. Det har de sidste mange år været tøsne, som meget hurtigt er faldet sammen eller smeltet og forsvundet igen. 

Og med al den sne, så dukker de gamle sange også op i erindringen, og for første gang i mange år giver det virkelig mening at synge om, at “sneflokke kommer vrimlende” eller “I sne står busk og urt i skjul”

Eller fra salmen “Her vil ties, her vil bies” hvor det blandt andet hedder: “Dagene længes, vinteren strenges”. Temperaturen kravler forsat nedad. 

Det er tid tid at sidde indenfor og nyde varmen. Men også tid til at komme ud og mærke den klare luft. Begge dele har sin charme. 

Forleden begyndte jeg dagen i sommerhus med ild i brændeovn og en tale, der skulle skrives. Og da det så var blevet lyst udenfor, så gik turen til præstegården. Jeg vil helst køre i vinterlandskabet, når det er lyst 🙂

Nu venter en vinterlig weekend – håber du vil nyde den 🙂

Jette