Det er vist ingen hemmelighed, at jeg er ret glad for påskeliljer. Jeg synes, det er en fantastisk blomst – så enkel og fin – og med så megen historie og teologi gemt i dens gule blomst. 

“Påskeblomst! hvad vil du her?

Bondeblomst fra landsbyhave

uden duft og pragt og skær!

Hvem er du velkommen gave?

Hvem mon, tænker du, har lyst

dig at trykke ømt til bryst?

Mener du, en fugl tør vove

sang om dig i Danmarks skove?” (Den danske salmebog 236) 

Grundtvig giver ikke den smukke blomst mange chancer for at bringe noget godt med sig. Men så er det jo, at han kigger nærmere på den, og får koblet det undseelige og uvelkomne sammen med Jesu livshistorie – og så får påskeblomsten pludselig en helt anden betydning. Det bliver ligefrem den, der forkynder, at “Frelseren stod op af døde!” Det må siges at være et vigtigt og vægtigt budskab at komme med.

Så jo, påskeliljer er bare så velkomne. De små er sprunget ud i præstegårdens have. De lidt større er godt på vej, men venter på lidt mere sol og varme.

Og selv om “Det er påske, alting springer ud” – så er det også “Forår, alting klippes ned” Holger Lissner og Benny Andersen har skrevet hver deres sang til foråret. Med forskelligt fokus – men begge dele er jo rigtige.

Jeg var lige en tur ude i præstegårdshaven i går – og selv om jeg jo ikke bor her mere, så var det for fristende ikke lige at klippe lidt brombær og roser ned. Det er der en egen ro ved – alt imens solen nydes og fugle fløjter med.

Her på kanten af optakten til påskeugen. Det er palmesøndag på søndag.

Du ønskes en rigtig dejlig weekend.

Jette