På søndag går det løs, når der skal plantes de første 1000 træer i Kauslunde kirkes nye Folkeskov. Det bliver en festdag!
Af mange grunde:
1) et langt forberedende arbejde kan nu ses i konkret form
2) den lokale skole bakker op og kommer med plancher og synger om træer
3) den lokale fodboldklub kommer og serverer kage og sodavand
4) det hele filmes af TV2Fyn – og sendes som et glimt i det store indsamlingsshow den 14. september
Så vi forbereder os. Der er mange praktiske ting, der skal være på plads, når så mange mennesker skal mødes og gerne få et par hyggelige timer sammen. I dag holder vi igen møde om de sidste løse ender – om borde og skilte, højtalere og spader og meget andet.
Og hvad nu, hvis marken ikke tørrer lidt op – så bliver det en ret pløret omgang 🙂 selv på en stubmark.
Skovfogeden har været ude at sætte pinde i jorden, så landmanden kan se, hvor der skal pløjes og harves, så det hele er klar til, at vi kan plante træerne. Området til ventre for markeringspinden og ned til træerne er der, hvor der i første omgang skal plantes. Det bliver så spændende at se det færdige resultat.
Til mødet i dag laver jeg en helt almindelig gammeldags æblekage. Det er ret enkelt, og så smager det bare godt 🙂 Den mangler lige at blive samlet, men mosen er endnu helt varm 🙂
God onsdag.
Jette
Lene
Spændende projekt, god søndagsarbejde til jer. Og så er det imponerende som du altid bager til møderne.
Jette Holm Rosendal
Hej Lene. Tak 🙂 Som du ved, så kan jeg godt li' det, og så giver det altid lidt god stemning til møderne.
Også god weekend til dig. kh Jette