Jeg er ikke helt kommet tilbage på sporet endnu 🙂 Det var fridag i går, og den blev mest tilbragt i sommerhus – sammen med Diva 🙂 Og derfor er det glimt fra en god mandag, der kommer nu.

Facebook minde mig om, at det i går var præcis 4 år siden at den første maskine gjorde sin entre på sommerhusgrunden. Det er altid lidt sjovt at tænke tilbage på, hvad der er sket siden – på mange fronter 🙂

Dagen begyndte med sol og kig til store runde halmballer på nabomarken. Vasketøjet blev hængt til tørre – jeg holder meget af at tørre tøj i det fri. Det kommer til at dufte af den duft, der ikke kan købes – nemlig frisk luft 🙂 Jeg har derfor heller ingen tørretumbler, hverken i præstegård eller sommerhus. Det betyder, at ind imellem bliver tøjet skyllet en ekstra gang – hvis der lige kommer en regnbyge – men pyt, det tørrer jo igen.

Græsset blev slået – men først skulle der flyttes lidt jord – for muldvarpen havde været i gang. Jorden blev fordelt i højbede, for det er det fineste jord – og lidt sand 🙂 – der var blevet skubbet op. Imponerende, hvad sådan en lille fætter af en muldvarp kan gøre.

Årets høst af æbler blev samlet sammen. Det er stadig lidt beskedent med udbyttet, men det er på vej. Og hvert eneste æble minder om brylluppet – for æbletræet var netop en bryllupsgave 🙂

Solen skinnede og varmede, så jeg kunne sidde på kanten af terrassen og spise frokost. Det er altså hyggeligt. Det var en helt almindelig pastasalat, der var i glasset. Det er en salat jeg aldrig bliver træt af 🙂

Men pludselig skiftede vejret. Det trak sammen, mørke skyer nærmede sig fra vest. Jeg forsøgte at nå en tur ned til vandet – men pludselig blæste det meget op og så kom der vand! Jeg stod længe i ly – indtil jeg opgav og gik tilbage – i regnvejr. Heldigvis var der tørt tøj i huset.

Og lige så pludseligt som det var kommet, så var det ovre. Solen kiggede frem igen – og huset tog sig fint ud i nyvasket tilstand 🙂

Så blev det tid til at køre mod nord – for koret skulle mødes i aftes for første gang i den nye sæson. Det var dejligt at synge igen.

Men inden, nåede jeg at kigge til mine to rugende høns. Oprindelig var der kun en høne, der havde lagt sig på en bunke æg. Men pludselig en dag var en høne blevet væk, og efter nogen tids søgen, så fandt jeg hende – sammen med den anden høne! Det er da vist søstersolidaritet 🙂 Nu er jeg meget spændt på, om der også kommer kyllinger. Det vil da være dejligt, selv om det er lidt sent på sæsonen.

På en regnvåd tirsdag.

Jette