diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Måned: oktober 2020 Side 1 af 2

Fredags glimt

 Jeg fortsætter med lidt glimt fra ugen 🙂 

Det er virkelig en mærkelig tid vi er midt i. Jeg har mest af alt lyst til at gå i hi, og vågne til foråret og håbe på at verden ser anderledes ud. Men det kan jeg jo ikke. 

Så i går var min søster og jeg i gang med at sy mundbind. Det ville jeg aldrig have troet skulle ske. Men vi havde nu en rigtig hyggelig aften. 

Resultatet kan godt forbedres, men det kan bruges.

Jeg får dog også visir og stofmundbind fra – ja jeg ved ikke helt hvorfra, men mon ikke det er kirkeministeriet, der er på banen her 🙂 De er dog forsinkede, så endnu ved jeg ikke, hvordan de ser ud.

Til gengæld så har mit venlige græskarhovede fået selskab. Præstegården har mange gamle og høje træer, også et lærketræ, så her samlede jeg nogle grene sammen. De pynter nu ved sommerhuset, bag græskaret. Engang først på året købte jeg et husløg – det har hen over sommeren stået på terrassen, og er faktisk vokset en del. Nu er det også blevet flyttet og holder græskarhovedet med selskab 🙂

Det er stadig æblesæson – så jeg havde lavet en æbledessert, som jeg havde med til aftenkaffen i aftes. En glutenfri æblekage – med drys af ristede havregryn og hasselnødder. Cremen var græsk yoghurt og flødeskum smagt til med vanilje og flormelis. Og æblemosen var med ingefær. Det har jeg ikke prøvet før, men det blev en fin smag, så her kommer opskriften på en lille portion æblemos med ingefær.

 Æblemos med ingefær

ca. ½ kilo æbler, skrællet og i både

2 spsk. vand

50 gr. sukker

½ tsk. revet ingefær

Det hele kommes i en gryde og koger ved svag varme under låg til æblerne er godt møre, og det hele kan moses let sammen. 

Det var en overraskende god variant af æblemos 🙂 Så den kan godt prøves en anden gang.

Må du få en dejlig og hyggelig weekend – med både Halloween og Alle Helgen.

Jette

Venlige græskarhoveder

 Efterår er ensbetydende med opstart af konfirmander og minikonfirmander. I år har jeg et lidt mindre hold, da der kun er en klasse på skolen. Men det giver andre muligheder – samtidig med at vi så heller ikke kan synge og lave vores krybbespil – så må der tænkes i mere kreative baner.

Og i disse dage er Halloween ikke til at komme uden om. Ikke at jeg gør noget i det, men der er græskar alle vegne, spøgelser og edderkopper popper op rundt omkring. Min tanke har været at knytte Alle Helgen sammen med Halloween. Det kan synes som at ville presse to modsatrettede emner sammen. Hvor Halloween har til formål at skræmme døden væk, og hvor Alle Helgen er at mindes vore døde og skabe håb. 

Men et græskar med lys i – det er bare lidt hyggeligt. Og det lyser op i mørket, og kan være med til at give et glimt af håb. Og tænker vi Alle Helgen – så var de mennesker, vi har mistet, alle lys i andres liv. Det må vi gerne tænke over i denne tid.

Mine minikonfirmander fik derfor til opgave af lave et venligt græskarhovede. Og jeg var imponeret over, hvor gode de var til at arbejde med de tunge og ret genstridige græskar. De fik fisket alle kerner og tråde ud af græskarets indre, og siden tegnet ansigter og skåret dem ud. Uden at en eneste kom til skade! De fik deres hoveder med hjem, og jeg nåede desværre ikke at få et billede af resultatet. Men der var mange fine og venlige ansigter 🙂

Mit eget græskar fik også udskåret bagsiden – selv om den jo reelt ikke kan ses. Men skulle man kigge bagom, så er der både et kors, anker og hjerte.

Jeg har lagt en lille lyskæde inden i, så kan der let tændes, når dagslyset svinder. Jeg kan godt se, at mit græskar savner lidt selskab af en blomst eller noget andet efterårsaftigt. Det må jeg se og råde bod på.

God onsdag.

Jette

Fødselsdag i familien

I lørdags blev yngstemanden i min lille familie 27 år. Ufatteligt hvor alle de år er blevet af. Men dejligt at være en del af, og en velsignelse at opleve, at det går ens børn godt. At de så at sige vokser med opgaven. Og det har de gjort alle tre. 

Peter valgte af fejre fødselsdagen i Aarhus, med aftensmad i hans lejlighed og inden da en tur ud i naturen. Og her er Aarhus jo et godt sted.

Vi begyndte i Dyrehaven, her var rigtig mange dyr og ret så mange mennesker. Men man forstår det godt. Vejret var skønt, farverne smukke og dyrene flotte. De var samtidig nysgerrige og ville gerne håndfodres – så det var et hit 🙂 

Dyrehaven ligger i Marselisborg og lige ud til vandet. Så der måtte vi også lige ned. Jeg har været her nogle gange, også da der var Sculpture by the Sea. Denne fine udstilling af vidt forskellige skulpturer, som man kunne gå langs vandet og iagttage. En super måde at få kunst og kultur ned i øjenhøjde på.

Den uendelige bro blev første gang opført i 2015 og siden taget ned igen. Men ønsket om, at den kom tilbage var stort, så nu er den permanent stillet op hen over sommeren. Jeg havde læst, at den ville blive taget ned efter uge  42 – men vi var heldige 🙂 Den var her endnu – og så måtte vi naturligvis en tur rundt på den. Jeg er altid fascineret af kunst, hvor man selv kan spille med eller gå med. Så turen rundt på broen med det rene og klare vand under broen, det var bare så fint.

Peter lavede aftensmad – i det lille køkken – men det gik fint og der var mad nok til alle. Desserten havde jeg medbragt, han havde på forhånd sagt, at en cheesecake ville blive meget værdsat 🙂 Og den smagte nu også meget godt.

God mandag.

Jette

Fredags glimt

 Ind i mellem vender jeg tilbage til den overskrift – for det er lidt en god måde at få samlet ugens indtryk på. Især når der ikke er blevet bagt kager, der er taget billeder af 🙂 For der er nu blevet bagt – både til menighedsrådsmøde og personalemøde – men det var mest gengangere, så det er der ikke så meget at skrive om 🙂 Et helt varmt og nybagt brød vakte behørig begejstring.

Vejret har slået om – efteråret er tydeligt, men det er samtidig lunt og blæsende. Det er fascinerende at følge med i, hvordan vandstanden i Helnæs bugt skifter fra dag til dag og uge til uge. I går var der virkelig lavvande, blæsten havde trukket vandet langt tilbage. Jeg kunne gå ude på havbunden langs stranden – det var lidt sjovt. Og især når det kun er ganske kort tid siden, at vandstanden var over en meter over daglig vande og dermed havde oversvømmet den sti, jeg normalt kan gå på. Naturen er forunderlig.

Bella, min kat, er en gang i mellem med i sommerhus. Det går helt fint, den er så gammel og vil helst være inde og hvor vi er – så den løber ikke væk, selv om omgivelserne er nye. Og den har fundet et godt hjørne at sove i, når aftenroen sænker sig 🙂 Præcis samme sted som Diva før sov.

Corona fylder meget – også selv om jeg jo til daglig går meget for mig selv i præstegården eller her på kontoret. Men den spiller med i enhver tjeneste, som skal planlægges særskilt og tænkes igennem. Lige nu venter jeg med spænding på, om der kommer flere restriktioner, der rammer kirken.

Seruminstituttet har lavet denne store nationale undersøgelse – hvor de inviterede en million danskere til at deltage i en antistoftest. Jeg var blandt de udvalgte – det var min søn og svoger også – men det er jo helt tilfældigt. Jeg havde fået tilsendt et testkit – og fik i går lavet min test. Den var negativ, så efter al sandsynlighed har jeg ikke haft corona. Det ville også have overrasket mig meget, hvis jeg havde haft det.

Weekenden byder på en fødselsdag – yngstebarnet, Peter; fylder 27 år i morgen. Det bliver fejret i Aarhus, hvor han har inviteret på hjemmelavet mad – og ønsket sig en cheesecake til dessert 🙂 Så den skal jeg i gang med i løbet af dagen.

Må du få en dejlig efterårsweekend.

Jette

Konfirmanderne kommer :-)

 Jeg synes virkelig kun lige, at jeg har sagt farvel til sidste års konfirmander – og det er jo heller ikke forkert. For der var konfirmation for præcis en måned siden, så det er helt anderledes i år.

Men i går mødte de første konfirmander op og i morgen kommer hold to. Det er altid sjovt og spændende at møde de unge mennesker – se, hvem jeg kan genkende fra tidligere – og ellers forsøge at få lært deres navne og finde lidt ud af, hvem de er. En del af dem har været minikonfirmand, men nogle er også tilflyttere. 

Det er samme grundbog igen i år 🙂 Og alene titlen gør, at jeg holder fast i den. For det er så vigtig en opgave at få Guds ord – alle bibelens fortællinger og historier, alle kirkens ritualer og højtiderne – at få dem oversat til vores sprog. Eller i hvert fald et sprog, der er til at forstå og som giver mening. Tidligere i år kom en ny Bibeloversættelse med netop det fokus – at teksterne skulle kunne forstås uden nogen forudgående viden. Så uanset om du var 49-årig sundhedsassistent eller 15-årig teenager, så skulle du kunne forstå det, du læste i Bibelen.

Et meget godt eksempel på den udfordring finder vi i historien om Jesus på korset langfredag. Her fortælles, at nogen kom forbi og spottede ham. Og spørger du unge eller yngre mennesker i dag, så vil de sige, at det betyder at nogen kom forbi og fik øje på ham. At ordet spotte både kan betyde at nedgøre og håne og samtidig få øje på – det havde jeg faktisk ikke tænkt på, før jeg læste om det i forbindelse med udgivelsen af den nye bibeloversættelse. 

I den gamle oversættelse står: “Og de, der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet…” (Mattæus evangeliet 27,39) 

I Bibelen 2020 står der: “Når folk kom forbi, rystede de på hovedet.”

En lille detalje, men som meget godt illustrerer kunsten at få Guds ord gjort til vores sprog.

Den opgave fortsætter i morgen, når næste hold konfirmander dukker op.

God onsdag.

Jette

Et anderledes arbejde

 Bæredygtighed er mange ting. Og derfor kan man næsten blive træt bare ved at høre ordet, for hvad følger nu 🙂 I denne omgang handler det om at vedligeholde. Og det er faktisk noget af det mest bæredygtige, vi kan – at holde vores ting ved lige, så de holder lidt længere og der derfor ikke skal produceres nyt.

I denne weekend var det Ole, der var i gang med at reparere – eller rettere fuge – en god del af gavlen på hans staldbygning. Et fint bygningsværk i røde sten, bygget engang i tresserne. Men nu var det tid til at skifte fugerne ud – det yderste gamle mørtel blev fjernet og så skulle der fuges om med en ny cementblanding. Ikke at jeg har forstand på det – men jeg lærte at fylde fugerne ud, inden de så blev børstet og til sidst vasket ned, så der kun var cement imellem stenene 🙂

Det er et arbejde, der tager tid, og mine akademiker hænder, synes det til sidst var lidt hårdt at holde fast i bræt og mureske 🙂 Men resultatet blev overraskende godt.

Udover at jeg lærte noget nyt, så er der også en vigtig pointe i dette at vedligeholde og reparere. For jo længere tid noget holder, jo længere tid går der, før der igen skal produceres nye materialer. Det skal ikke forstås sådan, at vi slet ikke skal producere nyt, for det skal vi. Men vi skal samtidig tage hensyn til, hvor meget jorden kan holde til. Nu kan denne mur i hvert fald holde en del år, før der igen skal gøres noget.

Og jeg vil glæde mig over synet, når jeg lige kommer forbi 🙂

På en smuk mandag.

Jette  

En streg i regningen

 Det er absolut ikke noget alvorligt! Men bare ikke lige med i planen. 

Bare en flot Lutherrose 

I går morges – på vej ud af døren – opdagede jeg, at fryseren ikke var helt lukket. I sommerhuset er en skabsfryser, og den er jeg åbenbart ikke helt dus med. I hvert fald var den ikke blevet rigtig lukket, så den stod på klem, og der var blevet frosset vand til is i lange baner. Døren kunne umuligt lukkes, inden der blev fjernet noget is.

Så der var ikke andet for end at afrime fryser klokken syv om morgenen 🙂 Heldigvis var der ikke nogen konfirmander, der sad og ventede, så det gik. Og det tog såmænd heller ikke så lang tid, at få løsnet isen og tørret fryseren af. Men det var nu en streg i regningen.

Til gengæld ved jeg nu helt præcist, hvad den lille fryser gemmer på 🙂

Selv om dagen således begyndte lidt skævt, så gik resten af dagen nu ganske fint. Jeg havde planlagt at bage en æblekage til weekenden – og det nåede jeg. Fotograferet i strålende solskin tager den sig virkelig godt ud – og smager nu også dejligt.

Opskriften er herfra – den faldt jeg over på grund af overskriften: Sydfynsk æblekage a la Lagkagehuset. Bagt i Kærnehuset, så bliver det ikke mere Sydfynsk 🙂 Jeg havde besluttet at ville følge opskriften 🙂 det lykkedes næsten, men der blev sneget lidt fuldkornsmel ind og ændret lidt i samlingen. Men kagen er god. 

Jeg bringer opskriften en anden gang – min er i halv størrelse i forhold til den på nettet. 

God weekend

Jette   

Koldthævede gulerodsboller

 Jeg er virkelig blevet fan af koldthævede brød og boller. Dette helt enkle koncept, hvor du rører en dej sammen om aftenen, sætter den i køleskabet natten over og næste morgen – i løbet af ca. 20 minutter – har nybagte og velduftende boller, som kan serveres og spises med det samme. Det kan kun blive en god start på en ny dag 🙂

Jeg har lavet mange koldthævede boller efterhånden, de første blev temmelig flade i det. Men efterhånden har jeg fundet en konsistens, som gør at bollerne holder formen, også når de bliver bagt.

Disse gulerodsboller minder næsten om et gulerodsbrud, de er lette, svampede og kan sagtens spises uden smør – selvom det nu altid gør noget godt for et stykke brød af få smør på toppen 🙂

Koldthævede gulerodsboller (5-6 stk.)

50 gr. revet gulerod 

10 gr. gær

½ dl. yoghurt – eller andet surmælksprodukt

2 dl. koldt vand

1 spsk. olie

1 tsk. groft salt

1 tsk. sukker

25 gr. solsikkekerner

25 gr. rugmel

50 gr. havregryn

ca. 175 gr. hvedemel

Rør gæren ud i vand og yoghurt og tilsæt så alle de øvrige ingredienser – hold lidt øje med hvedemelet – måske skal der lidt mere i, måske lidt mindre. Dejen skal være tung at røre, men ikke fast nok til at kunne æltes. Læg noget over skålen og sæt dejen i køleskab natten over. 

Næste morgen tages dejen ud af køleskabet, og mens ovnen varmer op til 200 grader, står dejen lige og vænner sig til varmen. Så sættes dejen med en ske på en plade med bagepapir og bollerne bager ca. 17 minutter. Køler lidt af, og værsågod – så er der nybagt brød.

De smager vældig godt. Du kan sagtens bruge andre slags mel. Jeg tror sjældent, jeg har lavet to portioner der har været helt ens 🙂

Billederne er taget i præstegårdens have, hvor bladene begynder at farve græsset brunt og orange. Og med det blæsevejr det er blevet nu, så kommer der flere blade på jorden.

God onsdag.

Jette

Oktober tanker

 Det er virkelig blevet efterår – med kølige morgener og smukke solopgange 🙂

Min bil skal på værksted til service og have vinterdæk på i morgen – jeg tænkte ellers, at vinterdæk var for tidligt. Med varmere vejr og klimaforandringer – men her til morgen var der kun 2,5 grader, da jeg kørte, så det er vist okay at få skiftet til vinterdæk 🙂

I går var det tid til en tur ud i naturen. Ikke langt fra, hvor Ole bor, ligger Grene Sande, et ret imponerende stykke natur – med det fineste strandsand inde mit i Jylland. Men også bakker, skov og midt i det hele en sø. Vand gør noget godt for ethvert område 🙂 Vejret var med os, solskin og ingen vind, så det var en hyggelig tur. Farverne skifter nu, det er de orange og gyldne og brune farver der tager over. Men det har bestemt også sin charme.

De sidste par søndage har vi til gudstjenesterne sunget en af de nyere salmer. Den passer bare så fint til oktober, og et af versene lyder:

“Nu haster skyerne forbi,

og modne æbler falder i

oktobermørke haver.

Gud lukker årets gyldne ring,

og sindet samler sig omring

de lyse nætters gaver.” (Den danske Salmebog 731,2)

Der er stadig æbler på træerne, men også mange på jorden. Det er tid til alt med æbler 🙂 Men oktober er også her, hvor tingene lukker ned – Gud lukker årets gyldne ring – det synes jeg er et fint udtryk for årets rytme. At det nu er ved at være den tid på året, hvor eftertanke og ro begynder at indfinde sig.

Jeg vil nyde min fridag i sommerhuset – hvor jeg får besøg og lejlighed til at fortælle om huset, materialerne, der er brugt og tankerne bag det hele. Det bliver en god dag 🙂

God mandag.

Jette

Omdiskuteret fotokunst

 Forleden kom jeg ned i kirken og blev lidt overrasket, da jeg trådte ind i våbenhuset 🙂 For der var blevet opstillet nogle meget omdiskuterede billeder. Jeg fandt senere forklaringen på, hvordan de lige var landet der.

Men det var billeder taget af Jim Lyngvild. De billeder, der hen over sommeren ret uventet havde fået Faaborg kirke på landkortet. For billederne var blevet byens største turist attraktion her i 2020. Jeg så dem ikke selv, men har set de tre udsendelser, som stadig kan ses på DR, om hvordan samarbejdet mellem Faaborg kirke og Jim Lyngvild kom i stand. Og som også viste, at der havde været diskussioner undervejs.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene. Men det er spændende billeder og der er tænkt over mange detaljer, men om det er kunstværker til kirken – det er nok spørgsmålet.

I min søgen på at finde forklaringen på billederne i Gamborg kirke, så fik jeg faktisk to andre billeder med hjem 🙂 Og igen, så er det næppe kunst til kirken – men se alligevel på billedet her. 

Hvis du skulle lave et billede af, hvordan Jesus så ud eller ser ud i dag – så er dette måske et godt bud. Og du er slet ikke i tvivl om, at det er nadveren der refereres til. Der er brød på bordet og der står en vinkande til venstre. Billedet er ret roligt at se på, og samtidig fortælles noget vigtigt om det, Jesus kom til verden for at give – nemlig sig selv. 

Jeg er ret sikker på, at mine kommende konfirmander får billedet her at se – og så må de fortælle, hvad de ser. Og alene ved at skulle beskrive noget, så får du gjort ord og indhold til dit eget.  

Og at komme til at tale kristendom med hinanden – det er da bestemt en god ting. Og det lykkedes med de omdiskuterede billeder her.

God weekend.

Jette

 

Side 1 af 2

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal