Jeg synes virkelig kun lige, at jeg har sagt farvel til sidste års konfirmander – og det er jo heller ikke forkert. For der var konfirmation for præcis en måned siden, så det er helt anderledes i år.

Men i går mødte de første konfirmander op og i morgen kommer hold to. Det er altid sjovt og spændende at møde de unge mennesker – se, hvem jeg kan genkende fra tidligere – og ellers forsøge at få lært deres navne og finde lidt ud af, hvem de er. En del af dem har været minikonfirmand, men nogle er også tilflyttere. 

Det er samme grundbog igen i år 🙂 Og alene titlen gør, at jeg holder fast i den. For det er så vigtig en opgave at få Guds ord – alle bibelens fortællinger og historier, alle kirkens ritualer og højtiderne – at få dem oversat til vores sprog. Eller i hvert fald et sprog, der er til at forstå og som giver mening. Tidligere i år kom en ny Bibeloversættelse med netop det fokus – at teksterne skulle kunne forstås uden nogen forudgående viden. Så uanset om du var 49-årig sundhedsassistent eller 15-årig teenager, så skulle du kunne forstå det, du læste i Bibelen.

Et meget godt eksempel på den udfordring finder vi i historien om Jesus på korset langfredag. Her fortælles, at nogen kom forbi og spottede ham. Og spørger du unge eller yngre mennesker i dag, så vil de sige, at det betyder at nogen kom forbi og fik øje på ham. At ordet spotte både kan betyde at nedgøre og håne og samtidig få øje på – det havde jeg faktisk ikke tænkt på, før jeg læste om det i forbindelse med udgivelsen af den nye bibeloversættelse. 

I den gamle oversættelse står: “Og de, der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet…” (Mattæus evangeliet 27,39) 

I Bibelen 2020 står der: “Når folk kom forbi, rystede de på hovedet.”

En lille detalje, men som meget godt illustrerer kunsten at få Guds ord gjort til vores sprog.

Den opgave fortsætter i morgen, når næste hold konfirmander dukker op.

God onsdag.

Jette