Så blev det forår – ifølge kalenderen. Hvor dejligt. Og den sidste uges tid har faktisk lagt op til det. Med lune dage, masser af sol og mulighed for at sidde ude og drikke en kop kaffe. Det er blevet gjort 🙂

Den første dag i marts begyndte helt anderledes end februar sluttede – med tåge og dis og tunge vanddråber på træer og grene. Det har nu også sin charme.

Mandag er jo fridag, og lige netop i dag fik jeg hørt morgensang i fjernsynet. Det er længe siden, jeg sidst har gjort det. Men det passede perfekt til dagen – forårsagtigt, og hvor de sang den sang, jeg har nynnet på de sidste par dage: Den blå anemone af Kaj Munk.

“Hvad var det dog der skete?

Mit vinterfrosne hjertes kvarts

må smelte ved at se det,

den første dag i marts.

Hvad gennembrød den sorte jord

og gav den med sit søblå flor

et stænk af himlens tone?

Den lille anemone,

jeg planted’ der i fjor.”

En skøn forårssang. Men med tanke på, at den er skrevet i 1943, så rummer den også undertoner af stækket frihed. Men også glimt af håb, noget nyt bryder frem. 

Uanset hvad, så er det den første dag i marts, det er forår – og hvilket forår blev det? Ja, det ved vi ikke endnu. 

Men det kan kun blive godt.

Glædelig første dag i marts.

Jette