diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Måned: december 2020

Godt nytår – velkommen 2021

 Så nåede vi den sidste dag i 2020. Det er altså helt i orden med mig 🙂 Jeg håber virkelig på et bedre 2021. Det er slet ikke fordi der er sket de store ting i mit eget liv i 2020 – men hele corona situationen er bare så trættende og begrænsende. Så jeg glæder mig til lidt mere af alting i det kommende år 🙂

Og i dag er vejret meget passende – sådan i lighed med året – vådt og gråt! Solen er igen gemt bag tykke lag af tunge skyer.

Men lad det nu være – i aften byder vi velkommen til det nye år. Lige nu har jeg blandede nødder i ovnen, som ristes og siden skal nydes til Dronningens nytårstale. 

Og som det sig hør og bør på denne tid af året – så ses tilbage. Og Instagram har en meget fin funktion, hvor man kan samle de ni mest likede billeder. Det har jeg også forsøgt 🙂 Og gjorde det faktisk også sidste år – her ses billedet fra 2019

Og se lige – det er kun blomster, der er på alle billederne 🙂 Det er lidt sjovt for en, som ikke gør særlig meget i blomster. Men nok netop i år, da har det været fint at kunne gå en tur i haven og plukke, hvad der nu var på det pågældende tidspunkt. Og møder har der ikke været mange af – og det var jo ofte der, jeg plejede at bage kager til. Du kan se et enkelt eksempel her.

Jeg vil slutte året med et vers fra salmen vi også skal høre/synge i aften: 

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Sandheds Gud! lad dit hellige ord
oplive, oplyse det høje Nord!
Velkommen, nytår, og velkommen her. (Den danske Salmebog 712,1)


Jeg vil ønske, at 2021 må blive både oplivende og oplysende – og fyldt med glæde og fest – det kan vi alle godt bruge!

Godt nytår! Og tak fordi du læser med.

Kærlig hilsen

Jette 

Glædelig jul

 Jeg ved godt, at det er lidt tidligt at ønske dig, der læser med en glædelig jul – men ikke desto mindre er det det jeg gør i dag 🙂 Jeg håber du får en dejlig jul, med fred og ro, og velsignede stunder sammen med dine nærmeste.

Intet er som det plejer i år. Lige nu står vi i folkekirken og holder vejret – for bliver der gudstjenester hen over julen, eller ændrer corona ved den virkelighed. Uanset hvad, så er det hele underligt.

Det er juleevangeliet heldigvis ikke – det lyder fortsat, som det har gjort i århundreder og giver os ord og billeder i overflod – ord og billeder, vi kan reflektere over og som kan give glæde og håb. Det er ord, som slet ikke er så almindelige i hverdagssproget – men julen er fyldt med dem: Engle og hyrder, barnet i krybben, det skrøbelige og sårbare. Lovsang og ære, glæden over Frelserens komme til jord. Det er alle sammen ord, der ikke rimer på hverdagens ord om omstillingsparathed, effektivitet og vækst. Men det er ord, der rimer på Guds komme til os mennesker. Som en har skrevet om det: 

 “Det er ord, som kan bære et skrøbeligt menneskeliv. For da Gud bestemte sig for at blive et menneske – ja, ikke et voksent menneske med gode armmuskler og et agilt forhold til arbejdet – men det mest sårbare og udsatte af alt, nemlig et spædbarn – så gjorde han det for at komme til alle os, der ikke nødvendigvis har helt styr på tilværelsen.” Så langt citat. 

Jeg tror det er derfor, at vi holder så meget af julen. Den sætter varme, nærhed og omsorg på dagsordenen. Og jeg tror, de fleste af os oplever det her i december – fysisk varme stuer, at være nær hos dem, vi holder af, og selv viser og sender vi venlige tanker til mennesker omkring os. Og haver fyldt med lys og stuer pyntet med engle, gran og hjerter – det er da kun til at glædes over.

Jeg håber du får en skøn jul – helt anderledes end den plejer – og så alligevel med samme budskab:

“I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.”

Glædelig jul.

Kærlig hilsen

Jette 

Lakridskiks

 Jeg ser mere fjernsyn i denne tid – helt naturligt, for der er ikke så meget at løbe til om aftenen. Men det er nu helt ok – og jeg hygger mig med det. Og ind imellem får jeg lige set noget, der så må afprøves i køkkenet.

Sådan er det med disse små lakridskiks. Det var Mette Blomsterberg, der bagte dem, og brugte dem som bund for en krabbesalat. Jeg synes nu kiksene fint kan bruges til andet – lidt søde og med let smag af lakrids, det er næsten som en småkage. Og fotograferet i et solglimt gør dem kun endnu bedre 🙂

Jeg har halveret opskriften.

Lakridskiks (ca. 30 stk.)

50 gr. farin

½ tsk. lakridspulver

et nip salt

50 gr. mandelmel

125 gr. mel (evt. lidt groft)

½ tsk. bagepulver (det glemte jeg :-))

100 gr. smør

1 æggeblomme

Kom alle de tørre ingredienser i en skål og bland det godt. Tilsæt smør og smuldr det og saml så dejen med æggeblommen. Dejen samles let, rulles til en rund pølse og sættes på køl mindst en time. Skæres ud i skiver (ca. 5 mm) og bager ved 170 grader ca. 8 minutter – til de er let lyse.

Køler af og kommes i en dåse, hvor de kan holde sig noget tid. Jeg synes ikke lakridssmagen er særlig tydelig – men det kan også skyldes, at mit lakridspulver havde nogle år på bagen 🙂

På en smuk decemberdag

Jette 

Tredje søndag i advent og Lucia

 I år faldt Luciadag og tredje søndag i advent sammen. Det fik jeg nu ikke gjort noget særligt ud af – ud over at jeg fik bagt små luciabrød.

Lucia brød indeholder safran. Et lidt specielt krydderi med en egen duft og smag. Luciabrød er næsten det eneste jeg bruger de fine små tråde til. De kan også bruges i en paella, men det er sjældent jeg laver den ret. 

Jeg måtte på jagt efter safran. Jeg fandt det eksklusive krydderi i en meget fin beholder – med guldtråd, korkprop og emblem 🙂 Og selv om det er godt forseglet, så dufter det igennem – så da Oles hund, Alba, var alene hjemme, så havde hun fisket det lille glas frem – men heldigvis var det ikke lykkedes hende, at få låget af 🙂 De små tråde er lige lovlig dyre som dyrefoder 🙂

Vaniljekransene blev også bagt – og de bliver nydt til en god kop kaffe hen af vejen.

Selv om intet er som det plejer i denne december, så bliver der også stille og roligt pyntet op i kirkerne. I går var der kommet lys i vinduerne. Super enkelt men enormt stemningsfuldt på en grå morgen. Billedet yder det ikke helt retfærdighed. Her gælder som meget andet i livet – at virkeligheden overgår det computeren viser 🙂

God mandag.

Jette  

Fredags glimt

 Jeg ved ikke, hvordan du har det – men jeg synes lidt, at jeg går inde i min egen verden. Er meget hjemme, sidder på kontoret og den kirkelige 3,aktivitet begrænser sig mest til kirkelige handlinger og gudstjenester. Der er aflysninger på stribe.

I går blev det Middelfart, der kom med i de skærpede restriktioner, så mine konfirmander og deres planlagte juleafslutningsgudstjeneste blev med et strøget af kalenderen. Og i forvejen er der ikke megen advent og jule aktivitet i sognet – så det er bare mærkeligt. 

Men lysene er her. En tidlig morgen i kirken, der lyser selv få og små lys meget op. På altertavlen står øverst oppe: “Jeg er verdens lys” Netop det billede bliver tydeligt her. At med Jesus kom der lys i mørket. 

Ugen har budt på tid til refleksion over 25 år på samme sted. Jeg fik blandt andet den boggave, som ikke nåede frem til i søndags. Den er fra personalet – og uden de vidste det – stod netop Anders Aggers bog på min ønskeliste til jul. Men det viser vist også bare, at personalet kender mig ret godt 🙂 

Bogen indeholder 20 unikke kærlighedshistorier – fra det virkelige liv og fortalt med personernes egne ord og Anders Aggers sproglige fine kommentarer. Jeg glæder mig til at læse videre – har kun nået de første to historier.

Julen bliver på alle måder anderledes i år. Men selv om vi ikke skal ses så mange, så synes jeg alligevel, at vi skal gøre noget af det, vi plejer. Og her er det at bage lidt småkager. Så i aftes blev der lavet en ny portion vaniljekransedej. De bliver bagt i weekenden. Den første portion, jeg bagte – den er blevet spist 🙂

I kirken har graveren travlt med at pynte op til jul. Der er blevet lavet ret mange dekorationer, og i våbenhuset er der kommet denne lille fine gren med små hjerter på. Så enkelt og så fint.

Vi nærmer os tredje søndag i advent – og selv om vi ikke synger så meget sammen, så dukker salmer alligevel op i hovedet. Adventssalmer, der også tager os gennem kirkeåret.

“Det tredje lys har intet øje set,

det lyser gennem hjertesorgen

og melder, det umulige er sket

det tredje lys er påskemorgen.” (Den danske Salmebog 87,3)

God weekend og glædelig tredje søndag i advent.

Jette

En pyntet engelsk julekage

 Så er den engelske julekage blevet fundet frem fra køleskabets dyb. Den har efterhånden ligget der et stykke tid, men i dag kommer der gæster, og så vil det være helt fint at kunne byde på et stykke af årets julekage 🙂

Jeg ved jo endnu ikke hvordan den smager – men umiddelbart ser den fornuftig ud. Det er en kompakt kage, som spises i mindre stykker. Men det er normalt også stykker med megen smag – og lækre rosiner, der har suget til sig af spiritus i flere omgange 🙂

Kagen er blevet smurt op med abrikosmarmelade og overtrukket med overtræksmarcipan. Til denne kage har jeg brugt ca. 300 gr. marcipan. Jeg kommer ikke icing/glasur på. Jeg synes, det er for meget sukker, det er hårdt og tørt – så det undlader jeg gerne, selv om kagen jo så ikke er snehvid, men derimod fin marcipanfarvet 🙂

Advent og december er en hyggelig tid. Jeg nyder at lave små jule-relaterede ting – om ikke hver dag, så ofte 🙂 Det mest frustrerende i år er alle aflysningerne. Bedst som noget er på plads, aflyses eller udsættes det. Nå, men det bliver heldigvis jul alligevel.

At tage billeder i dag – er ret håbløst. Selv det naturlige dagslys giver ikke megen hjælp. Det er gråt, gråt og gråt. Lyset er tændt konstant. Det er godt, at det er december, hvor det bare er hyggeligt at være inden døre 🙂

God onsdag 

Jette

En særlig dag

 I går blev en særlig dag! Jeg vidste godt, at det præcis var 25 år siden, at jeg blev indsat som sognepræst i Kauslunde og Gamborg sogne – så det var naturligvis en mærkedag. Men jeg vidste også at corona spænder ben for så meget, så jubilæet skulle ikke fejres eller markeres som sådan.

Alligevel blev det en særlig dag. Det lykkedes menighedsrådene at lave et fint coronavenligt arrangement – med tale i kirken og gaver fra både menighedsråd, personale, kirkegængere og andre. Det var ret overvældende, men også virkelig dejligt at opleve, at det, jeg har gjort de sidste mange år, også blev værdsat. Som jeg skrev i sidste uge, så er taknemmelighed den følelse der fylder meget, når jeg tænker på tiden som præst. Og det er det stadigvæk.

Men i dag sidder jeg også med mange ord, fine kort og ret så mange blomster som på sin egen måde understreger det.

Mange af dem, der var i kirke i går, har jeg fulgtes med gennem alle 25 år – det giver en særlig følelse af at høre til et sted. At have delt sorger og glæder med hinanden. For på alle de år, så er der også blevet sagt farvel til en del – men på forunderligvis, så kommer der også nye til. 

Jeg holder meget af salmen – Dejlig er jorden – og linjen:

“Slægt skal følge slægters gang …”

Der har været nogen før os, og der kommer også nogen efter os – og vi er midt i det. Er med i historien.

Det fine træfad her med inskription fik jeg af personalet 🙂 Det er jeg virkelig glad for – også fordi at mange af personerne har jeg arbejdet sammen med en god del alle årene. Til min store glæde, og fornemmer jeg – også til deres tilfredshed 🙂

25 år – hvor blev de af ? På en eftertænksom mandag.

Jette

Lys i sommerhuset

 Ja, jeg ved godt, at billedet ikke er det bedste. Det er bare svært at fotografere lys i mørket – og samtidig gengive den unikke og indbydende stemning, som et oplyst hus giver.

Når man kommer til sommerhuset, og det er står oplyst i mørket, så er det et meget dejligt og varmt lys, der møder en. Det lysebrune træ indvendigt giver en behagelig baggrund for lyset. Man får lyst til at komme indenfor 🙂 Og når jeg har været der noget tid, så er der også lunt og varmt indenfor. Men den lille brændeovn skal lige have godt fat først. 

Jeg kom til at tænke på det med lys inden i og lys uden på. For på turen til sommerhuset, så kører jeg forbi flere kirker undervejs. Og nogen er oplyst af spot udefra – som kaster deres klare lys op på kirken, så den kan ses på lang afstand. Og ligger kirken samtidig på en bakketop, ja så er det næsten som en ledestjerne – man kan finde vej ud fra den. Men kommer man helt op til kirken, ja så er der jo mørkt inde i kirken.

Andre har valgt en anden løsning. Nemlig at lade lyset være tændt inde i kirken. Det kan også ses på afstand, men er ikke helt så klart. Men kommer man nærmere, ja så indbyder kirken jo til at træde inden for, for lyset strømmer ud fra kirken, og signalerer, at her er åbent. Og kirken står der som et lys i mørket – og bringer dermed det budskab videre, som Jesus kom med. At han var verdens lys og kom med håb og fred. 

Ingen tvivl om, at lys gør os godt i denne tid. Både dem vi møder udenfor på vores vej – og adventskransens fire lys, der hver fortæller om forventningen til jul. 

“Der er noget i luften, et barndommens bud

som lyser imod mig som stjernen fra Gud ..”

Må du få en dejlig advents weekend.

Jette

Adventsgaven er i brug

 Advent og december er en hyggelig tid – på alle måder. Og i år, hvor meget ikke er som det plejer, så er det særlig hyggeligt med det, som er muligt. Igen i år har mine børn stået for adventsgaver til både Ole og mig, så vi hver dag eller hver søndag kan åbne for en låge eller en gave. 

 I søndags fik jeg to smukke kagedåser. Og jeg har også fået taget den ene i brug. Årets første portion af pebernødder er blevet bagt og lagt i dåsen. Jeg er ret vild med pebernødder, og når at få spist en del i december. Men må også indrømme, at jeg er lidt kræsen, så jeg spiser helst hjemmebagte. 

Jeg bager ikke særlig mange julesmåkager – det bliver oftest kun til vaniljekranse og brunkager. Og dem har jeg faktisk allerede bagt. Vaniljekransene er nu også blevet spist i mellemtiden, så måske der skal laves en portion mere.

I går var det jo så også 25 år siden, at jeg begyndte som præst her i sognene. Det gik nu meget stille for sig – med konfirmander og minikonfirmander, enkelte gæster og digitale hilsner 🙂 

Men en mærkedag var det nu! 

God onsdag – den første i december.

Jette

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal